Indfødsretsudvalget 2017-18
IFU Alm.del
Offentligt
1948566_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 7. september 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 86
(Alm. del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 86:
Ministeren bedes præcisere betydningen af sidste afsnit i svar på IFU alm. del -
spørgsmål 18, som fremstår materielt uklar, herunder om besvarelsen skal forstås
sådan, at den norske instruks omfatter muligheden for at sætte en ansøgning om
statsborgerskab i bero i tilfælde, hvor personer vurderes at være til fare for
landets sikkerhed, men ikke i tilfælde, hvor personen er under efterforskning for
at være til fare for landets sikkerhed. Hvis dette er tilfældet, bedes ministeren
oplyse, i hvilken rækkefølge PET efterforsker og vurderer, om personer kan
udgøre en fare for landets sikkerhed.
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet lægger i besvarelsen til grund, at der i
spørgsmålet henvises til ministeriets besvarelse af 6. februar 2017 af spørgsmål
nr. 18 (Alm. del) (folketingssamlingen 2016-17) fra Folketingets Indfødsretsudvalg.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det pågældende afsnit i
ministeriets besvarelse af ovennævnte spørgsmål skal forstås således, at den
norske instruks udelukkende omhandler situationer, hvor en person er under
efterforskning for et strafbart forhold, som kan give fængselsstraf på fem år eller
mere, eller for forbrydelser mod landets sikkerhed. Instruksen omfatter ikke den
situation, hvor en ansøger om norsk indfødsret alene vurderes at kunne være til
fare for landets sikkerhed.
5. oktober 2018
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 16626
527696
Inger Støjberg
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
1/1