Indfødsretsudvalget 2017-18
IFU Alm.del
Offentligt
1869441_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 28. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 41
(Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 41:
Vil ministeriets Indfødsretskontor, hvis kontoret bliver opmærksom på, at en
ansøger har forfalden gæld til det offentlige, utrykkeligt gøre ansøger opmærksom
på dette og derved give ansøger mulighed for at betale den forfaldne gæld, inden
sagen færdigbehandles fra indfødsretskontorets side?
Svar:
1.
Det bemærkes indledningsvis, at forvaltningslovens regler og forvaltningsretlige
principper ikke finder anvendelse ved behandlingen af ansøgninger om indfødsret
ved naturalisation. Af den gældende aftale om indfødsret (jf. cirkulæreskrivelse
nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation) fremgår imidlertid bl.a. følgende:
”Ved Udlændinge-
og Integrationsministeriet behandling af ansøgninger om
indfødsret er der principielt ikke tale om afgørelser i henhold til lov, men om
forberedelse af lovforslag. Den sagsbehandling, som Udlændinge- og
Integrationsministeriet foretager med henblik på at konstatere, om en person
opfylder kravene i retningslinjerne, minder dog meget om den form for
sagsbehandling, der almindeligvis udøves af den offentlige forvaltning. Der er
derfor grund til generelt at iagttage forvaltningslovens regler og andre
forvaltningsretlige
prin ipper ved ehandlingen af naturalisationssagerne.”
Der kan endvidere henvises til Folketingets vedtagelse nr. 36 af 15. januar 1998,
hvoraf det fremgår, at Folketinget lægger vægt på at sikre god forvaltningsskik i
hele sagsforløbet.
2.
Efter § 22 i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation
kan en ansøger ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis
ansøgeren har forfalden gæld til det offentlige, der er oplistet i
cirkulæreskrivelsens § 22, nr. 1-7.
19. marts 2018
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 3727
382139
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om ministeriets Indfødsretskontor, vil gøre ansøger opmærksom på offentlig gæld og derved give ansøger mulighed for at betale den forfaldne gæld, inden sagen færdigbehandles, til udlændinge- og integrationsministeren
I forbindelse med behandlingen af ansøgninger om indfødsret ved naturalisation
vurderer Udlændinge- og Integrationsministeriet, om ansøgeren har forfalden
gæld til det offentlige, som medfører, at ansøgeren ikke kan optages på et
lovforslag om indfødsret meddelelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet sender i den forbindelse en høring til
ansøgerens nuværende og eventuelle tidligere bopælskommune, Udbetaling
Danmark og SKAT.
Hvis det herefter konstateres, at ansøgeren har forfalden gæld til det offentlige,
som medfører, at ansøgeren ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, jf. cirkulæreskrivelsens § 22, sender Udlændinge- og
Integrationsministeriet en høring til ansøgeren, hvori det blandt andet angives,
hvilken myndighed ansøgeren har forfalden gæld til.
Ansøgeren har herefter 14 dage til at fremkomme med sine bemærkninger, før
Udlændinge- og Integrationsministeriet træffer afgørelse i sagen. I denne periode
har ansøgeren mulighed for at kontakte den relevante myndighed og indfri
gælden.
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Side
2/2