Udenrigsministeriet
Folketingets Grønlandsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Enhed
Dato
ANA
2. januar 2018
GRU alm. del
–
svar på spørgsmål 30 fra Aaja Chemnitz Larsen
(IA) stillet den 8. december 2017 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Under forhandlingen om regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske
Redegørelse (R3), nævnte udenrigsministeren,
at regeringen ”vil tage
initiativ til at afdække mulighederne for at etablere en arktisk
investeringsfacilitet”. Ministeren bedes uddybe denne udtalelse, samt
redegøre for hvordan, hvornår og i samarbejde med hvem, at denne
afdækning vil ske.
Svar
Som det fremgår af regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi
2017-2018 fra juni 2017, vil regeringen tage initiativ til at afdække
mulighederne for at etablere en arktisk finansieringsfacilitet. Initiativet
bunder i, at regeringen - i tæt samarbejde med Grønland, Færøerne og
internationale samarbejdspartnere - har sat de arktiske befolkningers ret til
bæredygtig økonomisk udvikling højt på den arktiske dagsorden.
Initiativet om afdækning af mulighederne for etablering af en arktisk
finansieringsfacilitet skal ses i sammenhæng med andre regeringsinitiativer
med sigte på at fremme økonomisk udvikling i Arktis, herunder bl.a.
Kongerigets afholdelse af konferencen den 1. december i København om
Verdensmålene og økonomisk udvikling i Arktis.
Som del af arbejdet med initiativet har regeringen i løbet af efteråret bl.a.
haft indledende sonderinger med diverse aktører inden for investeringer
og finansiering samt relevante brancheorganisationer. Arbejdet med
afdækningen fortsætter i strategiperioden 2017-2018, og inkluderer
løbende kontakt med relevante kolleger i Grønland og Færøerne om dette
og strategiens øvrige prioriteter.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen