Indfødsretsudvalget 2017-18
IFU Alm.del
Offentligt
1857808_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 23. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 29
(Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 29:
Af svar på IFU alm. del
spørgsmål 26 fremgår, at kortere udlandsophold ikke kan
udelukkes at være af betydning i sager, hvor ansøgeren hver uge tilbringer week-
enden i udlandet. Indebærer det, at en tysk statsborger, der studerer i Sønder-
borg, hvor vedkommende har sin bopæl og er tilmeldt folkeregistret, og som i
løbet af sin opholdstid i Danmark i gennemsnit én gang om ugen overnatter hos
forældrene i Flensborg, ikke kan siges at opfylde naturalisationscirkulærets op-
holdskrav? Hvis opholdskravet i ovennævnte tilfælde er opfyldt, ønskes beskrevet
et eksempel på, hvor hyppige weekendophold i udlandet kan medføre, at op-
holdskravet ikke er opfyldt.
Svar:
Som det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelse af 18.
januar 2018 af spørgsmål nr. 26 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg, kan
kortere udlandsophold ikke udelukkes at være af betydning i visse sager, herunder
i sager, hvor ansøgeren ofte
f.eks. hver uge
tilbringer weekender i udlandet,
eller i sager, hvor ansøgeren tilbringer mange (kortere) perioder i udlandet i løbet
af et år.
I forbindelse med behandlingen af ansøgninger om dansk indfødsret ved naturali-
sation vurderer Udlændinge- og Integrationsministeriet, om ansøgeren har haft
opholdsafbrydelser af en karakter og et omfang, som medfører, at opholdsbetin-
gelsen ikke kan anses for opfyldt.
Kortere udlandsophold, herunder weekendture og almindelige ferieophold i ud-
landet, vil som udgangspunkt ikke have betydning for opholdskravets opfyldelse.
Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering af de enkelte ophold og af det
samlede antal opholdsafbrydelser inden for den relevante opholdsperiode.
Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager således i hver enkelt sag en
vurdering af, om ansøgeren kan anses for at have haft et uafbrudt ophold i Dan-
Side
1/2
19. februar 2018
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 1478
358913
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om, hvor hyppige weekendophold i udlandet kan medføre, at opholdskravet ikke er opfyldt, til udlændinge- og integrationsministeren
mark i den relevante periode (alene afbrudt af weekendture og almindelige ferie-
ophold), eller om der
på baggrund af en samlet vurdering af ansøgers rejsemøn-
ster og udlandsophold
er tvivl herom samt tvivl om ansøgerens hensigt om at
blive her i landet.
Det kan således ikke udelukkes, at en ansøger, som én gang om ugen eller hver
weekend overnatter i udlandet
eventuelt sammenholdt med andre relevante
opholdsafbrydelser
inden for den relevante periode sammenlagt vil have op-
holdt sig uden for Danmark i mere end 1 år, og at der på den baggrund kan rejses
spørgsmål om, hvorvidt den pågældende har til hensigt at blive her i landet, jf.
cirkulæreskrivelsens § 9, stk. 1, nr. 1. Det samme gør sig gældende for ansøgere,
som på grund af deres job har mange udlandsophold.
I sådanne tilfælde vil Udlændinge- og Integrationsministeriet typisk skulle vurdere
den samlede opholdsafbrydelse efter cirkulæreskrivelsens bilag 1, pkt. 1, om læn-
gerevarende opholdsafbrydelser, jf. cirkulæreskrivelsens § 9, stk. 2.
En sådan ansøger vil således typisk først kunne optages på et lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse, når vedkommende efter sin seneste indrejse har opholdt sig
i Danmark uafbrudt i en periode, der er længere end de sammenlagte opholdsaf-
brydelser (dog mindst 3 år), og hvis ansøgeren lever i ægteskab med en dansk
statsborger, og ægteskabet har bestået i mindst 2 år, eller hvis ansøgeren sam-
menlagt har opholdt sig her i landet i den forlangte minimumsperiode (jf. cirkulæ-
reskrivelsens §§ 7 og 8) med tillæg af 1 år, jf. cirkulæreskrivelsens bilag 1, pkt. 1.3.
Det bemærkes, at det ikke vil være utænkeligt, at der i forbindelse med anvendel-
sen af reglerne om opholdsafbrydelser vil forekomme situationer, hvor resultatet
kan forekomme utilsigtet og urimeligt. Endvidere vil der kunne forekomme tilfæl-
de, hvor en eller flere konkrete opholdsafbrydelser kan give anledning til tvivl. I
disse tilfælde forelægger Udlændinge- og Integrationsministeriet sagen for Folke-
tingets Indfødsretsudvalg.
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Side
2/2