Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del
Offentligt
1924891_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
16. juli 2018
Folketingets Forsvarsudvalg har den 3. juli 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 99 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm
(EL).
Spørgsmål nr. 99
”Kan
vi forvente at skulle betale ekstra for de ekstra opdateringer af Block 3-softwaren, der
forventes at komme omkring 2023 ved Danmarks nye kampflykøb?”
Svar:
F-35 kampflyene planlægges gennem deres levetid at blive løbende opdateret, ligesom det
har været tilfældet med de eksisterende F-16 kampfly og andre af forsvarets kapaciteter.
Opdateringerne omfatter såvel software- som hardware opdateringer. Der er taget højde for
disse omkostninger i aktstykkegrundlaget.
De første fly til Danmark bliver leveret i en block 3F konfiguration. Senere leverancer af
danske fly bliver leveret i en nyere konfiguration, forventeligt kaldet block 4, block 4.1 eller
tilsvarende. På et tidspunkt planlægges flyene i 3F konfiguration at blive opdaterede. Denne
opdatering er indarbejdet i aktstykkeøkonomien.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200