KIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om der i forbindelse med en ansøgning om godkendelse eller anerkendelse af trossamfund, sker en vurdering ud over det trosmæssige, til kirkeministeren

Kirkeudvalget 2017-18
KIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Kirkeudvalget har ved brev af 24. oktober 2017 (KIU alm. del – spørgsmål 6)

bedt om min besvarelse af spørgsmål:

”Kan ministeren redegøre for, om der i forbindelse med en ansøgning om

godkendelse eller anerkendelse af trossamfund, sker en vurdering ud over det

”trosmæssige”, f.eks. om ansøger står anført på indenlandske eller udenlandske

lister med interesse for landenes efterretningstjenester? Det forlyder i

medierne, at trossamfundet ”Milli Görüs” er opført på en liste hos det tyske

efterretningsvæsen. Er det et forhold, der har været med i behandlingen af den

danske godkendelse eller anerkendelse?”

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

Telefax 3392 3913

e-post [email protected]

Dokument nr.: 137190/17

Dette dokumentnr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 13. november 2017

Svar:

Spørgsmålets anden del vedrørende ”Milli Görüs” er identisk med

kirkeudvalgets spørgsmål 5 (KIU alm. del – spg. 5), og der henvises derfor til

min besvarelse af dags dato af dette spørgsmål.

For så vidt angår spørgsmålets første del om de generelle kriterier for

godkendelse af trossamfund uden for folkekirken kan jeg oplyse følgende:

Religionsfriheden er beskyttet af grundlovens § 67, som betyder, at alle

trossamfund har ret til at eksistere i Danmark, uanset om de godkendes eller

anerkendes fra officielt hold.

Der er lang tradition for officiel anerkendelse og godkendelse af trossamfund

bl.a. med henblik på, at et trossamfunds forkyndere kan få vielsesret. Senere er

der indført mulighed for, at trossamfund kan opnå skattefradrag for donationer

som almennyttige foreninger. Officiel anerkendelse eller godkendelse som

trossamfund i Danmark giver imidlertid ikke automatisk adgang til

skattefradrag eller vielsesbemyndigelse til en konkret forkynder.

I forbindelse med den politiske aftale mellem V, S, DF og KF fra maj 2016 om

initiativer rettet mod religiøse forkyndere er der således indført krav om, at

foreninger og trossamfund ikke må have et formål eller en adfærd, der

modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder, for at kunne godkendes som almennyttig og

almenvelgørende forening m.v. og dermed få skattefradragsret for donatorer

og adgang til at søge folkeoplysningsmidler efter ligningslovens og

folkeoplysningslovens regler.

Hvis trossamfundet søger om vielsesbemyndigelse til en konkret forkynder, er

det en betingelse, at vedkommende lever op til dekorumkravet i

ægteskabslovens § 16, stk. 3, som indebærer, at vedkommende skal udvise en

adfærd, der ikke gør den pågældende uegnet eller uværdig til at udøve offentlig

myndighed. Dekorumkravet blev som følge af den nævnte politiske aftale

lovfæstet ved en ændring af ægteskabsloven i december 2016, men var inden

da gældende på ulovbestemt grundlag. Det er desuden en forudsætning for, at

KIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om der i forbindelse med en ansøgning om godkendelse eller anerkendelse af trossamfund, sker en vurdering ud over det trosmæssige, til kirkeministeren

forkynderen kan få vielsesbemyndigelse, at vedkommende taler dansk eller går

på danskkursus og benytter medhjælp, og at vedkommende har opholds- og

arbejdstilladelse.

Den nuværende godkendelsespraksis er baseret på forarbejderne til lov om

ægteskabs indgåelse og opløsning (ægteskabsloven).

Før ægteskabsloven af 1969 fulgte det af en førkonstitutionel retssædvane, at

trossamfund kunne anerkendes ved kongelig resolution, jf. herved også § 29 i

lov nr. 276 af 30. juni 1922 om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning”.

