Indfødsretsudvalget 2017-18
IFU Alm.del
Offentligt
1954071_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 30. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 74
(Alm. del) efter ønske fra Stine Brix (EL) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 74:
Det fremgår af den indfødsretsaftale, der blev indgået 29. juni 2018, jf. IFU alm.
del -
ilag 9, at ” yere forsk i g viser, at visse psykiske lidelser –
herunder PTSD
- over en årrække kan aftage, og at der for mange er udsigt til en varigt forbedret
tilsta d”. Vil i istere oplyse, o de o talte yere forsk i g
omfatter lang-
tidsundersøgelser af flygtninge og torturofre, som er blevet grundigt udredt og
fulgt i 5 eller 10 år, og samt angive de konkrete henvisninger til den nyere forsk-
ning, der omtales?
Svar:
1.
Til brug for indfødsretsforhandlingerne i foråret 2018 bad Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet Sundheds- og Ældreministeriet om bl.a. en beskrivelse af,
hvornår en sygdom er langvarig, og hvornår en sygdom er kronisk. Udlændinge-
og Integrationsministeriet spurgte i den forbindelse endvidere om, der findes
f.eks. PTSD-ramte, som med tiden får det bedre eller bliver helt helbredt, og om
det så i givet fald vil være en langvarig lidelse.
Sundheds- og Ældreministeriet henviste i den forbindelse til en Ph.d.-afhandling
fra Stockholm Universitet og en publikation fra Sundhedsstyrelsen fra 2010
”Be-
handling af PTSD hos veteraner. Anbefalinger for fremtidig planlægning i sund-
hedsvæse et”.
På baggrund af disse to undersøgelser blev aftaleparterne enige om at medtage
for uleri ge ”at yere forsk i g viser, at visse
psykiske lidelser
herunder PTSD
over en årrække kan aftage, og at der for mange er udsigt til en varigt forbedret
tilsta d”
i indfødsretsaftalen, som blev indgået den 29. juni 2018 mellem regerin-
gen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
16. oktober 2018
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
72 26 87 00
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 16036
544868
Side
1/4
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om, hvorvidt nyere forskning i PTSD omfatter langtidsundersøgelser af flygtninge og torturofre, til udlændinge- og integrationsministeren
1954071_0002.png
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af Indføds-
retsudvalgets spørgsmål nr. 74 (Alm. del) af 30. august 2018 indhentet bidrag fra
Sundheds- og Ældreministeriet, som oplyser følgende:
”Sundheds-
og Ældreministeriet kan henvise til rapporten
”E
oder e,
åben og
i kludere de i dsats for e esker ed psykiske lidelser”,
hvor
følgende fremgår på s. 48:
”E Ph.d.-afhandling
fra Stockholm Universitet viser, at 60 pct. af de,
som får de sværeste psykiatriske diagnoser, kommer sig. Ca. 25 pct.
kommer sig helt, og ca. 35 pct. kommer sig i en grad, så de med den re-
levante støtte får mulighed for at komme i arbejde, uddanne sig og leve
et familieliv.
1
En nylig metaanalyse af recovery hos mennesker med ski-
zofreni peger på, at 15 pct. af patienter med skizofreni opnår fuld reco-
very.”
2
Derudover har Sundhedsstyrelsen senere oplyst følgende:
”Post Trau ati Stress Disorder PTSD , på da sk posttraumatisk
stress-
syndrom, er en psykisk lidelse, som kan opstå typisk mellem én til seks
måneder efter svære traumatiske begivenheder, i sjældnere tilfælde se-
nere. Personer som har været involveret i voldsomme hændelser kan få
efterreaktioner, som i nogle tilfælde kan udvikle sig til behandlingskræ-
vende senfølger i form af posttraumatisk belastningsreaktion, depressi-
on, angstlidelser mv. Det er ikke alle mennesker, der udvikler PTSD efter
eksponering for en traumatiserende hændelse, og udviklingen af PTSD
afhænger formodentligt af flere faktorer ud over hændelsen i sig selv.
Karakteren, omfanget og varigheden af belastningen har betydning.
Derudover kan der være faktorer som bl.a. generelle biopsykosociale
ressourcer, relationelt tilknytningsmønster og -kvalitet og robustheden i
evne til affektregulering.
