FOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om redegørelse for indholdet i den reorganisering af Hjemmeværnet, som der henvises til i besvarelsen af spørgsmål 84, til forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del
Offentligt

Arbejdsgruppen vedr. udarbejdelse af beslutningsoplæg for Hjemmeværnet

OMSTILLING OG UDVIKLING

HJEMMEVÆRNET

2. marts 2016

FOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om redegørelse for indholdet i den reorganisering af Hjemmeværnet, som der henvises til i besvarelsen af spørgsmål 84, til forsvarsministeren

Indholdsfortegnelse

Indhold

1 Indholdsfortegnelse...................................................................................................................................2

Sammenfatning .........................................................................................................................................3

Indledning..................................................................................................................................................6

Hjemmeværnets omstilling .......................................................................................................................8

4.1

4.2

4.3

Myndigheder og værngrensstruktur..................................................................................................8

Analyse af kapaciteter .....................................................................................................................10

Effektiviseringsanalyser ...................................................................................................................12

Information, kommunikation og rekruttering .........................................................................12

Hjemmeværnets logistikstruktur .............................................................................................13

Uddannelsesstrukturen ...........................................................................................................14

Administration .........................................................................................................................15

4.3.1

4.3.2

4.3.3

4.3.4

4.4

4.5

Udvalgets egne analyser ..................................................................................................................17

Økonomi ..........................................................................................................................................18

Hjemmeværnets udvikling.......................................................................................................................20

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Styrkelse af havmiljøindsatsen i kystzonen .....................................................................................20

IT-system .........................................................................................................................................21

Opbygning af kapacitetsopbygningsenhed......................................................................................21

Styrkelse af Hjemmeværnets støtte til Forsvaret ............................................................................21

Analyse forud for en kommende forsvarsaftale ..............................................................................23

Bilag 1. Etablissementsplan for myndigheder og enheder ..............................................................................26

Bilag 2. Regionale årsværksreduktioner i forbindelse med Hjemmeværnets omstilling.................................27

2 Sammenfatning

På baggrund af Hjemmeværnets budgetanalyse, som tidligere er blevet udarbejdet, blev der ned-

sat en arbejdsgruppe, der fik i opdrag at omdanne budgetanalysen til konkrete tiltag.

Arbejdsgruppen har således med udgangspunkt i Hjemmeværnets budgetanalyse tilvejebragt til-

tag, der reducerer Hjemmeværnets struktur med 93 årsværk, og tilvejebringer et samlet provenu

på ca. 71,3 mio. kr. (PL2013). Heraf er ca. 12 mio. kr. omkostningskroner, der ikke skal fraregnes

Hjemmeværnets budget. Herudover omlægges Hjemmeværnets ydelsessystem, hvilket omfatter

omlægningen af 5-10 mio. kr. årligt.

Hjemmeværnets omstilling

Arbejdsgruppens konkrete omstillingsforslag indebærer blandt andet en tilpasning af Totalforsvars-

regionerne, der sammenlægges fra tre til to. Der etableres således to Totalforsvarsregioner, der

omfatter henholdsvis det østlige og det vestlige Danmark. Hærhjemmeværnsstrukturen under de

to nye Totalforsvarsregioner fastholdes på de nuværende 12 hærhjemmeværnsdistrikter, dog med

en reduktion af samlet set 12 årsværk.

Hjemmeværnets værngrensstruktur forenkles ved, at Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmevær-

net udskilles af Hjemmeværnskommandoen og oprettes som selvstændige myndigheder. Begge

myndigheder forslås placeret på Sjælland og med et element i hhv. Århus og Karup.

Arbejdsgruppen anbefaler, at Hjemmeværnskommandoens informations-, kommunikations- og

rekrutteringsstruktur justeres, hvilket medfører placering af tre stillinger ved Hjemmeværnskom-

mandoen, som skal støtte seks nye decentralt placerede kommunikationskonsulenter. Hjemme-

værnets struktur reduceres samlet set med to årsværk i forbindelse med omlæggelsen af informa-

tions-, kommunikations- og rekrutteringsstrukturen.

Hjemmeværnets logistikstruktur foreslås omlagt til to centrale depoter med ca. 17 årsværk ved

hvert depot. Initiativet medfører, at der forslås oprettet ca. 17 stillinger i henholdsvis Skalstrup og

Århus, mens de samlede ændringer i Hjemmeværnets logistikstruktur medfører en personalere-

duktion på 16 årsværk.

Antallet af uddannelsescentre foreslås reduceret fra fem til tre, idet uddannelsescentrene Nordjyl-

land og Nordsjælland fremadrettet ikke vil være bemandet med ansat personel. De tre tilbagevæ-

rende uddannelsescentre foreslås placeret i nuværende domiciler i Søgaardlejren samt på Vording-

borg og Skive kaserner.

Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at Hjemmeværnets administrationsstruktur reduceres med 33

årsværk, idet Hjemmeværnet indtænkes i koncernfælles administrative løsninger. Det foreslås, at

der i en overgangsperiode oprettes et administrativt center med otte årsværk under Hjemme-

værnskommandoen placeret i Hjørring i tilknytning til Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse.

Det anbefales, at Hjemmeværnskommandoen i samarbejde med Forsvarsministeriets Regnskabs-

styrelse og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse snarest muligt tilvejebringer et konso-

lideret grundlag for en digital understøttelse af administrative opgaver relateret til administration

af det frivillige personel. Dette er en forudsætning for den anbefalede omlægning af Hjemmevær-

nets administration. Der afsættes 10 mio. kr. i 2017 til investering i et IT-system.

Arbejdsgruppen foreslår, at Hjemmeværnets ydelsessystem omlægges så det i højere grad under-

støtter og tilgodeser den ekstraordinære frivillige indsats. Det medfører eksempelvis, at rådigheds-

vederlaget i endnu højere grad målrettes centrale medarbejdere i nøglefunktioner med bered-

skabsforpligtelser, samt at instruktørvederlag målrettes og omlægges til egentligt instruktørvirke.

Det fremgår af budgetanalysen, at omlægningen af ydelser vil kunne skabe et råderum på ca. 5,0-

10,0 mio. kr. Det forslås videre, at råderummet forbliver i Hjemmeværnet i indeværende forligspe-

riode med henblik på, at ydelserne kan omlægges, således at systemet endnu bedre understøtter

Hjemmeværnets virksomhed.

Hjemmeværnets udvikling

Forsvarsaftalen

Det fremgår af forsvarsaftalen, at Hjemmeværnets overordnede struktur, herunder sammenhæn-

gen mellem hjemmeværnsdistrikterne og politikredsene, og eksisterende kapaciteter til nationale

og internationale opgaver fastholdes, men løbende søges effektiviseret og udviklet. Hjemmevær-

nets rolle i forhold til at kunne støtte og bistå Forsvaret i såvel nationale som internationale opga-

ver skal styrkes. Endvidere fremgår det, at der skal ske opbygning af en kapacitetsopbygningsen-

hed og styrkelse af Hjemmeværnets havmiljøindsats i kystzoner. Udviklingen af Hjemmeværnet er

i forsvarsaftalen forudsat finansieret inden for Hjemmeværnets nuværende ramme.

Det anbefales, at Hjemmeværnets opstilling og udvikling af en førings- og kommunikationsstruktur

i forbindelse med styrkelse af havmiljøindsatsen i kystzonen fortsættes i indeværende forlig, idet

der tillige anskaffes et førings- og støttesystem til ca. 5,5 mio. kr. i 2016.

