Indfødsretsudvalget 2017-18
IFU Alm.del
Offentligt
1931611_0001.png
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. august 2018
Sikkerhedskontoret
Maja Elkjær Tarpgård
2018-0032/10-0004
813893
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 66 (Alm. del), som Fol-
ketingets Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. juli 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).
Søren Pape Poulsen
/
Martin Bang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om antallet af børn af personer, der formodes at være- eller have været fremmedkrigere, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 66 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse antallet af børn af personer, der for-
modes at være eller have været fremmedkrigere? Endvidere be-
des ministeren fremlægge den nyeste opgørelse over det sam-
lede antal af danske fremmedkrigere med dansk statsborger-
skab.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra PET, der har oplyst følgende:
”Det fremgår af vurdering af terrortruslen mod Danmark, som
blev afgivet af Center for Terroranalyse (CTA) den 12. januar
2018, at CTA vurderer, at der siden sommeren 2012 fra Dan-
mark til Syrien/Irak er udrejst mindst 150 personer, der vurde-
res at have opholdt sig hos militant islamistiske grupper. Tal-
let kan være højere. PET vurderer, at omkring 2/3 af de udrej-
ste er danske statsborgere. Det fremgår endvidere af vurderin-
gen af terrortruslen mod Danmark, at nogle udrejste kvinder
har medbragt børn til konfliktzonen, og at nogle har fået børn
dernede.
PET kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse
besvare spørgsmål om konkrete oplysninger, som PET måtte
være i besidelse af, herunder oplyse nærmere om antallet af
børn af personer, der formodes at være eller at have været
fremmedkrigere.
Det vil således kunne medføre afgørende skadevirkninger for
PET’s virksomhed med blandt andet at forebygge, efterforske
og modvirke alvorlige forbrydelser mod statens sikkerhed,
hvis PET’s arbejdsmetoder og kapacitet bliver udbredt.
PET’s oplysninger kommer i vidt omfang fra samarbejdspart-
nere i ind- og udland, og det er som hovedregel en forudsæt-
ning for modtagelsen af disse oplysninger, at de alene anven-
des til efterretningsmæssig brug og ikke videregives til andre.
PET får også oplysninger fra kilder, hvis sikkerhed kunne brin-
ges i fare, hvis PET’s modtagelse af oplysningerne blev afslø-
ret.
Hvis PET tilsidesætter hensynet til samarbejdspartnere og kil-
der, vil det ikke blot konkret kunne bringe kilder eller andre
personer i fare, men tillige mere generelt kunne have den ef-
fekt, at PET ikke fremover modtager relevante oplysninger.”
2