Indfødsretsudvalget 2017-18
IFU Alm.del
Offentligt
1852218_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 13. november 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 20
(Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 20:
Vil ministeren fra de norske og svenske myndigheder indhente en udtalelse, der
beskriver, hvordan man i Norge og Sverige forholder sig til ansøgere om
henholdsvis norsk og svensk statsborgerskab, som af landets
sikkerhedsmyndigheder anses for at udgøre en fare for landets sikkerhed?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet anmodet de danske ambassader i Stockholm og Oslo om at indhente
bidrag fra de relevante myndigheder i Sverige og Norge.
2.
Den Danske Ambassade i Oslo har videresendt høringssvar fra det norske Justis-
og Beredskapsdepartement, Integreringsavdelingen, hvoraf det fremgår, at
udenlandske ansøgere, der søger om norsk statsborgerskab, ikke har ret til norsk
statsborgerskab, hvis hensynet til grundlæggende nationale interesser, herunder
rigets sikkerhed, eller udenrigspolitiske hensyn, taler imod, jf. § 7, 2. led, i den
norske lov om statsborgerskab. Departementet kan i sådanne tilfælde give
instruktioner til udlændingemyndighederne om udfaldet af den konkrete sag, jf. §
28, 2. led, i den norske lov om statsborgerskab.
Det fremgår endvidere af høringssvaret, at Utlendingsdirektoratet (UDI) og
Utlendingsnemnda (UNE) ikke rutinemæssigt forelægger sager om meddelelse af
statsborgerskab for den norske efterretningstjeneste med henblik på en vurdering
af, om en konkret ansøger kan udgøre en fare for grundlæggende nationale
interesser. Det er imidlertid ofte oplysninger fra efterretningstjenesten, som
foranlediger potentielle instruktionssager. UDI og UNE skal herudover på eget
initiativ vurdere, om en konkret sag berører hensynet til grundlæggende nationale
interesser. Departementet har i
Instruks om behandling av saker etter
statsborgerloven § 28 annet ledd,
angivet, hvordan UDI og UNE skal behandle
sådanne sager. Sammen med instruksen har departementet udsendt en
2. februar 2018
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 16252
320822
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, hvordan man i Norge og Sverige forholder sig til ansøgere om henholdsvis norsk og svensk statsborgerskab, som af landets sikkerhedsmyndigheder anses for at udgøre en fare for landets sikkerhed, til udlændinge- og integrationsministeren
indikatorliste, som angiver forhold i en sag, som kan tilsige, at sagen berører
grundlæggende nationale interesser.
Endvidere fremgår det af høringssvaret, at Politiets Sikkerhedstjenestes vurdering
indgår i det sagsmateriale, som departementet vurderer den konkrete sag på
baggrund af. Hvis departementet giver instruktion til udlændingemyndighederne
om at give afslag på en ansøgning, skal det fremgå af afgørelsen, at Kongen i
statsråd er klageinstans, jf. § 27, 3. led, 2. punktum, i den norske lov om
statsborgerskab. En eventuel klage over afgørelsen behandles af departementet,
som fungerer som sekretariat for Kongen i statsråd.
3.
Den Danske Ambassade i Stockholm har på baggrund af oplysninger indhentet
fra Migrationsverket i Sverige oplyst, at alle myndige ansøgere kontrolleres af det
svenske sikkerhedspoliti SÄPO. Hvis SÄPO ønsker at undersøge en ansøger
nærmere, sendes ansøgerens sagsakter til SÄPO, som vurderer, om der er
sikkerhedsmæssige forhold, der taler imod, at ansøgeren kan tildeles svensk
statsborgerskab. De ansøgninger, som SÄPO ønsker at undersøge nærmere,
kontrolleres altid en ekstra gang af Migrationsverket for at undersøge muligheden
for at give afslag på andet grundlag, inden sagen sendes videre til SÄPO. Det er
oplyst, at Migrationsverket altid følger SÄPO’s vurdering. Hvis ansøgeren får afslag
på ansøgningen, oplyses ansøgeren om begrundelsen herfor og får mulighed for
at komme med bemærkninger til afgørelsen. Den svenske regering er klageinstans
i sager om afslag på statsborgerskab. Børn, som søger om svensk statsborgerskab,
kontrolleres ikke af SÄPO, medmindre de indgår i deres forældres ansøgning om
svensk statsborgerskab.
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Side
2/2