Grønlandsudvalget 2017-18
GRU Alm.del
Offentligt
1863388_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 918
Doknr.
547292
Dato
05-03-2018
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 6. februar 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 40
(alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 40:
”I
forbindelse med Statsforvaltningens sagsbehandling af samvær i henhold til
forældreansvarsloven kræver Statsforvaltningen, at parterne møder fysisk op til ind-
kaldte møder. Dette gælder også i sager, hvor den ene af parterne er bosat i Grønland
med de logistiske og økonomiske følger heraf. Uagtet at der i dag er elektroniske
kommunikationsformer, der gør det muligt for en given part, at deltage i et indkaldt
møde via videolink, selvom vedkommende er bosat i Grønland. Ordningen forskels-
behandler således borgere i Rigsfællesskabet, bosat i andre dele end Danmark. Fin-
der børne- og socialministeren det rimeligt, at Statsforvaltningen i sager om samvær i
henhold til forældreansvarsloven kræver, at parterne møder fysisk op til et indkaldt
møde, selvom den ene part er bosiddende i Grønland, og hvad vil ministeren gøre ved
det?”
Svar:
Parterne har pligt til at deltage i et indledende vejledningsmøde, når en sag om foræl-
dremyndighed, bopæl eller samvær rejses i Statsforvaltningen, medmindre helt særli-
ge omstændigheder gør sig gældende. Dette følger af forældreansvarslovens § 31 a,
stk. 2.
Mødepligten blev indført ved en lovændring i 2015 med henblik på at fremme begge
forældres aktive og loyale medvirken til sagens behandling og undgå, at sagens pro-
ces og afklaring trækker ud.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Børne- og Socialministeriet indhentet bi-
drag fra Statsforvaltningen. Statsforvaltningen har oplyst følgende:
”Når Statsforvaltningen modtager en ansøgning om samvær, forældremyn-
dighed eller bopæl i henhold til forældreansvarsloven, indkaldes der som
udgangspunkt til vejledningsmøde i sagen, jf. Vejledning om forældremyn-
dighed og barnets bopæl og Vejledning om samvær.
Hvis en af forældrene ikke kan møde i Statsforvaltningen, eksempelvis på
grund af, at parten bor i Grønland eller andre steder uden for Danmark, vil
sagen kunne behandles på skriftligt og telefonisk grundlag. Statsforvaltnin-
gen kan dog også gennemføre mødet som et videomøde. Det er dog en be-
tingelse, at det er muligt at gennemføre mødet via en teknisk løsning, som er
GRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvorvidt ministeren finder det rimeligt, at Statsforvaltningen i sager om samvær i henhold til forældreansvarsloven kræver, at parterne møder fysisk op til et indkaldt møde, selvom den ene part er bosiddende i Grønland, til børne- og socialministeren
sikker i forhold til, at der under mødet vil blive udvekslet personfølsomme op-
lysninger.
I forhold til sagsparter, der er bosiddende i Grønland, har Statsforvaltningen
taget kontakt til Rigsombuddet med henblik på at undersøge muligheden for,
at et videomøde vil kunne gennemføres ved, at parten møder hos Rigsom-
buddet og deltager i et videomøde derfra på en sikker forbindelse.”
Jeg henholder mig til Statsforvaltningens svar, herunder at der kan undtages fra mø-
depligten, og at der er indledt dialog med henblik på at finde en løsning på den i
spørgsmålet rejste problemstilling.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2