Efter ægteskabslovens ikrafttræden den 1. januar 1970 kan andre trossamfund

end folkekirken godkendes af den ressortansvarlige minister. Det fremgår

således af § 16 i ægteskabsloven, at kirkelig vielse bl.a. kan finde sted inden for

andre trossamfund end folkekirken, når en af parterne hører til vedkommende

trossamfund, og trossamfundet har præster, som af kirkeministeren er

bemyndiget til at foretage vielser.

I praksis er det antaget, at § 16 i ægteskabsloven til at meddele

vielsesbemyndigelse i realiteten indeholder hjemmel til en bredere

godkendelse af en sammenslutning (forening) som et religiøst trossamfund

med retsvirkninger i relation til en række andre forhold end

vielsesbemyndigelse.

Det juridiske grundlag for godkendelse af nye trossamfund er således først og

fremmest – bl.a. på grund af den manglende samlede regulering af

trossamfundenes forhold – forarbejderne til ægteskabsloven af 1969, her § 16.

Retsgrundlaget består yderligere af grundlovens bestemmelser om

religionsfrihed og af de relevante internationale konventioner, som Danmark

har tiltrådt, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er

inkorporeret ved lov nr. 285 af 29. april 1992, samt FN’s Konvention om

Borgerlige og Politiske Rettigheder.

Herudover indgår kirkeministerens svar i forbindelse med Folketingets

behandling af ægteskabsloven (Folketingstidende 1968-69, tillæg B, spalte

1927-30).

I de vejledende retningslinjer til godkendelse som trossamfund eller menighed

– udarbejdet af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, 6. reviderede

udgave, der findes på Kirkeministeriets hjemmeside – henvises der til disse

svar til Folketinget.

Af vejledningen fremgår bl.a.:

”I kirkeministerens svar på spørgsmål fremsat i forbindelse med

Folketingets behandling af ægteskabsloven (Folketingstidende 1968-69,

tillæg B, sp. 1927-30) blev fremlagt en fortolkning af ‘trossamfund’, som har

dannet præcedens. I forbindelse med svaret (spørgsmål 11), blev det

fremhævet, at anerkendelse af trossamfund (jf. Kirkeministeriets skrivelse

af 1. juni 1929):

“‘...i første række [vil] afhænge af samfundets størrelse, og om dette har

en så fast organisation, derunder også uddannelsesanstalter for præster,

at der kan haves sikkerhed for samfundets fortsatte beståen og forsyning

med præster, hvem det kan overdrages at udføre kirkelige handlinger,

Dokument nr.: 137190/17

Side 2

navnlig dåb og ægtevielse, med borgerlig retsvirkning.’ Her vil det som

anført i en tidligere skrivelse fra kirkeministeriet ‘navnlig være af

betydning, om vedkommende trossamfund tilhører et af de store

verdenssamfund’.” (sp. 1927-28)

Disse bemærkninger drejer sig om anerkendte trossamfund, dvs.

trossamfund, som er blevet anerkendt ved kongelig resolution. Denne form

for anerkendelse er ophørt i 1969.

Udvalget forstår ovenstående svar som udtryk for, at organisationssiden er

af central betydning, herunder at der er tale om en fast organisation af en vis

størrelse. Endvidere skal ministeriet have sikkerhed for et

religionssamfunds fortsatte beståen, dels gennem præsteuddannelse og dels

gennem medlemstallet. Det er organisationen, som opnår offentlig

godkendelse. Hvad medlemstallet angår, skal ansøgere have en størrelse på

minimum 150 myndige medlemmer (fyldt 18 år) for et trossamfund og 50

for en menighed.

Desuden tillægges tilknytning til de store verdensreligioner speciel

betydning. Verdensreligioner forstås som de store verdensomspændende

religioner: kristendom, jødedom, hinduisme, buddhisme og islam. Grupper,

der bredt forstået kan falde ind under disse religioner, vil være omfattet af

begrebet menighed og kan derfor søge om godkendelse som menighed i

stedet for som trossamfund.

