IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om at kommentere henvendelsen omdelt som IFU alm. del – bilag 123, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2017-18
IFU Alm.del
Offentligt

Dato 22-05-2015

Sagsnr. 1-1011-27/1

[email protected]

7222 7815

Udtalelse vedrørende diagnosticering af analfabetisme

Justitsministeriet har i brev af 13. april 2015 anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse til

brug for Indfødsretsudvalgets behandling af sager vedrørende ansøgere, der efter det oplyste er

analfabeter.

Sundhedsstyrelsen er blevet bedt om særligt at forholde sig til følgende:

A. Kan en læge diagnosticere analfabetisme, og hvilke(n) diagnosekode(r) er i bekræftende

fald relevante?

B. Kan analfabetisme udgøre en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funk-

tionsnedsættelse?

C. Kan man lægefagligt sondre mellem sygdomsrelateret analfabetisme, eksempelvis på

grund af mental retardering, og analfabetisme grundet manglende skolegang?

D. Kan der anføres noget generelt om sammenhængen mellem analfabetisme og en persons

indlæringsevne?

Nedenfor følger Sundhedsstyrelsens udtalelse.

Begrebsafklaring og definitioner

En analfabet er jf. Nudansk ordbog

’en

person, der ikke kan læse og skrive’.

Om analfabetisme:

Begrebet giver ikke en forklaring på årsagen til, at personen ikke kan læse og skrive. Der kan så-

ledes som udgangspunkt være både helbredsmæssige og ikke helbredsmæssige årsager til, at en

person ikke kan læse og skrive. Det kan fx dreje sig om:



At personen ikke har haft adgang til relevant undervisningstilbud.

At personen på grund af mental retardering eller en psykisk udviklingsforstyrrelse ikke

er i stand til at indlære i tilstrækkeligt omfang trods tilstrækkeligt undervisningstilbud.

At personen har en medfødt eller erhvervet hjerneskade, som påvirker evnen til at kun-

ne indlære læse- og skrivefærdigheder. Hvis hjerneskaden er medfødt eller erhverves

som barn, kan den betyde, at personen aldrig kan lære at læse og skrive. Hvis hjerneska-

den erhverves som voksen, kan den betyde, at tidligere færdigheder i forhold til at læse

IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om at kommentere henvendelsen omdelt som IFU alm. del – bilag 123, til udlændinge- og integrationsministeren

og skrive mistes. I nogle tilfælde kan færdighederne generhverves i et rehabiliteringsfor-

løb.



At personen har funktionsnedsættelser, der kræver særlig støtte eller hjælpemidler ved

undervisning, for at personen kan lære at læse og skrive - selvom personen intellektuelt

vil være i stand til det. Hvis personen ikke får denne støtte og/eller hjælpemidler, så vil

vedkommende ikke lære at læse og skrive.



At personen har/har haft en alvorlig og langvarig sygdom, hvor sygdommen og/eller

behandlingen betyder, at personen ikke kan/har kunnet følge normal skolegang. Det

kan dreje sig om både somatiske og psykiske lidelser.

Som udgangspunkt kan analfabetisme altså skyldes forskellige forhold, men det er Sundhedssty-

relsens vurdering, at begrebet sædvanligvis anvendes om voksne, som ikke har haft adgang til

relevant undervisningstilbud i løbet af opvæksten, og som derfor ikke har lært at læse og skrive.

Diagnose betyder jf.

Nudansk Ordbog ’bestemmelse af en sygdoms art’

Om diagnoser og diagnosticering:

Diagnosticering betyder jf.

Nudansk Ordbog ’at stille en diagnose’

Diagnoser er lægefaglige arbejdsredskaber, der anvendes til beskrivelse af sygdomsbilleder, og

som afgrænser sygdomme og tilstande i forhold til hinanden. En diagnose er således en beskri-

velse og ikke en forklaring af en årsagssammenhæng. Diagnosen er primært et redskab til læge-

faglig kommunikation og dokumentation.

Om anvendelse af klassifikationssystemer og diagnosekoder

I sundhedsvæsenet anvendes forskellige klassifikationssystemer, som alle er godkendt af WHO:

Sygdomsklassifikationen (ICD-10) anvendes bl.a. af læger på sygehus og i speciallægepraksis.

Klassifikationen indeholder en række diagnosekoder for sygdomme opdelt i afsnit efter de for-

skellige organsystemer.

Derudover indeholder sygdomsklassifikationen et Z-afsnit med koder for

”Faktorer

af betydning

for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen”. Koder i Z-afsnittet beskriver således

ikke sygdomme.

International Classification of Primary Care (ICPC-2) anvendes af praktiserende læger og er en

afledt klassifikation af ICD-10. Grundlaget for forståelsen af sygdomme er således den samme. I

ICPC-2 registreres kontaktårsager ved den enkelte konsultation.

Koder i ICPC-2 opdeles i grupper efter forskellige organsystemer. Inden for de enkelte grupper

er der forskellige typer af koder: Procesdiagnoser, symptomdiagnoser, infektionssygdomme,

neoplasmer, skader, medfødte misdannelser og specifikke sygdomme.

Derudover indeholder ICPC-2 en Z-gruppe med koder for sociale problemer, hvilket ikke sjæl-

dent giver anledning til kontakt til almen praksis fx i forbindelse med det sociallægelige samar-

bejde med kommunen.

IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om at kommentere henvendelsen omdelt som IFU alm. del – bilag 123, til udlændinge- og integrationsministeren

Funktionsevneklassifikationen (ICF) anvendes til at beskrive personers funktionsevne. Sammen

med sygdomsklassifikationen udgør den en samlet operationalisering af helbredsrelateret funk-

tionsevne. I Danmark anvendes ICF’s begrebsmodel til forståelsen af formål og fokus for rehabi-

litering. De specifikke koder for funktionsevnen anvendes dog kun i begrænset omfang i sund-

hedsvæsenet.

Funktionsevne i ICF klassifikationen og dennes begrebsmodel udgøres af tre komponenter:

1) Kroppens funktioner og anatomi

1,2

, 2) Aktivitet

og 3) Deltagelse

. Komponenterne påvirker

hinanden gensidigt, ligesom den samlede funktionsevne determineres af omgivelsesfaktorer,

personlige faktorer og helbredsmæssige forhold. Determinanterne kan være enten positive eller

negative.

Nedsat funktionsevne (handicap) kan således beskrives ud fra de funktionsnedsættelser

, aktivi-

tetsbegrænsninger

og deltagelsesbegrænsninger

, som en person har.

Funktionsevnenedsættelser kan være forbigående, længerevarende eller permanent og kan væ-

re medfødt eller erhvervet.

FN’s handicapkonvention og begrebet ’Fysisk,

psykisk, intellektuel eller sensorisk funkti-

onsnedsættelse’

En forudsætning for definition af målgruppen er anerkendelse af punkt e i konventionens præ-

ambel, hvoraf det fremgår, at

”at

handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et re-

sultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgi-

velsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige

fod med andre.”

Handicapkonvention er i den engelske version

baseret på ICF’s begrebsmodel

og terminologi.

Den danske oversættelse af konventionen er imidlertid ikke fuldt overensstemmende med ter-

minologien i ICF.

FN’s handicapkonvention fastlægger, at ’personer

med handicap’ omfatter personer, der har en

langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med

forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med

andre.

Termen

’Disability’

er således i den danske udgave af konventionen oversat til

’handicap’,

mens

den i den danske udgave af ICF er oversat til

’funktionsevnenedsættelse’.

På dansk anvendes

termen

’handicap’

i mange sammenhænge, men i relation til ligestilling anses termen for at være

Kroppens funktioner

er fysiologiske funktioner i kroppens systemer inkl. psykologiske funktioner.

Kroppens anatomi

er kroppens forskellige dele som organer, lemmer og enkeltdele af disse

Aktivitet

er en persons udførelse af en opgave eller en handling

Deltagelse

er involvering i dagliglivet

Funktionsnedsættelser

problemer i kroppens funktioner eller kroppens anatomi

Aktivitetsbegrænsninger

vanskeligheder, som en person kan have ved udførelse af aktiviteter

Deltagelsesbegrænsninger

vanskeligheder, som en person kan opleve ved involvering i dagliglivet

IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om at kommentere henvendelsen omdelt som IFU alm. del – bilag 123, til udlændinge- og integrationsministeren

Termen

’Impairments’

er i den danske udgave af konventionen oversat til

’funktionsnedsættel-

se’. Dette forstår vi som funktionsnedsættelser af en eller flere kropsfunktioner svarende til

komponenten i ICF om

’Kroppens

funktioner og anatomi’.

stigmatiserende. Sundhedsstyrelsen anvender derfor i høj grad termen

’funktionsevnenedsæt-

telse’ eller

’nedsat

funktionsevne’ i stedet for

’handicap’.

Begrebet

’fysisk, psykisk, intellektuel

eller sensorisk

funktionsnedsættelse’ anvendes ikke direk-

te i ICF klassifikationen. Det er imidlertid tydeligt, at begrebet omfatter funktionsnedsættelser af

alle kropsfunktioner, dvs. både bevægelsesmæssige, mentale, sansemæssige og andre krops-

funktioner. Begrebet omfatter således også relevante kategorier som fx sprogfunktioner.

Begrebet anvendes på denne måde i dette notat.

Besvarelse af de specifikke spørgsmål:

Ad A: Kan en læge diagnosticere analfabetisme, og hvilke(n) diagnosekode(r) er i bekræf-

tende fald relevante?

Analfabetisme er ikke en sygdom i sig selv og læger kan således ikke diagnosticere analfabetis-

me jf. betydningerne ovenfor.

Der findes imidlertid koder i både sygdomsklassifikationen, i ICPC-2 samt i ICF, som relaterer sig

til analfabetisme. Læger kan anvende disse koder til at beskrive tilstanden.

Analfabetisme og ringe læseevne (Z55.0) er en Z-kode i sygdomsklassifikationen. Den er inde-

holdt i afsnittet om

’Personer med potentiel helbredsrisiko i forbindelse

med socioøkonomiske

og psykosociale forhold’.

Det fremgår af vejledningen til sygdomsklassifikationen, at koden

Z55.0 ikke kan anvendes ved forstyrrelser i psykologisk udvikling, hvor der skal anvendes andre

koder.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at læger primært anvender denne kode hos voksne med

anden baggrund end dansk, hvor lægen ikke har kendskab til sygdomme eller udviklingsforstyr-

relser, som kan forklare den manglende evne til at læse og skrive.

Problemer med uddannelse (Z07) er en Z-kode i ICPC-2. Da ICPC-2 registrerer kontaktårsager,

så kan koden bl.a. anvendes, hvis henvendelsesårsagen er, at patienten skal have en lægeattest

til skole eller uddannelsessted i forbindelse med sygdom.

Sprogforståelse - specifikke mentale funktioner vedrørende genkendelse og anvendelse af tegn,

symboler og andre sproglige komponenter (b167) samt aktiviteterne Læse (d166) og Skrive

(d170) er koder i ICF, som er relevante ift. at beskrive funktionsevnen i forhold til at læse og

skrive.

Ad B: Kan analfabetisme udgøre en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel

funktionsnedsættelse?

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at analfabetisme udgør en intellektuel funktionsnedsæt-

telse uanset årsagen til funktionsnedsættelsen. De funktioner, der gør, at en person kan læse og

skrive, er således ikke udviklet.

IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om at kommentere henvendelsen omdelt som IFU alm. del – bilag 123, til udlændinge- og integrationsministeren

Det vurderes samtidig, at det at være analfabet i Danmark udgør et handicap (funktionsevne-

nedsættelse), da det hindrer personen i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod

med andre.

Det vil dog altid bero på en konkret vurdering, om den manglende evne til at læse og skrive er

permanent/langvarig, eller om personen med et relevant undervisningstilbud kan lære at læse

og skrive.

Ad C: Kan man lægefagligt sondre mellem sygdomsrelateret analfabetisme, eksempelvis

på grund af mental retardering, og analfabetisme grundet manglende skolegang?

Læger er vant til at udrede og behandle sygdomme og skader. De vil derfor også kunne diagno-

sticere sygdomme, som kan medføre, at en person ikke kan lære at læse og skrive. Læger har

imidlertid behov for at samarbejde med andre faggrupper med henblik på udredning af den

samlede funktionsevne, herunder indlæringsevnen.

Udredning af indlæringsevnen, herunder evnen til at lære at læse og skrive, foretages af lærere

og psykologer. I nogle tilfælde foregår denne udredning i et tværfagligt samarbejde inden for

sundhedsvæsenet, men oftest foregår den i skoleregi. For børn og unge i Danmark vil dette være

en opgave for Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunerne.

Læger vil normalt ikke være involveret i udredningen af personer, som alene har indlæringsvan-

skeligheder som fx ordblindhed.

En del af de personer, som er opvokset i andre lande, og som er analfabeter ved ankomsten til

Danmark, har formentlig indlæringsvanskeligheder som årsag til analfabetismen. For en del af

disse vil gælde, at de ikke har haft adgang til udredning og/eller et relevant skoletilbud i hjem-

landet. Læger vil ikke kunne vurdere, om den manglende evne til at læse og skrive skyldes gene-

relle indlæringsvanskeligheder eller sociale forhold.

Ad D: Kan der anføres noget generelt om sammenhængen mellem analfabetisme og en

persons indlæringsevne?

Sundhedsstyrelsen forstår dette spørgsmål således, om en person, som ikke har lært at læse og

skrive som barn, men i øvrigt har de intellektuelle forudsætninger til dette, kan opnå disse fær-

digheder med relevant og særligt tilrettelagt undervisningstilbud til voksne. I den forbindelse

også, om personer, der ikke kan læse og skrive på deres modersmål, vil kunne indlære et andet

sprog. Sundhedsstyrelsen kan ikke besvare dette spørgsmål, men anbefaler, at spørgsmålet be-

svares af sagkyndige inden for det pædagogiske område.

Sundhedsstyrelsen kan dog bidrage med, at hvis de manglende færdigheder er relateret til syg-

domme, skader eller udviklingsforstyrrelser, så må det formodes, at personen også generelt har

en påvirket indlæringsevne, og derfor også på et senere tidspunkt vil have vanskeligheder i for-

hold til at lære at læse og skrive på lige fod med andre, både på sit modersmål og på andre sprog.