IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om at kommentere henvendelsen omdelt som IFU alm. del – bilag 123, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2017-18
IFU Alm.del
Offentligt

Om analfabetisme

Indledning

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har anmodet Styrelsen for Internati-

onal Rekruttering og Integration om at levere en udtalelse om sammenhængen mel-

lem analfabetisme og indlæringsevne til brug for sagsbehandling i Folketingets Ind-

fødsretsudvalg, idet et stigende antal ansøgere oplyser udvalget, at de er analfabeter

og derfor søger udvalget om dispensation fra betingelserne om dokumentation for

danskkundskaber og en bestået indfødsretsprøve eller statsborgerskabsprøve.

Styrelsen har til orientering modtaget

Sundhedsstyrelsens notat ’Udtalelse

vedrø-

rende diagnosticering af analfabetisme’.

Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Styrelsen har kendskab til området analfabetisme fra danskuddannelse til voksne

udlændinge m.fl.

Danskuddannelse er inddelt i tre danskuddannelser: Danskuddannelse 1, Danskud-

dannelse 2 og Danskuddannelse 3.

Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund,

som ikke har lært at læse og skrive deres modersmål samt for kursister, som ikke har

lære at læse og skrive på det latinske alfabet.

Der er med andre ord tale om analfabeter og personer, som betragtes som analfabe-

ter i Danmark, fordi de ikke læser tekst udformet på det latinske alfabet.

Danskuddannelse 2 er for kortuddannede kursister, der er i stand til at benytte sig af

latinsk tekst, og Danskuddannelse 3 er for kursister, der normalt har en gymnasial

baggrund fra hjemlandet.

Danskuddannelse 1 kan afsluttes med Prøve i Dansk 1, Danskuddannelse 2 med Prø-

ve i Dansk 2 og Danskuddannelse 3 med Prøve i Dansk 3 (eller Studieprøven). Der er

et forholdsvis stort niveaumæssigt spring mellem de krav, der stilles til læse- og skri-

vefærdigheder ved henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2. Det er et særdeles

stort niveaumæssigt spring mellem både skriftlige og mundtlige færdigheder, når

Prøve i Dansk 1 sammenlignes med Prøve i Dansk 3. En kursist afslutter kun den

danskuddannelse, hvor vedkommende er indplaceret ud fra forudsætninger.

Danskuddannelsessystemet er således bygget op for at tilgodese, at de udlændinge,

der kommer hertil, har vidt forskellig skole- og uddannelsesmæssig baggrund fra

hjemlandet og derfor også vidt forskelligt indlæringspotentiale. Dette er altafgørende

for undervisningen og for indlæringen: Jo bedre skole-og uddannelsesmæssige for-

20.

januar 2016

Styrelsen for International Rekrut-

tering og Integration

Integration og Medborgerskab

Philip de Langes Palæ

Strandgade 25 C

1401 København K

www.uibm.dk

Sagsbehandler

Gitte Østergaard Nielsen

Tel. 7214 2838.

Side

1/3

IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om at kommentere henvendelsen omdelt som IFU alm. del – bilag 123, til udlændinge- og integrationsministeren

udsætninger, man har, desto lettere har man ved at lære dansk og bestå danskprøve

på et højere niveau. Jo tættere et sprogligt slægtsskab, der er mellem modersmålet og

dansk, desto lettere vil det være at lære dansk.

Indplacering på Danskuddannelse 1

En udlænding indplaceres på danskuddannelse efter en indledende samtale og

sproglig vurdering på et sprogcenter (udbyder af danskuddannelse). Hvis en udlæn-

ding ikke læser og skriver det latinske alfabet eller ikke mestrer det i tilstrækkelig

grad, indplaceres vedkommende således på Danskuddannelse 1.

Gruppen på Danskuddannelse 1 er særdeles heterogen - der kan være mange årsager

til, at man ikke læser og skriver (tiltrækkeligt). Der kan være tale om fx:



analfabeter, som aldrig har modtaget grundskoleundervisning i hjemlandet.



kortuddannede thailændere, der læser og skriver thai, eller syriske flygtnin-

ge, der kun har gået få år i skole, og derfor læser og skriver arabisk, måske

mangelfuldt



personer med op til fx 6-8 års skolegang, fx kinesere, der kun læser tekster

med kinesiske skrifttegn.

Man skelner undertiden mellem analfabeter og såkaldte funktionelle analfabeter.

Funktionelle analfabeter

’kan noget’,

men læser og skriver ikke i tilstrækkelig grad til,

at færdighederne kan bruges og slår til i hverdagen.

Hvis en udlænding har gået en del år i skole i hjemlandet, er der en chance for, at

vedkommende på et tidspunkt læser og skriver dansk så godt, at der kan finde over-

flytning til Danskuddannelse 2 sted, og som derfor kan afslutte forløbet med Prøve i

Dansk 2. Det gælder formodentlig omkring ca. 10 % af kursisterne på Danskuddan-

nelse 1.