I forhold til bestemmelsen om minimum 50 medlemmer for menigheder

inden for verdensreligionerne kan minimumsgrænsen undtagelsesvis

fraviges i forbindelse med mindre menigheder i tyndtbefolkede områder

som f.eks. i Grønland.

I kirkeministerens svar på spørgsmål 12 fremsat i forbindelse med

Folketingets behandling af ægteskabsloven, blev begrebet ‘trossamfund’

præciseret, og derudover blev der formuleret en række krav, som et

trossamfund skal opfylde:

“... at det vil være en forudsætning for at meddele... bemyndigelser, at der

er tale om et egentligt trossamfund i dette ords sædvanlige betydning –

altså ikke blot en religiøs ‘bevægelse’ eller en religiøs eller filosofisk

forening, men en sammenslutning eller forsamling (et religionssamfund),

hvis primære formål er gudsdyrkelse (kult) efter en nærmere udformet

lære og ritus. Dette vil blive påset, første gang en præst eller

menighedsforstander inden for et ikke-anerkendt trossamfund søges

bemyndiget til at forrette vielser. Det vil naturligvis tillige blive påset, at

der i trossamfundet intet læres eller foretages, som strider mod

sædeligheden eller den offentlige orden, samt at trossamfundet har en

sådan organisation, at der findes lovligt valgte repræsentanter, som på

trossamfundets eller de enkelte menigheders vegne kan fremsætte

begæring om, at en eller flere af samfundets præster eller

menighedsforstandere bemyndiges til at forrette vielser. Ligeledes vil det

ved henvendelse til politiet blive søgt oplyst, om der foreligger

ufordelagtige oplysninger om den foreslåede vielsesforretters vandel.

Eventuelt vil der også kunne blive tale om at fordre tilvejebragt

vandelsattester og om at søge attestanternes troværdighed bekræftet af

politiet. Det må endvidere godtgøres, at den pågældende, hvis han ikke er

Dokument nr.: 137190/17

Side 3

dansk, har lovligt ophold her i landet, og at han – af hensyn til afgivelse af

pligtmæssige indberetninger til myndighederne – er det danske sprog

mægtig i skrift og tale.

Ordningen indebærer altså kort sagt, at visse krav såvel til trossamfundet

som til dets vielsesforrettere skal være opfyldt. Der vil her – ligesom med

hensyn til anerkendelse af trossamfund – være tale om udøvelse af et vist

skøn. Eventuelle tvivlsspørgsmål, som ikke kan forudses på indeværende

tidspunkt, må finde deres løsning i forbindelse med behandlingen af de

enkelte andragender, hvorved der antagelig ret hurtigt vil danne sig en

fast praksis på dette område.” (Folketingstidende 1968-69, tillæg B, sp.

1929-30)

Begrebet ‘trossamfund’ består således af to dele, nemlig ‘tro’, som er

specificeret som ‘gudsdyrkelse ... efter en nærmere udformet lære’ og

‘samfund’, som er nærmere bestemt som en sammenslutning eller

forsamling (og hverken en ‘bevægelse’ eller ‘filosofisk forening’), hvis

primære formål er ‘gudsdyrkelse (kult) efter en nærmere udformet lære og

ritus’.

Sammenfatning vedr. betegnelsen ‘et trossamfund’

•

Med udgangspunkt i den skildrede retstilstand har udvalget udformet

følgende sammenfatning:

Begrebet ‘gudsdyrkelse’ er et teistisk begreb, som er for snævert i et

moderne, religiøst pluralistisk samfund. Derfor er det nødvendigt at

anvende et mere abstrakt ‘gudsbegreb’ som dækkende ‘opfattelsen at

mennesker er afhængige af en (eller flere) transcendent(e) magt(er)’.

