Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Den 7. november 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 13 (GRU alm. del) stillet 12. oktober 2017
efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Spørgsmål nr. 13
”Det er på nuværende tidspunkt ikke tilladt at importere sælkød
kommercielt i Danmark - blandt
andet pga. manglende fælles veterinær- og hygiejneregler i EU for indførsel af sælprodukter. Vil
ministeren oplyse, om der er planer om at indlede en proces, der kan føre til fælles regler og dermed
give mulighed for eksport af grønlandsk sælkød og hvis ja, hvad det videre forløb i sådan en proces vil
være?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser:
”I
forbindelse med Grønlands ønske om eksport af sælprodukter gøres der opmærksom på, at det ikke
primært er de veterinære- eller hygiejneregler, der begrænser kommerciel eksport af sælprodukter til
EU, men derimod inuit undtagelsen i sælforordningen (EU) nr. 1775/2015.
Fødevarestyrelsen har den 23. september 2016 afholdt møde med Grønlands Selvstyre, daværende
Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) omkring eksport af sælprodukter.
Fødevarestyrelsen anmodede til dette møde APNN om at undersøge behovet i Grønland, f.eks. om de
grønlandske virksomheder ønsker, at der eksporteres til EU eller tredjelande, og om der ønskes
eksport af fødevarer, foder, kosttilskud m.m. af sæl. Fødevarestyrelsen oplyste ved mødet, at
forhandlinger med tredjelande f.eks. Kina er en længerevarende proces, og det kan tage flere år (5+),
inden en aftale er på plads.
APNN blev også anmodet om at fremsende al information til Fødevarestyrelsen, der kunne være
relevant for Naturstyrelsen (myndigheden vedrørende handel af sælprodukter i EU) og
Fødevarestyrelsen (myndigheden vedrørende fødevarer, foder, kosttilskud, m.m.) i forbindelse med
udarbejdelse af regler for eksport af sælprodukter. F.eks. information om der ventes eksport hele året,
indretning af slagteri-/vildthåndterings-virksomhed, m.v.
Fødevarestyrelsen har ikke modtaget denne information, og sagen er derfor blevet sat i bero. Ligeledes
er eventuelle forhandlinger mellem Fødevarestyrelsen og tredjelande ikke igangsat.”
Esben Lunde Larsen
/
Esben Egede Rasmussen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk