GRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om, hvad der forstås ved danske kunst og om det også indbefatter grønlandsk og færøsk kunst, til kulturministeren

Grønlandsudvalget 2017-18
GRU Alm.del
Offentligt

Kulturministeren

Folketingets Grønlandsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tlf

Fax

E-mail

Web

33 92 33 70

33 91 33 88

[email protected]

www.kum.dk

Den 18. maj 2018

Folketingets Grønlandsudvalg har den 20. april 2018, efter ønske fra Aaja Chemnitz

Larsen (IA), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 54 (Alm. del), som jeg hermed skal be-

svare.

Spørgsmål:

Statens Kunstfond arbejder for at fremme kunsten i Danmark og dansk kunst i udlan-

det. Kan ministeren redegøre for, hvordan dansk kunst skal forstås i denne sammen-

hæng? Kan kunst fra de forskellige dele af Rigsfællesskabet, dvs. også grønlandsk og

færøsk kunst, forstås som dansk kunst?

Kan ministeren desuden redegøre for, om det kræver dansk statsborgerskab, eller at

kunstnere, der søger midler fra Statens Kunstfond, skal have dansk bopælsadresse? Og

hvis kunst produceret indenfor rigsfællesskabets rammer anses for at være dansk

kunst, burde kunstnere bosiddende i Grønland og Færøerne så ikke kunne få støtte fra

Statens Kunstfond?

Svar:

I henhold til § 1 lov om Statens Kunstfonds virksomhed er det Statens Kunstfonds for-

mål at fremme kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet. Samtidig fremgår det af

lovens § 18, at

”loven ikke gælder for Færøerne

og Grønland”. Sidstnævnte er en konse-

kvens af, at både Færøernes Hjemmestyre og Det Grønlandske Hjemmestyre har hjem-

taget ansvaret for kulturområdet, herunder fordeling af tilskud.

Det er ikke defineret nærmere i loven, hvad der betragtes som dansk kunst, ligesom det

ikke er defineret nærmere, hvordan loven skal afgrænses i relation til Grønland og Fæ-

røerne. I praksis er det derfor Statens Kunstfond selv, der foretager en vurdering af,

hvad der er inden for fondens formål.

Dok. nr. 18/01515-6

GRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om, hvad der forstås ved danske kunst og om det også indbefatter grønlandsk og færøsk kunst, til kulturministeren

Side 2

Til brug for besvarelsen af udvalgets spørgsmål har jeg desuden bedt Slots- og Kultur-

styrelsen, som sekretariatsbetjener Statens Kunstfond, om en udtalelse. Slots- og Kul-

turstyrelsen oplyser følgende:

”Som det fremgår af udvalgets spørgsmål, har Statens Kunstfond i henhold til § 1 lov

om Statens Kunstfonds virksomhed til formål at fremme kunsten i Danmark og dansk

kunst i udlandet. Det er i loven ikke nærmere angivet, hvad der kan betragtes som

dansk kunst, og i bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at det er fonden selv,

der definerer nærmere, hvad der er omfattet af formålet. Konkret er det beskrevet såle-

des i bemærkningerne til § 1:

”(…)

Det internationale formål kan tilgodeses gennem

udenlandsk kunst, som præsenteres i Danmark, dansk kunst, som præsenteres i udlan-

det, og gennem samarbejder mellem danske og udenlandske kunstnere ved præsentatio-

ner i såvel Danmark som udlandet. For både den internationale og nationale indsats

definerer Statens Kunstfond selv nærmere, hvad der er omfattet af formålet,

(…)”.

Statens Kunstfond består af 12 kunstfaglige udvalg, en bestyrelse og et repræsentant-

skab. I praksis er det de 12 udvalg, der inden for deres respektive støtteordninger fore-

tager en afgrænsning af, hvad der er inden for fondens formål i forhold til kunsten i

Danmark og dansk kunst i udlandet. Til orientering findes der på tværs af udvalgene

pt. omkring 65 forskellige støtteordninger med hver deres støtteformål, fx støtte til spil-

lesteder, rejselegater til kunstnere, støtte til forfatterarrangementer, arbejdslegater til

kunstnere, støtte til udenlandske forlag som udgiver dansk litteratur osv.

Syv af fondens udvalg uddeler bl.a. arbejdslegater til kunstnere inden for de kunstom-

råder, som fondens udvalg omfatter (arkitektur, billedkunst, film, kunsthånd-

værk/design, musik, litteratur og scenekunst). Arbejdslegaterne kan tildeles kunstnere,

som fremmer kunsten i Danmark, og som vurderes at have en væsentlig tilknytning til

den danske kunstscene. Det er de enkelte udvalg, der i forbindelse med ansøgningsbe-

handlingen foretager en samlet vurdering af, om den enkelte ansøger har en sådan til-

knytning. Det er almindelig praksis, at der ikke er krav om fx dansk statsborgerskab

eller dansk bopæl. Der bliver derimod foretaget et skøn ud fra en samlet vurdering af

kunstnerens tilknytning til den danske kunstscene, fx i forhold til om vedkommende

arbejder i Danmark eller på anden måde har en nær tilknytning til det danske kunstliv.

På litteraturområdet blev der i forbindelse med en nylig uddeling af arbejdslegater til

danske forfattere givet afslag til en grønlandsk forfatter med den begrundelse, at ved-

kommende bor på Grønland. Ansøgeren valgte at klage over denne afgørelse, og det

pågældende litteraturudvalg har på denne baggrund taget klagen til efterretning og

besluttet at genbehandle ansøgningen (og har i øvrigt efterfølgende besluttet at tildele

et arbejdslegat til den pågældende forfatter). Slots- og Kulturstyrelsen har som sekreta-

riat for Statens Kunstfond rådgivet litteraturudvalget undervejs i denne sag, og styrel-

sen har sammen med udvalget beklaget over for den pågældende forfatter, at der i før-

ste

omgang blev givet et uretmæssigt afslag begrundet i vedkommendes bopæl. ”

GRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om, hvad der forstås ved danske kunst og om det også indbefatter grønlandsk og færøsk kunst, til kulturministeren

Side 3

Jeg tager Slots- og Kulturstyrelsens udtalelse til efterretning.

Mette Bock