Det anbefales at Hjemmeværnet fortsætter arbejdet med kapacitetsopbygningsenheden inden for

de nuværende rammer. Der igangsættes et arbejde med deltagelse af Den Værnsfælles For-

svarskommando og Hjemmeværnskommandoen og i relevant omfang Beredskabsstyrelsen, hvis

formål er at udarbejde et fælles grundlag for etablering af en koncernfælles løsning for kapacitets-

opbygningsopgaven. Arbejdet har tillige sammenhæng med det igangværende arbejde omkring

implementering af HR-strategien, Delstrategi 9.

Som led i Hjemmeværnets udvikling i støtten til forsvaret i indeværende forlig har Hjemmeværnet

iværksat etablering af grundlaget for oprettelse af en Beredskabsstyrke. Styrken opstilles lokalt i

alle hærhjemmeværnsdistrikter, men kan indsættes nationalt ved behov. Beredskabsstyrken opstil-

les af 1.000 – 1.500 frivillige, der påtager sig en yderligere forpligtigelse til at gennemføre uddan-

nelse og indgå på et varigt beredskab. Styrkens personel vil således blive udvalgt og uddannet, så

de frivillige i styrken generelt vil være på et højere uddannelsesmæssigt niveau end traditionelle

hjemmeværnsenheder. Det er hensigten, at styrken opbygges gradvist i perioden frem til ultimo

2017, hvor styrken skal være på fuldt opstillet. Dele af Beredskabsstyrken forventes at kunne ind-

sættes allerede fra 2. halvår 2016.

Der er endvidere i rammen af HR-strategien, Delstrategi 9 iværksat et arbejde med udarbejdelse

af et såkaldt

Totalstyrkekoncept.

Konceptet har til formål at sikre den størst mulige udnyttelse af

kombinationen af fastansatte (professionelle) soldater, reserven og frivillige. Dette arbejde har

nået et niveau, hvor de principielle forhold omkring totalstyrken er afklaret, og de indledende pla-

ner for opstilling af styrken kan udarbejdes.

Det anbefales, at de allerede iværksatte projekter omkring tættere samarbejde og koordination

mellem Hjemmeværnet og Forsvaret i indeværende forlig løbende videreudvikles og evalueres i

takt med udviklingen i både efterspørgsel og de opsamlede erfaringer i rammen af HR-strategien,

Delstrategi 9. Evalueringen skal gennemføres så betids, at resultatet kan indgå i forberedelserne til

en ny politisk aftale om forsvaret.

Ydelser til frivillige

Såfremt den skitserede forøgelse af aktivitetsniveauet mv. fortsætter ind i næste politiske aftalepe-

riode, kan det medføre behov for en mere principiel stillingtagen til spørgsmålet om kompensation

til frivillige i Hjemmeværnet, der er indsat over en længere periode.

Analyse forud for en kommende politisk aftale

For at sikre strategisk sammenhæng mellem regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske udred-

ningsarbejde, følgerne af terrorhændelserne i København i 2015 samt de seneste erfaringer fra

Hjemmeværnets støtte til andre myndigheder i forbindelse med bl.a. tilstrømningen af flygtninge

og migranter vurderes det relevant, at Hjemmeværnskommandoen og Den Værnsfælles For-

svarskommando analyserer Hjemmeværnets udvikling i et mere langsigtet perspektiv.

Hertil kommer at en gennemgang af Hjemmeværnets materielforhold har vist, at der er behov for

at gennemføre en række større materielanskaffelser, inklusiv udskiftning af Marinehjemmeværns-

fartøjer i årene fremover med udgangspunkt i en videreførelse af eksisterende kapaciteter.

Det anbefales, at der igangsættes en analyse snarest. Arbejdet vil tage udgangspunkt i Forsvarets

og samfundets samlede beredskabs behov for støtte, herunder Hjemmeværnets opstilling af kapa-

citeter, med respekt for, at Hjemmeværnet er en frivillig beredskabsorganisation. Formålet med

analysen er at skabe klare pejlemærker i Hjemmeværnets strategiske udvikling og dermed skabe

grundlag for, at Hjemmeværnets prioritering af opgaver, kapaciteter og materielanskaffelser kan

målrettes den forventede udvikling. Analysen skal indgå i grundlaget for de politiske forhandlinger

om en kommende forsvarsaftale.

3 Indledning

Det fremgår af ”Aftale på forsvarsområdet 2013-2017” (herefter forsvarsaftalen), at der i forligspe-

rioden skal gennemføres en række budgetanalyser indenfor Forsvarsministeriets område, herunder

en budgetanalyse af Hjemmeværnet.

Budgetanalyserne skal sikre en løbende optimering af ministerområdets myndigheder og under-

søge, hvorvidt der kan identificeres yderligere driftseffektiviseringer i bl.a. Forsvaret og Hjemme-

værnet. Dette skal ske med henblik på at frigøre midler til forsvarspolitiske prioriteringer, herunder

materielinvesteringer.

Til gennemførelse af arbejdet med budgetanalysen af Hjemmeværnet blev der nedsat et udvalg

bestående af embedsmænd fra Finansministeriet, Forsvarsministeriet, den daværende For-

svarskommando og Hjemmeværnskommandoen (herefter udvalget). Konsulentfirmaet Deloitte

Consulting (Herefter ”Deloitte”) gennemførte til brug for udvalget en række uddybende struktur-

og effektiviseringsanalyser. Udvalget gennemførte desuden selv en række analyser af ydelser til

Hjemmeværnets frivillige personel samt uddannelse i Hjemmeværnet. Udvalgets arbejde med bud-

getanalysen blev afsluttet ultimo 2014.

I udvalgets anbefalinger blev der peget på en række forslag, der primært var rettet mod den faste

struktur og i mindre grad mod det frivillige personel. Anbefalingerne bidrager til en samlet effekti-

visering af Hjemmeværnets organisation og opgaveløsning svarende til et provenu på ca. 71 mio.

kr. fuldt indfaset. Det drejer sig om effektivisering af myndigheder og værnsgrene, informations-

og kommunikationsstrukturen, logistikstrukturen, optimering af uddannelsesområdet og admini-

stration.

I effektiviseringsprovenuet indgår der både effektiviseringer, der vil optræde i Hjemmeværnets

regnskab, og effektiviseringer, der vil fremkomme i form af sparede etablissementsomkostninger,

IT-omkostninger mv. i regnskabet i Forsvarsministeriets styrelser. I forhold til udvalgets anbefalin-

ger på ca. 71 mio. kr. er ca. 12,0 mio. kr. således omkostningskroner, der ikke skal fraregnes

Hjemmeværnets budget, men tilvejebringes gennem reduktioner i udgifterne ved andre myndighe-

der inden for Forsvarsministeriets område.

Hertil kommer et yderligere muligt provenu på ca. 18,0 mio. kr., som udvalget fandt krævede poli-

tisk drøftelse. Dette vedrører en evt. nedlæggelse af en række kapaciteter, musikkorps og stillin-

gen som kommitteret. Der blev ikke afgivet anbefaling herom.

I udvalgets anbefalinger blev det ligeledes vurderet, at der via en omlægning af ydelsessystemet

kunne tilvejebringes et råderum på ca. 5,0-10,0 mio. kr. Råderummet har til formål at skabe plads

indenfor den eksisterende økonomiske ramme til en relevant understøttelse af det frivillige perso-

nels deltagelse i internationale operationer og til at håndtere den øgede støtte til Forsvaret.

Resultatet af budgetanalysen af Hjemmeværnet blev præsenteret for det politiske niveau, der i

den forbindelse besluttede:

At nedsætte en arbejdsgruppe, der på baggrund af budgetanalysens anbefalinger og det fast-

lagte provenuskøn på ca. 77 - 82 mio. kr. mio. kr. skulle udarbejde et beslutningsoplæg, der

bl.a. skulle indeholde en samlet udviklingsplan for Hjemmeværnet. På den baggrund skulle der

tages stilling til provenuets anvendelse indenfor Forsvarsministeriets område.

At der på et senere tidspunkt skulle ske en afklaring af provenuet på ca. 18,0 mio. kr. for så

vidt angår Hjemmeværnets kapaciteter, musikkorps, samt stillingen som kommitteret for

Hjemmeværnet.

Forsvarsministeriet nedsatte efterfølgende en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra hen-

holdsvis Forsvarsministeriet (formand), Hjemmeværnskommandoen og Den Værnsfælles For-

svarskommando. Finansministeriet har fulgt arbejdsgruppens arbejde, herunder at der tilvejebrin-

ges et provenu – inklusiv et evt. identificeret råderum – svarende til det tidligere anlagte prove-

nuskøn. Arbejdsgruppens faglige forslag er opstillet af Forsvarsministeriet, Hjemmeværnskomman-

doen og Den Værnsfælles Forsvarskommando.

Forsvarsministeriet har efterfølgende præciseret, at beslutningsoplægget skal indeholde en samlet

udviklingsplan for Hjemmeværnet bestående af bl.a:



Hjemmeværnets omstilling og udvikling

Forslag til implementeringsplan, herunder en tids- og procesplan samt en opgørelse over

årsværksfordelingen samt indfasningsprofil.

Forslag til en etablissementsplan for Hjemmeværnets myndigheder og enheder.

Arbejdsgruppen skulle bl.a. tage udgangspunkt i anbefalingerne fra udvalget, herunder tilveje-

bringe et provenu. Derudover kunne alternative effektiviseringsforslag inddrages, og der kunne

gives forslag til udmøntningen af provenuet i relation til arbejdsgruppens samlede udviklingsplan

for Hjemmeværnet. Hjemmeværnskommandoen skulle sikre, at det frivillige personels synspunkter

blev inddraget i arbejdet i forbindelse med udarbejdelse af beslutningsoplægget.

På den baggrund nedsatte Hjemmeværnskommandoen syv arbejdsgrupper, der fik til opgave at

udarbejde forslag til omstilling af Hjemmeværnet. Arbejdsgrupperne har haft repræsentation af

såvel frivillige som ansatte. Nedenstående omstillingsforslag er bl.a. baseret konklusionerne fra

Hjemmeværnets arbejdsgrupper, supplerende forslag fra det frivillige personel og Hjemme-

værnskommandoens vurderinger og konklusioner.

4 Hjemmeværnets omstilling

For at sikre en fortsat udvikling af Hjemmeværnet er det nødvendigt at tilvejebringe et økonomisk

råderum. Råderummet skal findes, således at den operative kapacitet alene påvirkes i begrænset

omfang. Det indebærer, at den frivillige struktur i hovedsagen ikke berøres.

Arbejdsgruppen har gennemgået de opstillede forslag i udvalgets afrapportering og er på den bag-

grund kommet med anbefalinger om muligheden for at implementere de enkelte forslag. Herunder

er det undersøgt, om der måtte være alternative forslag til effektivisering. Nedenstående gennem-

gang følger kronologien fra udvalgets afrapportering.

4.1

Myndigheder og værngrensstruktur

Forslag 1A. Sammenlægning af nuværende tre totalforsvarsregioner til to.

Det følger af forsvarsaftalen, at de nuværende tre totalforsvarsregioner sammenlægges til to, hvil-

ket også er udvalgets anbefaling.

Ifølge udvalget vil sammenlægningen kunne tilvejebringe et provenu på 9 årsværk og ca. 3,9 mio.

kr. Hjemmeværnet har efterfølgende identificeret yderligere effektivisering, således at sammen-

lægningen samlet set vil medføre en reduktion i personalebehovet på 12 årsværk og et effektivise-

ringsprovenu på ca. 5,9 mio. kr. Arbejdsgruppen tiltræder denne model.

Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at sammenlægningen gennemføres ved en placering af de to

totalforsvarsregioner

i hhv. Øst- og Vestdanmark, således at Totalforsvarsregion Øst forbliver på

Kastellet i København og Totalforsvarsregion Vest placeres i Haderslev.

Forslag 1B. Sammenlægning af hærhjemmeværnsdistrikter.

Udvalget anbefaler, at de tre hærhjemmeværnsdistrikter København, Københavns Vestegn og

Nordsjælland sammenlægges til to distrikter, og at hærhjemmeværnsdistrikterne Østjylland og

Sydøstjylland sammenlægges. Sammenlægningerne vurderes at kunne reducere personalebehovet

med op til 12 årsværk og medføre et samlet effektiviseringsprovenu på op til ca. 7,9 mio. kr.

Arbejdsgruppen har overvejet et alternativt forslag, der medfører, at de 12 nuværende hærhjem-

meværnsdistrikter fastholdes, men at der gennemføres driftsmæssige optimeringer, og at den mili-

tære bemanding ved hærhjemmeværnsdistrikterne justeres med i udgangspunktet 1 årsværk per

distrikt. Dette forslag vurderes også at kunne tilvejebringe et provenu på ca. 7,9 mio. kr.

Det er Hjemmeværnskommandoens opfattelse, at den reducerede bemanding ved hærhjemme-

værnsdistrikterne bl.a. opvejes af den nye logistikstruktur.

Arbejdsgruppen bemærker, at de to forslag (udvalgets og de frivilliges) ikke udelukker hinanden,

men arbejdsgruppen anbefaler, at det alternative forslag følges. Dermed reduceres den ansatte

struktur med 12 årsværk, og der tilvejebringes et provenu på ca. 7,9 mio. kr. Arbejdsgruppen har

lagt vægt på, at forslaget tilgodeser det frivillige personels ønsker og ligger i forlængelse af for-

svarsaftalens ordlyd.

Det endelige forslag til betegnelse på de nye regioner vil blive indarbejdet i implementeringsplanen, idet den bl.a. af-

hænger af den endelige opgaveportefølje.

Forslag 1C. Forenkling af værngrensstrukturen for Marine-, Flyver- og Virksomhedshjemmeværnet.

Udvalget anbefaler, at Flyverhjemmeværnet og Marinehjemmeværnet organiseres i hver sin myn-

dighed med et ”element” i den landsdel, hvor myndigheden ikke er placeret. Sammenlægningerne

vil netto medføre et reduceret personalebehov på seks årsværk og en effektivisering på ca. 3,8

mio. kr.

Udvalget anbefaler videre, at Virksomhedshjemmeværnet integreres i Hærhjemmeværnet, idet det

dog bør ske på en sådan måde, at de særlige kompetencer og identiteten for det frivillige personel

i Virksomhedshjemmeværnet fastholdes. Forslaget reducerer personalebehovet med fire årsværk

og giver et effektiviseringsprovenu på ca. 2,4 mio. kr.

