IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om en mulig spærring således, at det er umuligt at udstede pas til en person, der ikke er registreret i CPR-registeret som dansk statsborger, til justitsministeren

Indfødsretsudvalget 2017-18
IFU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Indfødsretsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

23. marts 2018

Kontor:

Sikkerhedskontoret

Sagsbeh: Rebekka Bormann

Thorn

Sagsnr.: 2018-0032/10-0001

Dok.:

671101

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 35 (Alm. del), som Folketingets

Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. februar 2018.

Søren Pape Poulsen

Casper Grue Jensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om en mulig spærring således, at det er umuligt at udstede pas til en person, der ikke er registreret i CPR-registeret som dansk statsborger, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 35 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:

”Ministeren

bedes oplyse - eventuelt med bidrag fra økonomi-

og indenrigsministeren - om det vil være muligt at sætte en

spærring ind således, at det er umuligt at udstede pas til en per-

son, der ikke er registreret i CPR-registeret som dansk statsbor-

ger, og uden at denne har væsentlige negative konsekvenser,

herunder en væsentlig længere sagsbehandling i forbindelse

med pasudstedelsen, for borgeren, hvis det viser sig, at registre-

ringen i cpr-registeret er ukorrekt, og borgeren burde have været

registeret i cpr-registeret som dansk statsborger.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

kan oplyse, at kommunernes og ambassadernes

pasbestilling sker via bestillingssystemer, der foretager opslag i

Rigspolitiets pasregister. Pasregisteret henter stamoplysninger

om personer (via politiets Index system) i CPR.

Systemet er i dag således indrettet, at der er indarbejdet en tek-

nisk advarsel i selve pasregisteret, når der oprettes pas til en per-

son, der ikke er registreret som dansk statsborger.

Rigspolitiet har i løbet af efteråret 2017 været i dialog med

Kommunernes Landsforening om kommunernes pasbestillings-

systemer. Kommunernes Landsforening har i den forbindelse

oplyst, at advarslen er blevet udbygget i de tre bestillingssyste-

mer, som kommunerne benytter. Ud over en tydelig advarsel

om, at medarbejderen er i færd med at bestille pas til en ikke-

dansk statsborger, oplyser Kommunernes Landsforening, at

medarbejderen nu også bliver spurgt udtrykkeligt, om denne vil

fortsætte med pasbestillingen.

Rigspolitiet har endvidere igangsat et arbejde med at få etableret

en teknisk spærring i enten selve pasregisteret eller i bestillings-

systemerne, således at der her kan blokeres helt eller delvis for

bestilling af et dansk pas, hvis statsborgerskabet ifølge CPR ikke

er dansk. Rigspolitiet har i den forbindelse drøftet fordele og

ulemper ved en hel eller delvis blokering med Udenrigsministe-

riet, Kommunernes Landsforening og enkelte kommuner. Hvis

der bliver tale om en delvis blokering, overvejer Rigspolitiet at

etablere en ordning, hvor kun særligt udpegede medarbejdere i

kommunerne og på Udenrigsministeriets område får it-rettighe-

der til at gennemføre pasbestillingen, hvis pasansøgeren ifølge

CPR ikke er dansk statsborger.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-

hentet en udtalelse fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:

”Udenrigsministeriet

arbejder med at skabe en it-løsning, der på

den ene side vil hindre fejludstedelser og på den anden side vil

imødegå, at danske statsborgere i udlandet påføres uhensigts-

mæssige hindringer.

Såfremt der indsættes en fuldstændig spærring i pas-registret,

som forhindrer, at en pasbestilling kan gennemføres, hvis bor-

geren ikke er registreret med dansk statsborgerskab i cpr-regi-

stret, vil nogle borgere kunne opleve betydelige negative konse-

kvenser.

Et eksempel vil være en ældre borger, som har haft dansk pas

hele sit liv, og hvor man ikke er i tvivl om, at borgeren er dansk.

Indføres der en total spærring, vil borgeren ikke kunne få udstedt

et pas på baggrund af de foreliggende oplysninger. Borgeren vil

i en længere periode ikke kunne rejse og i nogle tilfælde ikke

have lovligt ophold i sit bopælsland. Man må i stedet henvise

borgeren til at vente med at få udstedt et pas, til han har frem-

fundet sin fødselsattest og eventuelt sine forældres fødselsatte-

ster/vielsesattest som dokumentation, for at få ændret sine data

i cpr-registret således, at en spærring kan ophæves. Afhængigt

af hvilken myndighed der skal foretage en omregistrering, og

hvor svært det er for borgeren, at fremskaffe den nødvendige

dokumentation, kan der gå måneder før et pas kan udstedes.

Borgere, som erfaringsmæssigt bliver ramt af en forkert regi-

strering i cpr-registret, er f.eks. borgere med bopæl i udlandet,

der af forskellige årsager (skattebetaling, dåb mv.) er blevet op-

rettet i cpr-registret med en såkaldt

”administrativ registrering”.

En del administrative cpr-registreringer oprettes fejlagtigt med

borgerens udenlandske bopælsland som angivelse af statsbor-

gerskab, eller med angivelse af statsborgerskabet som ”ukendt”,

hvilket ofte først opdages i forbindelse med en pasansøgning.

Det er derfor nødvendigt, at en teknisk spærring i særlige til-

fælde kan løftes manuelt af bemyndigede medarbejdere efter en

konkret, individuel vurdering, hvis de beskrevne negative kon-

sekvenser skal undgås.”