Grønlandsudvalget 2017-18
GRU Alm.del
Offentligt
1912583_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Grønlandsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 23759
ANA
18. juni 2018
GRU alm. del
svar på spørgsmål 62 fra Aleqa Hammond
stillet den 24. maj 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Kan ministeren garantere, at de embedsmænd, der arbejder for kinesiske
investeringer til Danmark, samtidig - og med samme kraft - søger at skaffe
investeringer til resten af Rigsfællesskabet?
Svar
Udenrigstjenesten er hele Kongerigets udenrigstjeneste og er således til
rådighed for det grønlandske og færøske landsstyre og grønlandske og
færøske virksomheder. Det gælder såvel hjemmetjenesten i København
som vores ambassader. Efter aftale med de grønlandske og færøske
myndigheder arbejder Invest in Denmark dog ikke proaktivt med at skaffe
investeringer til Grønland og Færøerne, men videreformidler konkrete
henvendelser om erhverv og investeringer i Grønland og Færøerne til hhv.
de grønlandske og færøske myndigheder. På baggrund af konkrete
anmodninger har Invest in Denmark og de danske repræsentationer
assisteret grønlandske og færøske myndigheder med at facilitere møder
med udenlandske investorer.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen