Indfødsretsudvalget 2017-18
IFU Alm.del
Offentligt
1944275_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 7. september 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 77
(Alm. del) efter ønske fra Stine Brix (EL) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 77:
Er der en øvre grænse for, hvor mange år en indfødsretssag vedrørende en ansø-
ger, der er omfattet af Statsløsekonventionen, og som af PET vurderes at kunne
være til fare for landets sikkerhed, kan
være ”under behandling”, hvis
behandlin-
gen skal overholde konventionen?
Svar:
Den hidtidige forståelse af statsløsekonventionen har gjort, at man i Danmark har
måttet følge en praksis, som i yderste konsekvens kunne indebære, at der skulle
gives indfødsret til statsløse omfattet af statsløsekonventionen, som af PET vurde-
res at kunne være til fare for landets sikkerhed.
Efter min opfattelse er dette en utilfredsstillende konsekvens af, at Danmark har
forpligtet sig til at overholde statsløsekonventionen. Regeringen har derfor også
arbejdet målrettet, herunder i dialog med UNHCR, for at finde en løsning på dette
problem, og jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes.
Ved brev af 5. september 2018 blev Folketingets Indfødsretsudvalg således orien-
teret om den nye procedure for Udlændinge- og Integrationsministeriets behand-
ling af ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation fra ansøgere omfattet
af statsløsekonventionen, som af PET vurderes at kunne være til fare for landets
sikkerhed, eller som er sigtet eller tiltalt for forbrydelser mod landets sikkerhed
eller for en forbrydelse, der kan medføre en fængselstraf på 5 år eller derover.
Det fremgår bl.a. af denne orientering, at UNHCR er enig med regeringen i, at det
ikke vil være i strid med statsløsekonventionen at udsætte behandlingen af en
ansøgning om dansk statsborgerskab i de tilfælde, hvor PET vurderer, at den på-
gældende ansøger kan være til fare for landets sikkerhed, eller hvor ansøgeren er
sigtet eller tiltalt for en forbrydelse, der kan medføre en fængselsstraf på 5 år eller
derover.
28. september 2018
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 16608
527512
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om der er en øvre grænse for, hvor mange år en indfødsretssag vedrørende en ansøger, der er omfattet af Statsløsekonventionen, og som af PET vurderes at kunne være til fare for landets sikkerhed, kan være under behandling, hvis behandlingen skal overholde konventionen, til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil derfor fremover udsætte sagens be-
handling i disse tilfælde.
Der er ikke i statsløsekonventionen fastsat nogen tidsgrænser for behandlingen af
en ansøgning om indfødsret.
Som det også fremgår af orienteringen til Folketingets Indfødsretsudvalg, så er
Danmark ved siden af statsløsekonventionen forpligtet af statsborgerretskonven-
tionen, som sætter rammen for behandling af alle ansøgninger om dansk indføds-
ret. Det følger af statsborgerretskonventionens artikel 10, at ansøgninger om ind-
fødsret skal behandles inden for en rimelig tidsfrist.
Hvorvidt en ansøgning er behandlet inden for en rimelig tidsfrist, afhænger af en
konkret vurdering i hver enkelt sag.
Såfremt Udlændinge- og Integrationsministeriet efter en konkret vurdering finder,
at der i en sag omfattet af den nævnte nye procedure for statsløse, som PET vur-
derer kan være til fare for landets sikkerhed, bør træffes afgørelse af hensyn til
omfanget af den samlede sagsbehandlingstid, vil ministeriet forelægge sagen for
Folketingets Indfødsretsudvalg uden indstilling, men med en redegørelse for de
relevante konventionsmæssige forpligtelser.
Det vil i disse tilfælde være op til Folketingets Indfødsretsudvalg at afgøre, om der
skal træffes afgørelse i sagen, eller om sagen fortsat bør udsættes på en afklaring
af ansøgerens forhold.
Inger Støjberg
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
2/2