Gudsdyrkelsen foregår på basis af en nærmere udformet lære, dvs.:

At der må foreligge en trosbekendelse eller anden tekst, som

opsummerer og henviser til religionens læregrundlag og/eller

læretradition.

At der må være tale om en fælles tro, som giver retningslinjer for

menneskers handlinger, dvs. etik, moral og adfærd.

At der må være tale om en fælles tro, som udtrykkes gennem vielses- og

andre ritualer.

At der må foreligge en forskrift for eller en beskrivelse af de

væsentligste ritualer.

At vielsesritualet må opfylde kravene i dansk ægteskabslovgivning (jf.

ovennævnte bekendtgørelse).

Begrebet ‘religionssamfund’ forstås således:

At samfundet har en sådan organisatorisk struktur, at det kan danne et

tilgængeligt grundlag for offentlig kontrol og godkendelse. Der skal

foreligge vedtægter, som kan gøres til genstand for vurdering efter

dansk retsopfattelse.

At der er tale om vedtægtsmæssigt udpegede repræsentanter, som kan

stå til ansvar over for myndighederne.

Dokument nr.: 137190/17

Side 4

•

•

At der er tale om formelt medlemskab med retningslinjer for såvel

optagelse af medlemmer som for såvel frivilligt som ufrivilligt ophør af

medlemskab.

Dokument nr.: 137190/17

Side 5

I forbindelse med ansøgere, som har en esoterisk (hemmeligholdt) tradition

eller praksis, forekommer en særlig hindring for samfundets ret til

aktindsigt. For det første er der kravet om, ‘at der i trossamfundet intet

læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige

orden’ og for det andet er der kravet om, at alle medlemmerne har adgang

til religionens lære, bl.a. fordi der forudsættes en fælles tro.

Men kravet om sædelighed og offentlig orden rummer andet og mere end

esoterikkens udfordring. Udvalgets primære interesseområde er det

religiøse indhold. Hvis der er anledning til det, kan udvalget inddrage

rapporter, domme o.l., som omhandler en ansøgers adfærd i forhold til

sædelighed og den offentlige orden. Såfremt sådanne kilder indgår i

udvalgets overvejelser, vil ansøgeren blive gjort bekendt hermed. Eventuelle

overtrædelser af lovgivningen vurderes af domstolene.

Selv om ansøgere opfylder retningslinjernes bogstav, kan man ikke forvente

en automatisk godkendelse. Det er ikke alt, der ligner religion, der er

religion. Det gælder f.eks. totalitære politiske systemer, sportsklubber,

virksomheder, soldaterforeninger eller lignende. Sådanne kan rumme

religiøse træk som ritualer (militære parader), apokalyptiske forventninger

(Vestens fald), frelsestanker (arbejderklassens befrielse), heltedyrkelse

(Mao Zedung, Kim Il Sung eller Diego Maradona), etik og moral (man må

ikke snyde i skat), dogmer (lederen eller staten er ufejlbarlig, visse etniske

grupper er statsfjender, eller vi omgives af en international

sammensværgelse) samt transcendente størrelser (nationen, flaget,

klubben, lederen). Sådanne religionslignende organisationer vil ikke kunne

forvente godkendelse som trossamfund.”

Ved godkendelse af trossamfund lægges der således først og fremmest vægt på,

at der er tale om et egentligt trossamfund, hvis primære formål er

gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære og ritus.

Samtidig bliver det påset, at der er tale om en fast organisation af en vis

størrelse og dermed sikkerhed for trossamfundets fortsatte beståen.

Det er endvidere en betingelse, at trossamfundet ikke lærer eller foretager

noget, der strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Det betyder

grundlæggende, at trossamfundets lære og aktiviteter skal overholde gældende

lovgivning. Dette gælder også med hensyn til eventuelle ikke-religiøse

aktiviteter.

Mette Bock

/ Pernille Esdahl

kontorchef

Dokument nr.: 137190/17

Side 6