Arbejdsgruppen er enig i udvalgets anbefaling, og Hjemmeværnskommandoen foreslår følgende

organisering:

Omstilling af Marinehjemmeværnet:

Marinehjemmeværnsinspektoratet nedlægges

, og Marinehjemmeværnet udskilles af Hjemme-

værnskommandoen og etableres som én myndighed, repræsenteret i begge landsdele. Myndighe-

den foreslås placeret på Flådestation Korsør af hensyn til dels det tætte samarbejde mellem chefen

for Marinehjemmeværnet og chefen for Hjemmeværnet, dels samarbejdet med Søværnet. Desu-

den fastholdes et element i Århus med henblik på at kunne støtte det frivillige personel vest for

Storebælt i forbindelse med uddannelse, øvelser, indsættelser mv. Det frivillige personel øst for

Storebælt støttes af Marinehjemmeværnet i Korsør. Effektiviseringen tilvejebringer et provenu på

ca. 2,5 mio. kr. og reducerer den ansatte struktur med fire årsværk.

Omstilling af Flyverhjemmeværnet:

Flyverhjemmeværnsinspektoratet nedlægges

, og Flyverhjemmeværnet udskilles af Hjemme-

værnskommandoen og etableres som én myndighed repræsenteret i begge landsdele. Myndighe-

den forslås placeret i Vordingborg, således at det nuværende element i Jonstruplejren sammen-

lægges med myndigheden i Vordingborg af hensyn til det tætte samarbejde mellem chefen for

Flyverhjemmeværnet og chefen for Hjemmeværnet. Desuden fastholdes et element i Karup af

hensyn til dels det tætte samarbejde med flyvevåbnet, samt med henblik på at kunne støtte det

frivillige personel vest for Storebælt. Det frivillige personel øst for Storebælt støttes af Flyverhjem-

meværnet i Vordingborg. Effektiviseringen tilvejebringer et provenu på ca. 1,3 mio. kr. og reduce-

rer den ansatte struktur med to årsværk.

Omstilling af Virksomhedshjemmeværnet:

Virksomhedshjemmeværnet nedlægges som selvstændig myndighed i Hjemmeværnet, og under-

afdelingerne integreres i hærhjemmeværnsdistrikterne. Der oprettes et element på tre årsværk i

Hjemmeværnskommandoen, som skal fastholde Virksomhedshjemmeværnets identitet og særlige

kompetencer. Endvidere tilføres begge totalforsvarsregioner en forbindelsesgruppe bestående af

frivilligt personel fra Virksomhedshjemmeværnet. Omstillingen tilvejebringer et provenu på 2,4

mio. kr. og reducerer den ansatte struktur med fire årsværk.

Dette forudsætter en ændring af gældende lov om Hjemmeværnet.

Se note 2.

Arbejdsgruppen er enig i Hjemmeværnskommandoens anbefalinger. Anbefalingen reducerer sam-

let set personalebehovet med 10 årsværk og tilvejebringer et provenu på ca. 6,2 mio. kr.

Forslag 1E1. Reduktion af støttestrukturen i Hjemmeværnskommandoen

Udvalget anbefaler, at antallet af serviceårsværk i Hjemmeværnskommandoen reduceres med fire

årsværk, hvilket vil give et effektiviseringsprovenu på ca. 1,5 mio. kr.

Siden udvalget afleverede sin indstilling, er Hjemmeværnskommandoen flyttet fra København til

Vordingborg og har i den forbindelse gennemført en reorganisering af myndigheden. Med flytnin-

gen til Vordingborg Kaserne overtog Hjemmeværnskommandoen ansvaret for kasernens Garni-

sonsstøtteelement og dettes personel, i hvilken forbindelse den samlede støttestruktur i Vording-

borg blev effektiviseret og optimeret ved en sammenlægning af støttestrukturen i garnisonen og i

Hjemmeværnskommandoen. Det anbefalede provenu er således allerede udmøntet fra 2016. På

den baggrund bemærker arbejdsgruppen, at Hjemmeværnet allerede har gennemført den foreslå-

ede effektivisering, og at effektiviseringen medregnes i provenuet.

Forslag 1E2. Nedlæggelse af stillingen som Kommitteret for Hjemmeværnet

En nedlæggelse af stillingen som Kommitteret for Hjemmeværnet medfører en personalereduktion

på 1 årsværk svarende til et provenu på ca. 0,5 mio. kr.

Udvalget afgiver ikke anbefaling vedrørende forslaget.

Arbejdsgruppen lægger op til, at en beslutning om nedlæggelse af stillingen som Kommitteret for

Hjemmeværnet beror på politisk stillingtagen, idet stillingen som Kommitteret for Hjemmeværnet

går tilbage til Hjemmeværnets oprettelse og er lovbestemt.

Arbejdsgruppens samlede anbefaling for myndigheder og værnsgrensstrukturen

Den anbefalede løsning tilvejebringer et provenu på:



Årsværksreduktion: 34, herunder 12 årsværk ved omstilling af regionsstrukturen, 12 års-

værk ved omstilling af hærhjemmeværnsdistrikter og 10 årsværk ved omstilling af værns-

grenene.

Provenu: 21,5 mio. kr., herunder 5,9 mio. kr. ved omstilling af regionsstrukturen, 7,9 mio.

kr. ved omstilling af hærhjemmeværnsdistrikter, 6,2 mio. kr. ved omstilling af værnsgre-

nene samt en allerede udmøntet effektivisering af Hjemmeværnskommandoen på ca. 1,5

mio. kr.



4.2 Analyse af kapaciteter

I forbindelse med den gennemførte budgetanalyse af Hjemmeværnet fremkom Deloitte med en

række konkrete forslag til nedlæggelse af operative kapaciteter. Forslagene var et udtryk for i hvor

høj grad kapaciteterne var efterspurgt af Forsvaret og de sektoransvarlige myndigheder i samfun-

dets samlede beredskab. Deloitte vurderede på baggrund af deres analyse, at: ”…

der er visse

kapaciteter, hvor efterspørgslen er drevet af, at kapaciteten er tilstede. Deloitte vurderede derfor,

at der kunne være grundlag for at nedlægge eller undlade at opbygge kapaciteterne Maritime

Force Protection, flyvende enheder og hundetjenesten samt en afbalanceret opbygning af kapaci-

tetscentret

.”

Udvalget fremhæver, at Deloitte i analysen har anlagt betragtningen om, at en hjem-

meværnskapacitet først er reelt efterspurgt i situationer, hvor opgavestilleren som alternativ enten

vil skulle tilvejebringe og finansiere supplerende kapacitet i egen struktur, eller være villig til at

medfinansiere kapaciteten.

Udvalget bemærker i deres afrapportering, at forslagene om kapaciteter kan have indflydelse på

Hjemmeværnets operative evne, og at der som sådan ikke er tale egentlige effektiviseringstiltag.

Udvalget vurderede, at en ændring af Hjemmeværnets kapaciteter således er et spørgsmål om til-

eller fravalg, for så vidt angår omfanget og robustheden af Hjemmeværnets støtte til Forsvaret,

hvilket tilsiger en bredere analyse og politisk drøftelse. Udvalget afgav derfor ikke anbefaling ved-

rørende forslagene.

Deloitte vurderer, at provenuet ved nedlæggelse af Maritime Force Protection og hundetjenesten,

undladelse af opbygning af flyvende kapaciteter og balanceret opbygning af kapacitetscenteret (nu

Hjemmeværnets Center for Stabiliseringsindsatser) vil udgøre ca. 14,2 mio. kr.

Som det er omtalt tidligere, skal arbejdsgruppen bl.a. tage udgangspunkt i anbefalingerne fra ud-

valget samt inddrage alternative effektiviseringsforslag i arbejdsgruppens arbejde. Arbejdsgruppen

har på den baggrund fundet, at alle forslag fra udvalgets afrapportering skal adresseres.

Hjemmeværnskommandoen har oplyst, at Maritime Force Protection kapaciteten endnu ikke var

færdigopstillet på tidspunktet for budgetanalysen. Der var derfor ikke særligt stort kendskab til

kapaciteten. Maritime Force Protection enhederne har siden udviklet sig til at være en efterspurgt

kapacitet bl.a. på grund af, at kapaciteten indeholder føringskøretøjer på land og gummibåde ud-

styret med sidescan sonar. Politiet rekvirerer således ofte støtte til eftersøgning af personer, lige-

som kapaciteten udgør et væsentligt aktiv i terrorbeskyttelse af danske havne og ved modtagelse

af andre landes enheder fra søsiden i Danmark.

Maritime Force Protection enhederne indgår endvidere som en del af opfyldelsen af NATO Force

Goal vedr. Harbour Protection.

I relation til hundetjenesten har Hjemværnskommandoen oplyst, at denne kapacitet i udgangs-

punktet er opstillet med henblik på at løse Hjemmeværnets bevogtningsopgaver. I den sammen-

hæng er der siden budgetanalysen sket en udvikling i bl.a. Hjemmeværnets deltagelse i bevogt-

ning af militære og civile objekter. Hjemmeværnet har således omlagt dele af uddannelsen for

Hjemmeværnets hunde. Hundene opfylder derved Forsvarets krav til bevogtning af militære instal-

lationer og er indtænkt i bevogtningen af de militære objekter, som Hjemmeværnet har ansvaret

for i tilfælde af en beredskabsforøgelse.

Arbejdsgruppen kan konstatere, at der ifølge Hjemmeværnskommandoen er sket en udvikling i

brugen og indholdet af de pågældende kapaciteter siden Deloittes konklusioner. Hertil kommer at

bl.a. terrorhændelserne i København den 14. og 15. februar 2015 har aktualiseret spørgsmålet om

Hjemmeværnets bevogtningskapacitet.

Udvalgets afrapportering om budgetanalyse af Hjemmeværnet p. 6 og p. 15.

Forsvarets og Hjemmeværnets støtte til politiet analyseres for nærværende særskilt af Den Værns-

fælles Forsvarskommando og Hjemmeværnet i dialog med Rigspolitiet. Resultatet af dette arbejde

bør indgå som et element i et analysearbejde om Hjemmeværnets fremtidige støtte til Forsvaret

og samfundets samlede beredskab, som arbejdsgruppen anbefaler gennemført forud for indgåelse

af en ny politisk aftale om Forsvaret gældende fra 2018.

På det foreliggende grundlag er det ikke muligt for arbejdsgruppen at konkludere, om der er basis

for at justere i Hjemmeværnets kapaciteter. På baggrund heraf er det arbejdsgruppens anbefaling,

at en eventuel tilpasning af Hjemmeværnets kapaciteter, herunder Maritime Force Protection og

hundetjenesten, afventer det analysearbejde om Hjemmeværnets fremtidige støtte til Forsvaret og

samfundet, som skal gennemføres inden indgåelse af en ny politisk aftale om Forsvaret gældende

fra 2018. Der henvises herved til pkt. 5.5 i rapporten.

4.3 Effektiviseringsanalyser

4.3.1

Information, kommunikation og rekruttering

Forslag 3A1. Entydig organisatorisk forankring af Kommunikations- og Rekrutteringsafdelingen

Udvalget anbefaler, at alle kommunikations- og rekrutteringsmedarbejdere forankres organisato-

risk i Kommunikations- og Rekrutteringsafdelingen i Hjemmeværnskommandoen – selvom en del

af medarbejderne fysisk fortsat skal være placeret rundt omkring i landet. Samlingen giver ikke i

sig selv en reduktion i personaleforbrug og økonomi.

Arbejdsgruppen er enig i Udvalgets anbefaling. Anbefalingen tilvejebringer ikke i sig selv et

provenu.

Forslag 3A2. Oprettelse af en kommunikationskonsulentfunktion

Udvalget anbefaler, at den nuværende ordning med decentrale, værnspecifikke kommunikations-

medarbejdere i totalforsvarsregionerne samt Flyver- og Marinehjemmeværnselementerne erstattes

af en værnsfælles kommunikationskonsulentfunktion. Funktionen foreslås bemandet med 6 decen-

tralt placerede kommunikationskonsulenter samt et sekretariat på 3 personer, som er fysisk place-

ret i Kommunikations- og Rekrutteringsafdelingen i Hjemmeværnskommandoen til at håndtere de

administrative opgaver, der i dag løses af kommunikations- og rekrutteringsassistenterne i totalfor-

svarsregionerne. Forslaget vurderes samlet set ikke at reducere personaleforbrug eller ændre øko-

nomien.

Arbejdsgruppen er enig i Udvalgets anbefaling, idet den endelige fordeling mellem centralt og de-

centralt placerede medarbejdere fastlægges i forbindelse med implementeringen. Anbefalingen

tilvejebringer ikke i sig selv et provenu.

Forslag 3B. Nedbringelse af ressourceforbruget på centrale informations- og rekrutteringsindsatser

Udvalget anbefaler, at det centrale budget til informations- og rekrutteringsindsatser nedjusteres

med 25 pct. svarende til et effektiviseringsprovenu på ca. 2,5 mio. kr.

Arbejdsgruppen er enig i Udvalgets anbefaling. Anbefalingen tilvejebringer et provenu på ca. 2,5

mio. kr.

Forslag 3C. Nedskalering af medlemsblade

Udvalget anbefaler, at de nuværende separate medlemsblade indtænkes i ét blad – det nuvæ-

rende ”Hjemmeværnsmagasinet” – der udkommer 4 gange årligt, og at bladet udelukkende udsen-

des til de 16.000 aktive medlemmer. Forslaget vil afføde et effektiviseringsprovenu på ca. 1,5 mio.

kr. som følge af reducerede udgifter til tryk og distribution. Forslaget medfører ikke en reduktion af

årsværk.

Hjemmeværnskommandoen foreslår alternativt, at der udsendes ét samlet magasin til alle med-

lemmer af Hjemmeværnet, dvs. både til de aktive medlemmer og reserven samt de sædvanlige

relevante samarbejdspartnere m.fl. Magasinet udsendes tre gange årligt. Det alternative forslag

tilvejebringer det samme provenu.

Arbejdsgruppen er enig i Hjemmeværnskommandoens anbefaling. Anbefalingen tilvejebringer et

provenu på ca. 1,5 mio. kr.

Forslag 3D. Potentiale for tilpasset strategisk information

Udvalget anbefaler et mere strategisk fokus på information og de ressourcer, der anvendes per

frivillig. Forslaget frigør to årsværk i Hjemmeværnskommandoen svarende til et effektiviserings-

provenu på ca. 1,0 mio. kr.