Hvis det på forhånd er oplyst sprogcenteret, at en ikke uddannet udlænding lider af

et handicap, eksempelvis traumatisering, søger udbyder at tilrettelægge en undervis-

ning, der kan tage højde herfor, eventuelt ved at tilbyde eneundervisning eller un-

dervisning i en mindre gruppe. Undertiden lykkes en sådan undervisning - andre

gange er handicappet af en art, så undervisningen må opgives.

Analfabetisme betragtes ikke som en intellektuel funktionsnedsættelse

Udgangspunktet for indplacering på Danskuddannelse 1 og for undervisningen på

Danskuddannelse 1 er, at analfabetisme ikke er et handicap.

Analfabeter er raske og normalt tænkende individer, som blot aldrig har haft mulig-

hed for at lære at læse og skrive i barndommen og tilegne sig de øvrige basale kompe-

tencer, som skolegang medfører.

Hovedparten af de udlændinge, der indplaceres på Danskuddannelse 1, vil derfor

også have mulighed for at kunne lære dansk og afslutte Danskuddannelse 1 med

Prøve i Dansk 1.

Analfabetisme betragtes derfor ikke fra en sprogpædagogisk synsvinkel

som ’en in-

tellektuel

funktionsnedsættelse’, jf. udtalelsen fra Sundhedsstyrelsen. Oftest

er der

Side

2/3

IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om at kommentere henvendelsen omdelt som IFU alm. del – bilag 123, til udlændinge- og integrationsministeren

tale om særdeles velfungerende personer: Mange har eller har haft arbejde, er gode

forældre for deres børn og har som andre meninger om det, der sker i og uden for

hjemmet, på arbejdspladsen og i verden. Viden er ikke opnået via egen læsning, men

via

’livets skole’

i hverdagen, i familien, i arbejdslivet, via kommunikation med andre

og via de informationsmængder af forskellig art, som medierne i dag ikke mindst

formidler i billede og mundtligt sprog.

Men der er selvsagt tale om, at social status følger med manglende skolegang og ud-

dannelse, og beskæftigelse vil derfor også være at finde inden for det ufaglærte om-

råde. Mange Danskuddannelse 1-kursister er opmærksomme herpå, og det er ikke

usædvanligt, at forældre i sådanne familier motiverer deres børn til at tage uddan-

nelse.

Opmærksomhed i undervisningen

Det er dansklærerenes fornemste opgave at sikre, at der sker en progression i under-

visningen. Hvis progressionen er særdeles langsom eller helt udebliver, kan der være

tale om, at en udlænding lider af et handicap, som endnu ikke er oplyst eller diagno-

sticeret.

I dag bliver en del udlændinge henvist til diagnosticering i ordblinderegi, når en læ-

se-/skriveprogression udebliver. Diagnosticerede ordblinde fritages ikke for at gå til

prøve, men kan, når en gyldig udtalelse fra sagkyndig foreligger, efter ansøgning

gives tilladelse til at benytte redskaber fra den såkaldte it-rygsæk i undervisningen og

ved en afsluttende danskprøve.

Der kan være andre tilfælde, hvor et handicap først opdages og efterfølgende diagno-

sticeres i løbet af undervisningsforløbet. Nogle handicap kan der kompenseres for i

undervisningen og ved prøverne, andre ikke, jf. Sundhedsstyrelsens kortlægning af

analfabetisme som resultat af et handicap.

En lille gruppe, der ikke kan lære at læse og skrive

Danskuddannelse 1 (og de øvrige to danskuddannelser) består af i alt seks moduler,

og der skal bestås en række modultest undervejs. I denne forbindelse vil det blive

klart, hvis en person ikke har den forventede progression i tilegnelsen af skrift-

sprogsfærdighederne.

I ’Vejledning om modultestning’, oktober 2014, fremgår det af afsnittet ’Særligt

svage

indlærere’, at der vil være en ganske lille gruppe personer, for hvem tilegnelse af

læse-skrivefærdigheder i dansk næppe vil være realistisk. Alle kan lære noget, men

de opstillede mål for moduler og afsluttende prøve kan tilsyneladende ikke nås. Der

henvises til ’Vejledning om visitation til danskuddannelse’, november 2003, hvor der

står (side 15):

’Der kan på Danskuddannelse 1 være en mindre gruppe af analfabeter, for hvem ind-

læring af læsning og skrivning på dansk ikke vil være realistisk eller relevant. (..) Der

vil oftest være tale om personer, som ikke har beskæftigelse som integrationsmål.

Det kan dreje sig om fx ældre kursister, som på bedste vis klarer sig i hverdagen uden

disse færdigheder

ved familie og venners hjælp’.

Side

3/3