3
Symptomer på PTSD ses som en forsinket eller forlænget reaktion med
genoplevelse af traumet i form af påtrængende, svært kontrollerbare fø-
lelser, tanker og minder, tilbagevendende genoplevelse af traumet i
”flash a ks”, areridt og a dre
søvnforstyrrelser, hukommelsesforstyr-
relser og koncentrationsbesvær, øget træthed og irritabilitet, angst,
undvigeadfærd, smerter, hovedpine, manglende appetit, og anspændt-
Topor, A., et al .2011. Not just an individual journey
social aspects of recovery. International
journal of Social Psychiatry. 57:90 Topor, A.2011. Managing the contradictions
recovery from
severe mental disorders. Ph.D afhandling, Stockholm Universitet.
2
Jääskeläinen, E., Juola, P., Hirvonen, N., McGrath, J.J., Saha, S., Isohanni, M., Veijola, J., Miettunen,
J. 2012 Nov 20. A Systematic Review and Meta-Analysis of Recovery in Schizophrenia.
SourceDepartment of Psychiatry, University of Oulu and Oulu University Hospital, Oulu, Finland.
3
Behandling af PTSD hos veteraner. Anbefalinger for fremtidig planlægning i sundhedsvæsenet,
Sundhedsstyrelsen, 2010.
1
Side
2/4
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om, hvorvidt nyere forskning i PTSD omfatter langtidsundersøgelser af flygtninge og torturofre, til udlændinge- og integrationsministeren
1954071_0003.png
hed. Foruden veteraner udsendt til væbnede konflikter er følgende per-
soner i særlig risiko for at udvikle PTSD
4
:
Ofre for voldelig kriminalitet fx fysisk og psykisk overfald/overgreb,
seksuelt misbrug, samt ofre ved optøjer og uroligheder.
Ofre for krig, tortur eller terrorisme, samt flygtninge.
Overlevende fra alvorligere ulykker og katastrofer.
Hjælpere ved katastrofer, red i gsfolk, politi, sygehusperso ale.”
I forhold til prognose for patienter med PTSD oplyser Sundhedsstyrelsen
følgende:
”Ge erelt ses e reduktio i sy pto er og edri g i fu
ktionen for pa-
tienter med PTSD. Dog dækker denne generelle reduktion over et spek-
trum, hvor nogle patienter oplever en markant forbedring af deres til-
stand, mens andre slet ikke oplever bedring. (..)
I forhold til flygtninge og torturoverlevere specifikt peger et nyere re-
view på, at torturoverleveres problemer bør defineres bredere end de-
res PTSD symptomer, og at det bør tages i betragtning, at mange tortur-
overlevere samtidig er asylansøgere eller flygtninge, hvilket også kan ha-
ve indflydelse på deres psykosociale tilstand.
5
En nyere undersøgelse peger på, at prognosen for flygtninge med PTSD
er dårlig ift. svind af symptomer, generhvervelse af funktion (bl.a. ar-
bejdsevne), reduktion af behov for offentlig forsørgelse og mindskning af
risiko for misbrug og selvmord, dog med en svag tendens til bedring.
6
Undersøgelsen så på effekten af kognitiv adfærdsterapi eller antidepres-
siv medicin efter 6 og 18 måneder, og fandt mindre forbedringer i symp-
tomer på PTSD, angst og depression samt funktionsniveau. Bedringen
var dog ikke associeret
ed de spe ifikke eha dli gsfor .”
I forhold til studier om PTSD hos flygtninge og torturoverlevere oplyser
Sundhedsstyrelsen følgende:
”Der fi des på uvære de tidspu kt ku få u dersøgelser
af området af
høj kvalitet, og næsten ingen med lang follow-up tid. To nyere artikler er
refereret tidligere (red. reference 5 og 6).”
Se reference 3.
Psychological, social and welfare interventions for psychological health and well-being of torture
survivors (Review), N. Patel et al., Cochrane Database of Systematic Reviews 2014, Issue 11, 2014.
6
Long-term treatment effect of trauma-affected refugees with flexible cognitive behavioural thera-
py and antidepressants, C.B. Buhmann et al., Psychiatry Research 264, s.217–223, 2018.
5
4
Side
3/4
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om, hvorvidt nyere forskning i PTSD omfatter langtidsundersøgelser af flygtninge og torturofre, til udlændinge- og integrationsministeren
Persongruppen af veteraner
Sundheds-
og Ældre i isteriet he viser til Su dhedsstyrelse ”Behand-
ling af PTSD hos veteraner. Anbefalinger for fremtidig planlægning i
su dhedsvæse et”
fra 2010, hvor kapitel 3 beskriver patientgruppens
størrelse og karakteristika, herunder sværhedsgrader
og ko or iditet.”
Inger Støjberg
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
4/4