Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 3. juli 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 67 (Alm.
del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 67
Ministeren bedes oplyse, hvad der i gældende dansk og international ret er til
hinder for, at personer, som er fængslet in absentia efter straffelovens kapitel 13,
kan fratages deres danske statsborgerskab, mens de befinder sig i udlandet, samt
redegøre for, om eventuelle juridiske hindringer kan ændres ved lov?
Svar:
1.
Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, kan den, som dømmes for overtrædelse af
en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, ved dom frakendes sin
danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Er en per-
son i udlandet straffet for en handling, der efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1,
kan medføre frakendelse af dansk indfødsret, kan indfødsret frakendes i medfør
af straffelovens § 11, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 2.
Efter straffelovens § 11 kan frakendelse af dansk indfødsret ske efter offentlig
påtale her i landet, hvis en person, der har dansk indfødsret og er bosat i den dan-
ske stat eller har lignende fast ophold her i landet, i en fremmed stat er straffet
for en handling, der efter dansk ret kan medføre frakendelse eller fortabelse af
kald eller erhverv eller anden rettighed.
Det følger af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, jf. pkt. 4.2.5 i de almindeli-
ge bemærkninger til lovforslag nr. L 138 af 28. januar 2004 om ændring af ind-
fødsretsloven (ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæ-
ring samt indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret), at
det i overensstemmelse med almindelige betragtninger om proportionalitet er
forudsat, at domstolene ved vurderingen af, om en person skal frakendes dansk
indfødsret, foretager en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på
den anden side en frakendelses betydning for den pågældende.
30. august 2018
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 12783
477892
Side
1/4