Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 12. december 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 25
(Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 25:
Vil ministeren på baggrund af svar på IFU alm. del
–
spørgsmål nr. 15 redegøre for,
om der findes andre grunde, der kan danne grundlag for, at Indfødsretsudvalget
kan give afslag på dispensation uden at bryde handicapkonventionen end at
undlade at lægge de foreliggende lægeerklæringer til grund for så vidt angår de
sager, der omtales i nævnte svar?
Svar:
Som det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelser af 10.
oktober 2017 og 1. november 2017 af henholdsvis spørgsmål nr. 78 (Alm. del)
2016-17 og spørgsmål nr. 6 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg, vil et
afslag på indfødsret i en konkret sag være i strid med Danmarks forpligtelser i
henhold til handicapkonventionen, hvis Folketingets Indfødsretsudvalg på
baggrund af en samlet vurdering af alle de lægelige oplysninger i en sag lægger til
grund, at ansøgeren har en langvarig funktionsnedsættelse, der forhindrer
ansøgeren i at opfylde kravet om f.eks. dokumentation for danskkundskaber og en
bestået indfødsretsprøve, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår og ved
brug af hjælpemidler, og hvis det endvidere lægges til grund, at den langvarige
funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i
danskundervisning som de manglende prøveforsøg.
Det vil være i overensstemmelse med handicapkonventionen
–
på baggrund af en
samlet vurdering af sagens oplysninger
–
at meddele afslag til en ansøger, som på
grund af sit handicap ikke kan opfylde betingelsen om f.eks. danskkundskaber ved
prøveaflæggelse på almindelige vilkår, hvis Folketingets Indfødsretsudvalg
vurderer, at det er muligt for den pågældende at opfylde betingelsen ved
prøveaflæggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler.
Endvidere vil det være i overensstemmelse med handicapkonventionen at
meddele afslag til en ansøger, hvis Folketingets Indfødsretsudvalg på baggrund af
en samlet vurdering finder, at der ikke er den fornødne årsagssammenhæng
4. januar 2018
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 18082
338347
Side
1/2