Arbejdsgruppen er enig i anbefalingen og henviser herved til ovenstående forslag 3A1 om en enty-

dig organisatorisk forankring af Kommunikations- og Rekrutteringsafdelingen. Anbefalingen redu-

cerer personalebehovet med to årsværk og tilvejebringer et provenu på ca. 1,0 mio. kr.

Forslag 3E. Nedprioritering eller nedlæggelse af musikkorps

Udvalget vurderer, at der vil kunne realiseres et provenu på ca. 3,2 mio. kr. ved en nedlæggelse af

Hjemmeværnets musikkorps. Forslaget medfører ikke en reduktion af årsværk.

Udvalget afgiver ikke anbefaling vedrørende forslaget.

Arbejdsgruppen anbefaler, at en evt. nedlægges eller nedprioritering af musikkorpset afventer det

analysearbejde om Hjemmeværnets fremtidige støtte til Forsvaret og samfundet, som skal gen-

nemføres inden indgåelse af en ny politisk aftale om Forsvaret gældende fra 2018. Der henvises

herved til pkt. 5.5 i rapporten.

Arbejdsgruppens samlede anbefaling for information, kommunikation og rekruttering

Arbejdsgruppen anbefaler at følge udvalgets forslag. Dermed reduceres den ansatte struktur med

to årsværk, og der tilvejebringes et provenu på ca. 5,0 mio. kr.

4.3.2

Hjemmeværnets logistikstruktur

Udvalget anbefaler en løsning, der indebærer en nedlæggelse af de nuværende områdedepoter og

oprettelse af en logistisk støttestruktur med to centralt placerede logistikcentre i Hjemmeværnet.

Løsningen omfatter endvidere brug af centrale løsninger i form af bl.a. Forsvarets Depot og Distri-

butions munderingsdepot ved anvendelse af postordrelignende systemer. Løsningen sikrer, at de-

poterne kan servicere Hjemmeværnets frivillige og fokusere på levering på de frivilliges præmisser.

Ydermere vil alle distrikter få styrket evnen til at fokusere serviceringen af de frivillige enheder

med uddannelses- og puljemateriel. Alle myndigheder vil således blive sidestillede kunder i en

samlet logistisk støttestruktur i Hjemmeværnet.

Udvalgets forslag indebærer, at personaleforbruget kan reduceres med 14 årsværk og giver et

samlet effektiviseringsprovenu på ca. 13,5 mio. kr.

Hjemmeværnskommandoen har ved efterfølgende analyse fundet potentiale for en omstilling af

logistikstrukturen, der reducerer den ansatte struktur med 16 årsværk og tilvejebringer et samlet

provenu på 14,0 mio. kr. Løsningen forudsætter, at der oprettes et logistikcenter, der forslås sam-

placeret med Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland på Flyvestation Skalstrup, og et logi-

stikcenter, der forslås samplaceret med Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland i Århus. Begge centre

får en bemanding på ca. 17 årsværk.

Den centrale placering af de to logistikcentre er valgt for at sikre den bedst mulige tilgængelighed

for det frivillige personel samt for at udnytte nuværende velfungerende og eksisterende domiciler.

Begge centre vil være placeret i nærheden af gode infrastrukturløsninger, der kan opveje den for-

øgede afstand mellem det frivillige personel og logistikstrukturen.

Det fremgår af forsvarsaftalen, at Flyvestation Skalstrup helt eller delvist skal afhændes. Arbejds-

gruppens forslag vil medføre, at Hjemmeværnets domicil på flyvestationen skal udmatrikuleres.

Forslaget kan derfor medføre et mindre provenu end oprindeligt forudsat ved salg af flyvestatio-

nen.

Arbejdsgruppens samlede anbefaling for logistikstrukturen

Arbejdsgruppen er enig i Hjemmeværnskommandoens anbefaling. Dermed reduceres den ansatte

struktur med 16 årsværk, og der tilvejebringes et provenu på 14,0 mio. kr.

4.3.3

Uddannelsesstrukturen

Forslag 5A. Optimering af holdtilrettelæggelsen

Udvalget anbefaler en mere centraliseret planlægning af holdtilrettelæggelsen og en løbende vur-

dering af, hvor mange og hvilke kurser der udbydes. Forslaget vil kunne medføre en personalere-

duktion på syv årsværk og et effektiviseringsprovenu på ca. 7,5 mio. kr., fordelt med ca. 3,5 mio.

kr. fra årsværksreduktionen og ca. 4,0 mio. kr. fra drift mv. Udvalget bemærker supplerende, at

Hjemmeværnet allerede har gennemført den foreslåede effektivisering, hvorfor effektiviseringen

medregnes i provenuet.

Hjemmeværnskommandoen foreslår, at den gennemførte optimering af holdtilrettelæggelsen tæn-

kes ind i en større justering af kursusområdet. Det medfører, at det samlede effektiviserings-

provenu bliver 11,1 mio. kr., fordelt med ca. 3,5 mio. kr. fra årsværksreduktionen og ca. 7,6 mio.

kr. fra drift mv. Effektiviseringsprovenuet findes bl.a. ved omlægning og justering af uddannel-

serne og en deraf følgende reduktion af udgifter til ydelser til de frivillige, idet dette dog ikke påvir-

ker provenuet ved omlæggelse af ydelser til de frivillige i Hjemmeværnet.

Forslag 5B. Sammenlægning af uddannelsessteder

Udvalget anbefaler, at der sker en centralisering til to uddannelsescentre, og at der oprettes en

filial af et af centrene et tredje sted i landet. Forslaget medfører en personalereduktion på fem

årsværk og et effektiviseringsprovenu på ca. 3,9 mio. kr.

Hjemmeværnskommandoen foreslår, at antallet af uddannelsescentre alene reduceres fra fem til

tre, idet uddannelsescentrene Nordjylland og Nordsjælland således fremadrettet ikke vil være be-

mandet med ansat personel. De tre uddannelsescentre placeres i nuværende domiciler i Søgaard-

lejren samt på Vordingborg og Skive kaserner. Forslaget medfører en personalereduktion på fem

årsværk og et effektiviseringsprovenu på ca. 3,6 mio. kr. årligt.

Arbejdsgruppens samlede anbefaling for uddannelsesstrukturen

Den samlede omstilling af uddannelsesstrukturen reducerer den ansatte struktur med 12 årsværk

og tilvejebringer et provenu på 14,7 mio. kr. Fire årsværk genanvendes til den lovbestemte opgave

som sikkerhedsrådgiver samt varetagelse af opgaver overført fra de tidligere Totalforsvarsregio-

ners fagcentre.

Arbejdsgruppen er enig i Hjemmeværnskommandoens forslag, der medfører en årsværksreduktion

på otte og et provenu på ca. 14,7 mio. kr.

4.3.4

Administration

Forslag 6B. Samling af administrative opgaver i regi af Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Udvalget anbefaler, at der overføres 20 årsværk til Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse og bibe-

holdes 26 administrative årsværk i Hjemmeværnets struktur til at varetage øvrige opgaver tæt på

de frivillige, herunder uddannelsesmæssige funktioner. Personalebehovet vurderes herved at

kunne reduceres med 46 årsværk fra 92,5 årsværk svarende til en samlet effektivisering på ca.

17,3 mio. kr.

Hjemmeværnskommandoen har under arbejdet i arbejdsgruppen gennemgået antallet af admini-

strative årsværk i den administrative struktur på ny og vurderer, at seks årsværk, som beskæftiger

sig med andet end administration, som eksempelvis lager, depot mm., bør fraregnes det samlede

antal administrative medarbejdere. Opgaveporteføljen for disse årsværk er således ikke identisk

med distrikternes administration. Ligeledes er de administrative årsværk ved Hjemmeværnsskolen

(10 årsværk) taget ud af opgørelsen, da Hjemmeværnsskolens kursusadministration blev centrali-

seret i forbindelse med uddannelsescentrenes organisatoriske samling under Hjemmeværnsskolen,

idet kursusadministrationen ikke kan sammenlignes med distrikternes administration. Udgangs-

punktet for centraliseringen af administrationen er derfor 76 administrative årsværk i strukturen.

Arbejdsgruppen har overvejet et alternativt forslag fra Hjemmeværnskommandoen, hvor der alene

overføres otte årsværk til et administrativ center som indledningsvis varetages af Hjemme-

værnskommandoen og på sigt overføres til Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse i Hjørring. Cen-

tret skal primært varetage de centrale økonomiopgaver. Der bibeholdes herudover 35 årsværk i

Hjemmeværnets struktur. Forslaget indebærer en årsværksreduktion på 33 og et effektiviserings-

provenu på 12,6 mio. kr. årligt.

Arbejdsgruppen forudsætter, at myndighederne i det videre arbejde med implementeringen tilsik-

rer, at de særlige krav til kendskabet til frivilliges vilkår, åbningstider mv. adresseres og håndteres

i regi af Forsvarets Regnskabsstyrelse. Arbejdsgruppen skal i den forbindelse bl.a. pege på udval-

gets betragtning om, at ”det i den sammenhæng er vigtigt, at den telefoniske kontakt og e-mail

korrespondance, som de frivillige kommer til at opleve fremadrettet, er lige så velfungerende, når

de ikke ringer eller sender til det lokale distrikt, men til Regnskabsstyrelsen.”

Forslag 6C. Øget IT-understøttelse og revurdering af kontrolmekanismer

Udvalget anbefaler en optimering af administrative processer, herunder ved at optimere tilrette-

læggelsen af kontroller og en digitalisering. Udvalget vurderer således, at digital understøttelse af

administrative opgaver og ændring af kontrolmekanismer er nødvendigt for, at lette de administra-

tive byrder for de frivillige. Udvikling af den øgede IT-understøttelse vurderes at beløbe sig til ca.

5,0 mio. kr., men vil kunne reducere personalebehovet med tre årsværk og tilvejebringe et

provenu på ca. 0,9 mio. kr.

Hjemmeværnskommandoen har siden gennemførelsen af budgetanalysen genberegnet projektet

og skønner umiddelbart, at udgifterne til udvikling af den nødvendige IT-understøttelse af den

administrative struktur andrager ca. 10 mio. kr. Efterfølgende afsættes ca. 2 mio. kr. årligt til drift.

Hjemmeværnskommandoen understreger, at den fulde reduktion af administrative årsværk først

kan realiseres, når den nødvendige IT-understøttelse er fuldt implementeret.

Arbejdsgruppen anbefaler, at udviklingen af den nødvendige IT-understøttelse iværksættes sna-

rest muligt, og at der afsættes de nødvendige midler til at projektet kan gennemføres inden for

det nuværende forsvarsforlig, jf. herved pkt. 5.2. Udviklingen skal ske i samarbejde med Forsvars-

ministeriets Regnskabsstyrelse.

Arbejdsgruppens samlede anbefaling for administrationsstrukturen

Arbejdsgruppen anbefaler, at der gennemføres en reduktion på 33 årsværk i Hjemmeværnets

struktur svarende til et provenu på ca. 12,6 mio. kr. Arbejdsgruppen anbefaler, at Hjemme-

værnskommandoens tidsplan følges, hvorved det fulde provenu først forventes tilvejebragt medio

2019.

Det anbefales, at implementeringen sker i følgende takt:

Fase I:

Udvikling og implementering af IT-system i samarbejde med Forsvarsministeriets

Regnskabsstyrelse.

Bemandingen i Hjemmeværnets struktur tilpasses (reduktion på 33 årsværk). Det er

en forudsætning for iværksættelse af fase II, at fase I er gennemført.

Fase II:

Fase III:

Den resterende bemanding (35 årsværk) i Hjemmeværnet tilpasses. Der oprettes i

samarbejde med Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse et administrativt center i Hjør-

ring i Hjemmeværnets regi med otte årsværk.

Det administrative center (otte årsværk) overflyttes til Forsvarsministeriets Regnskabs-

styrelse.

Der foretages en undersøgelse af mulighederne for yderligere koncernfælles løsninger.

Fase IV:

Fase V:

Forsvarsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der af hensyn til optimering, effektivisering og

faglige synergier overføres flest mulige årsværk til Forsvarets Regnskabsstyrelse til løsning af sam-

menlignelige økonomiske og administrative opgaver. Udvalgets løsning understøtter tillige For-

svarsministeriets koncerns vision om anvendelse af koncernfælles løsninger, samt den igangvæ-

rende implementering af ministerområdets virksomhedsmodel. Dette skal forfølges nærmere i fase

V i samarbejde mellem Hjemmeværnskommandoen og Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse.

4.4

Udvalgets egne analyser

7B. Ydelser til frivillige

Udvalget vurderer, at Hjemmeværnets ydelser til det frivillige personel kan omlægges, således, at

de i højere grad understøtter Hjemmeværnets virke og tilgodeser den ekstraordinære frivillige ind-

sats. Det medfører eksempelvis, at rådighedsvederlaget i endnu højere grad målrettes centrale

medarbejdere i nøglefunktioner med beredskabsforpligtelser, samt at instruktørvederlag målrettes

og omlægges til egentligt instruktørvirke.

Udvalget vurderer, at omlægningen af ydelser vil kunne skabe et råderum på ca. 5,0-10,0 mio. kr.,

der vil kunne anvendes til understøttelse af de frivilliges øgede støtte til Forsvaret. Det endelige

råderum afhænger af den endelige udformning af reglerne, og hvor mange frivillige der omfattes

af ændringerne.

Arbejdsgruppens samlede anbefaling for ydelsesområdet

Arbejdsgruppen er enig i udvalgets anbefaling. Der er tillige enighed om, at råderummet forbliver i

Hjemmeværnet i indeværende forligsperiode med henblik på, at ydelserne kan omlægges, således

at systemet endnu bedre understøtter Hjemmeværnets virksomhed. Arbejdsgruppen anbefaler i

forlængelse heraf, at en større omlægning af ydelsessystemet, bl.a. omfang og grundlag for udbe-

taling af ydelser, evt. kompensation mm. indgår i et samlet oplæg til et nyt forsvarsforlig, jf. også

pkt. 5.5.

Arbejdsgruppens anbefaling tilvejebringer et råderum på i alt 5,0-10,0 mio. kr.

4.5 Økonomi

I nedenstående opstilles det samlede provenu for hhv. udvalgets og arbejdsgruppens anbefalinger.

Tabel 1. Provenuer opdelt på analyseområder opdelt på udvalgets og arbejdsgruppen

anbefalinger (mio. kr., 2013-pl).

