GRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om problemet med inaktive cpr-numre, som en del tilflyttere fra Grønland til Danmark oplever, når de skal folkeregistreres i Danmark, til børne- og socialministeren

Grønlandsudvalget 2017-18
GRU Alm.del
Offentligt

Folketingets Grønlandsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2018 - 1745

Doknr.

564658

Dato

16-05-2018

Folketingets Grønlandsudvalg har d. 14. marts 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 46

(alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Spørgsmål nr. 46:

”Hvad

agter ministeren at gøre for at rette op på problemet med

”inaktive” cpr-numre,

som en del tilflyttere fra Grønland til Danmark oplever, når de skal folkeregistreres

i Danmark. Spørgeren er blevet gjort opmærksom på, at baggrunden for problematik-

ken formentlig er, at de berørte tilflyttere har været registreret i

Grønland som ”uden

fast bopæl”, hvilket så fører til, at cpr-nummeret

i cpr-registeret

opfattes som ”inaktivt”.

Det giver for den enkelte tilflytter udfordringer med at modtage den hjælp, som ved-

kommende er berettiget til og vanskeliggør vedkommendes mulighed for en hensigts-

mæssig start på tilværelsen i Danmark. Samtidig betyder de ”inaktive” cpr-numre

unødigt ressourceforbrug for de sociale myndigheder i både Grønland og Danmark,

når cpr-nummeret

skal gøres ”aktivt”.”

Svar:

I forlængelse af det foreløbige svar, som blev oversendt til Folketingets Grønlandsud-

valg d. 6. april 2018, følger hermed den endelige besvarelse af spørgsmålet.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Børne- og Socialministeriet anmodet Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet samt Beskæftigelsesministeriet om bidrag.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har som svar på spørgsmålet oplyst følgende:

”Reglerne

for bopælsregistrering i CPR er fastlagt i CPR-loven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 646 af 2. juni 2017 af lov om Det Centrale Personregister. CPR-loven er sat i kraft

for Grønland ved kongelig anordning nr. 1198 af 29. november 2006 med senere æn-

dringer. Reglerne i anordningen vedrørende kommunalbestyrelsens bopælsregistre-

ring i Grønland er overensstemmende med CPR-lovens regler herom.

Det følger af CPR-lovens § 6, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i CPR skal registrere

enhver på dennes bopæl i kommunen, hvis vedkommende efter kapitel 4-6 skal være

registreret her i landet. Ved bopæl forstås efter denne bestemmelse det sted (bolig),

hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på

grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejende-

le. Efter CPR-lovens § 6, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen registrere den, der ingen

bopæl har, på vedkommendes faste opholdssted i kommunen uanset dettes karakter.

For at opholdsstedet kan anses for fast, skal opholdet efter denne bestemmelse have

GRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om problemet med inaktive cpr-numre, som en del tilflyttere fra Grønland til Danmark oplever, når de skal folkeregistreres i Danmark, til børne- og socialministeren

en vis varighed, hvorunder opholdsstedet ikke bevæges. Det følger af CPR-lovens §

6, stk. 3, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen afgør, om en anmeldt flytning opfylder betin-

gelserne for at blive registreret, jf. kapitel 4-6. Det følger af CPR-lovens § 6, stk. 3, 2.

pkt., at kommunalbestyrelsen ikke må registrere en person på en adresse, hvis der er

tvivl om, hvorvidt vedkommende bor eller opholder sig der, jf. stk. 1 og 2, men først

skal undersøge sagen. Efter CPR-lovens § 6, stk. 4, skal den hidtidige bopælskom-

mune fortsat have registreret den, der intet fast opholdssted har, men kommunalbe-

styrelsen skal registrere den pågældende som fraflyttet den tidligere adresse.

Det er således ikke muligt at blive bopælsregistreret i CPR som tilflyttet en kommune,

medmindre vedkommende har en bopæl eller et fast opholdssted, der kan danne

grundlag for bopælsregistrering i CPR i denne kommune. Dette gælder, uanset om

der er tale om en flytning mellem to danske kommuner eller en flytning mellem en

grønlandsk og en dansk kommune. Det skyldes, at en flytning mellem Grønland og

Danmark betragtes som en indenlandsk flytning. Det forhold alene, at en person har

taget ophold i en anden kommune, kan således ikke danne grundlag for bopælsregi-

strering i CPR i denne kommune. Vedkommende vil i givet fald

–

trods sit faktiske

ophold i en ny kommune

–

skulle registreres i CPR som værende uden fast bopæl i

den sidste kommune, hvor vedkommende havde en adresse, jf. CPR-lovens § 6, stk.

4. Vedkommendes personnummer er således ikke ”inaktivt” i CPR, men registreringen

i CPR i den grønlandske kommune, hvor vedkommende sidst havde en adresse, af-

spejler det forhold, at vedkommende ikke opfylder betingelserne for at blive bopælsre-

gistreret i den nye danske

opholdskommune.”

Beskæftigelsesministeriet har som svar på spørgsmålet oplyst følgende:

”Det fremgår af lov om aktiv socialpolitik, at

enhver som opholder sig lovligt her i lan-

det, har ret til hjælp efter denne lov. Personen skal endvidere opfylde betingelserne for

at få ret til uddannelses- eller kontanthjælp, herunder:



at personen har været udsat for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af syg-

dom, arbejdsløshed eller samlivsophør,



at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det

nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og



at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.”

I forhold til hjælp og støtte efter servicelovens regler, så fremgår det af § 2, at enhver,

der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.

I det omfang en person har ret til hjælp efter de i svaret omtalte love, fastlægger § 9 i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvilken kommune i

Danmark, der har pligt til at yde hjælpen.

Udgangspunktet er således efter lovens § 9, stk. 1, at opholdskommunen har pligt til

at yde hjælp. En persons opholdskommune er efter lovens § 9, stk. 2, den kommune,

hvor borgeren bor eller sædvanligvis opholder sig.

Spørgsmålet om betydningen i denne forbindelse af bopælsregistrering i CPR er

nærmere belyst i punkt 330 i vejledning om retssikkerhed og administration på det

sociale område. Heraf fremgår:

”Ved

afgørelse af hvilken kommune, der er opholdskommune kan der lægges vægt på

flere momenter. Det kan ikke angives udtømmende, hvad der kan lægges vægt på.

Bopælsregistreringen i CPR er et vigtigt moment, men de faktiske forhold vejer tunge-

re. Dette gælder særligt i forhold til hjemløse. Et væsentligt moment er personens

egne oplysninger, ikke mindst om hvor den pågældende har været, og hvor den på-

gældende har mest lyst til at opholde sig. Der kan også lægges vægt på, hvor en per-

son senest har været i kontakt med offentlige myndigheder for at få hjælp eller få ud-

betalt ydelser.

Man skal være opmærksom på, at alle personer altid har en opholdskommune, og at

der derfor ikke kan stilles minimumskrav til den tilknytning en person skal have til en

kommune, for at kommunen kan anses for opholdskommune. Fastlæggelsen af, hvil-

ken kommune der er opholdskommune, kræver ofte, at der foretages en vurdering af

en persons tilknytning til flere kommuner, for at fastslå hvilken kommune der er nær-

mest til at anse for at være

personens opholdskommune.”

I vejledningens punkt 363 anføres tilsvarende:

”Bopælsregistrering i CPR er ikke afgørende for retten til hjælp og udgør kun et mo-

ment, i fastlæggelsen

af, hvilken af flere kommuner der er handlekommune.”

Det er således ikke en afgørende forudsætning for en persons ret til at modtage hjælp

i en dansk kommune efter den sociale lovgivning, at den pågældende er bopælsregi-

streret i CPR i kommunen.

Med venlig hilsen

Mai Mercado