Kirkeudvalget
Besvarelse af spørgsmål 12 alm. del stillet af udvalget den 30. no-
vember 2017.
Spørgsmål:
Kan ministeren redegøre for, hvorfor menighedsrådet har fået en frist på
5 dage til at registrere de reelle ejere hos Erhvervsstyrelsen?
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvist slå fast, at det
ikke
er korrekt, at der kun
skulle være givet en registreringsfrist på 5 dage til menighedsrådene
–
eller nogen andre for den sags skyld.
Lov nr. 262 af 16. marts 2016, der indfører pligten til at registrere reelle
ejere, trådte i kraft den 23. maj 2017 med frist for registrering den 1. de-
cember 2017. Alle omfattede virksomheder, fonde og foreninger m.v.
–
og herunder også menighedsrådene
–
har således haft minimum seks må-
neder til at foretage deres registrering efter pligten blev indført ved lo-
vens ikrafttræden.
For at minde de omfattede virksomheder, fonde og foreninger m.v. om
fristen for den nye registreringspligt er der bl.a. blevet udsendt breve via
digital post direkte til dem, der er omfattet af registreringspligten, men
som endnu ikke havde registreret sig. Brevene blev sendt løbende i takt
med, at registreringsfristen nærmede sig, og senest i november 2017.
Det skal hertil bemærkes, at der som bekendt blev fundet en løsning for
menighedsrådene inden fristens udløb, så der ikke skal foretages yderli-
gere særskilt registrering hos Erhvervsstyrelsen, idet oplysningerne alle-
rede er registreret hos Kirkeministeriet. Det er således fortsat menigheds-
rådene, der registrerer oplysninger om medlemmerne af de enkelte me-
nighedsråd, men blot i Kirkeministeriets register.
ERHVERVSMINISTEREN
28. december 2017
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen