Grønlandsudvalget 2017-18
GRU Alm.del
Offentligt
1865979_0001.png
9. marts 2018
J.nr. 2018 - 101
.
Til Folketinget
Grønlandsudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 34 af 3. januar 2018 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Mogens Jonas Rasander
GRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om, at ministeren bedes udarbejde et notat til udvalget, som forklarer de relevante skatteregler i både Danmark og Grønland, til skatteministeren
1865979_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes udarbejde et notat til udvalget, som forklarer de relevante skatteregler i
både Danmark og Grønland, som potentielle danske investorer skal operere under, så-
fremt de ønsker at investere i udvikling af råstofindustrien i Grønland. Samtidig bedes mi-
nisteren give udvalget sin vurdering af, om der er regler på skatteområdet i Danmark og
Grønland, som kunne fjernes eller ændres med henblik på at øge incitamentet blandt dan-
ske investorer til at investere i udviklingen af råstofindustrien i Grønland.
Svar
Jeg skal beklage det sene svar, som bl.a. skyldes, at det har være nødvendigt at indhente
bidrag fra Skattestyrelsen i Grønland.
Regeringen er meget opmærksom på, at danske investorer og dansk erhvervsliv skal have
fornuftige rammevilkår. Det gælder både generelt og på skatteområdet. Det danske skat-
tesystem justeres således løbende netop for at understøtte, at erhvervslivet fortsat kan
skabe vækst og for at styrke iværksætter- og aktiekulturen. På den baggrund er det min
opfattelse, at det danske skattesystem generelt er hensigtsmæssigt indrettet og ikke lægger
hindringer i vejen for investeringer, hverken i Danmark eller i Grønland.
Hvis nogen oplever, at der er åbenlyst uhensigtsmæssige regler, er jeg altid villig til at dis-
kutere, om reglerne med fordel kan ændres.
Skattelovgivningen i Grønland henhører under Grønlands selvstyre, og jeg finder derfor
ikke, at jeg bør udtale mig om, hvorvidt de grønlandske skatteregler bør justeres.
Der vedlægges et notat, som beskriver de relevante skatteregler i både Danmark og Grøn-
land for potentielle danske investorer, der ønsker at investere i råstofindustrien i Grøn-
land. Det skal bemærkes, at beskrivelsen af skattereglerne i Grønland er udarbejdet af
Skattestyrelsen i Grønland.
Side 2 af 2