Udvalgets anbefalinger

Analyseområde

Årsværk

Provenu

Arbejdsgruppens anbefalinger

Årsværk

Provenu

Heraf skønnet

omkostnings-

kroner

1A. Tilpasning af totalforsvarsregio-

ner

1B. Sammenlægning af hærhjemme-

værnsdistrikter

1C. Forenkling af værnsgrensstruktu-

ren i alt

Marinehjemmeværnet

Flyverhjemmeværnet

Virksomhedshjemmeværnet

1E. Tilpasning af Hjemmeværnskom-

mandoen

1. Myndigheder og værngrensstruk-

tur

3. Information, kommunikation og

rekruttering

4. Logistikstrukturen

5. Uddannelsesstrukturen

6. Administration

Overhead

3,9

7,9

6,2

1,5

19,5

5,0

13,5

11,4

18,2

3,4

5,9

7,9

6,2

2,5

1,3

2,4

1,5

21,5

5,0

14,0

14,7

12,6

3,5

0,5

8,2

3,5

I alt

112

71,0

71,3

12,2

Bemærkninger til Tabel 1:

1. De i tabellen anførte provenuer omfatter foruden årsværksreduktion tillige driftseffektiviseringer.

I udvalgets og arbejdsgruppens anbefalinger blev det ligeledes vurderet, at der via en omlægning af ydelsessyste-

met kunne skabes et råderum på 5,0-10,0 mio. kr. for at kunne skabe plads indenfor den eksisterende økonomiske

ramme til en relevant understøttelse af de frivilliges deltagelse i internationale operationer og øget støtte til Forsva-

ret.

Da indeværende forsvarsforlig udløber ultimo 2017, vurderes det ikke muligt at indhente de fulde

varige provenuer inden for indeværende forligsperiode. Det vurderes umiddelbart, at det fulde

provenu tidligst vil kunne være til rådighed ved udgangen af 2019, og dette kun, hvis der etable-

res en IT understøttelse af administration af frivillige.

I effektiviseringsprovenuerne indgår derfor både effektiviseringer, der vil optræde i Hjemmeværnets regnskab (”fi-

nanskroner”), og effektiviseringer, der vil vise sig i form af sparede etablissementsomkostninger, IT-omkostninger mv. i

regnskabet i Forsvarsministeriets styrelser. I forhold til udvalgets anbefalinger vedrører – af det samlede provenu på ca.

71 mio. kr. – skønsmæssigt ca. 12 mio. kr. ”omkostningskroner” på baggrund af de effektiviseringer, der er forslået af

arbejdsgruppen.

Tabel 2. Skøn for trinvis indhentning af arbejdsgruppens anbefalinger,

(mio. kr., 2013-pl).

Analyse

1. Myndigheder og værnsgrensstruktur

3. Information, kommunikation og rekrutte-

ring

4. Logistikstrukturen

5. Uddannelsesstrukturen

6. Administration

Overhead

I alt

2016

2017

2018

2019

4,0

1,5

5,5

17,5

5,0

10,5

12,5

2,0

45,5

21,5

5,0

14,0

14,7

7,5

3,5

66,2

21,5

5,0

14,0

14,7

12,6

3,5

71,3

Note: Indhentningstakten er under forudsætning af at der træffes beslutning primo 2016

Tabel 3. Skøn over implementeringsomkostninger (mio. kr., 2013-pl).

Implementeringsår

Skønnede implementeringsomkostninger

2016

2017

5,0-10,0

7,2

0,9-3,4

1,0

14,1-21,6

2018

2019

Myndigheder og værnsgrensstruktur

Logistikstrukturen

Uddannelsesstrukturen

Administration

I alt

Note: Omfanget og periodiseringen af implementeringsomkostninger vil blive endeligt fastlagt ved udarbejdelsen af de

specifikke implementeringsplaner for hvert omstillingstiltag.

5 Hjemmeværnets udvikling

Hjemmeværnet er en frivillig militær beredskabsorganisation, der er organiseret, udrustet og ud-

dannet til at støtte det militære forsvar. Hjemmeværnet støtter først og fremmest ved at opstille et

beredskab, der kan supplere og understøtte Forsvaret, samt sikre Forsvarets robusthed i løsningen

af opgaverne i fred, krise og krig. I kraft af Hjemmeværnets organisering som en militær organisa-

tion er Hjemmeværnet tillige velegnet til at understøtte aktørerne i samfundets samlede bered-

skab, hvor Hjemmeværnet i lighed med støtten til Forsvaret understøtter, supplerer de sektor-

ansvarlige myndigheder.

Det fremgår af forsvarsaftalen, at Hjemmeværnets overordnede struktur, herunder sammenhæn-

gen mellem hjemmeværnsdistrikterne og politikredsene, og eksisterende kapaciteter til nationale

og internationale opgaver fastholdes, men løbende søges effektiviseret og udviklet. Hjemmevær-

nets rolle i forhold til at kunne støtte og bistå Forsvaret i såvel nationale som internationale opga-

ver skal styrkes. Endvidere fremgår det, at der skal ske opbygning af en kapacitetsopbygningsen-

hed og styrkelse af Hjemmeværnets havmiljøindsats i kystzoner. Udviklingen af Hjemmeværnet er

i forsvarsaftalen forudsat finansieret inden for Hjemmeværnets nuværende ramme.

Udviklingen siden indgåelse af forsvarsaftalen har aktualiseret behovet for et endnu tættere sam-

arbejde mellem Hjemmeværnet og Forsvaret i forhold til den nationale opgaveløsning.

Samtidig har en gennemgang af Hjemmeværnets materielforhold vist, at der er behov for at gen-

nemføre en række større materielanskaffelser, inkl. udskiftning af marinehjemmeværnsfartøjer i

årene fremover med udgangspunkt i en videreførelse af eksisterende kapaciteter.

For at sikre strategisk sammenhæng mellem Forsvarets og øvrige beredskabsmyndigheders behov

for støtte og Hjemmeværnets opstilling af kapaciteter, vurderes det relevant, at der iværksættes

en analyse af Hjemmeværnets udvikling i et mere langsigtet perspektiv jf. pkt. 5.5.

Hjemmeværnets udvikling og herunder iværksættelse af såvel omstillings- og nedenstående udvik-

lingstiltag anbefales gennemført i indeværende forlig inden for Hjemmeværnets eksisterende ram-

mer.

5.1 Styrkelse af havmiljøindsatsen i kystzonen

Hjemmeværnet skal styrke havmiljøindsatsen i kystzonen ved dels at opstille en førings- og kom-

munikationsstruktur til støtte for beredskabets øvrige aktører samt støtte indsatsen i øvrigt, dels i

samarbejde med Beredskabsstyrelsen bemande og operere lægtvandsfartøjer i kystnært farvand,

hvor miljøskibene ikke kan operere. Flyverhjemmeværnets kapaciteter anvendes tillige i den sam-

lede havmiljøindsats i bl.a. kystzonen.

Kapaciteten forudses at kunne indsættes på stranden, på det læge vand nær kysten samt i luften.

Det er forventningen, at kapaciteten indeholder en førings- og føringsstøttekapacitet og kan bi-

drage til koordineringen af den samlede indsats.

Det anbefales, at Hjemmeværnets opstilling og udvikling af en førings- og kommunikationsstruktur

fortsættes i indeværende forlig, idet der tillige anskaffes et førings- og støttesystem til ca. 5,5 mio.

kr. i 2016. Systemet skal fungere som hjørnestenen i en samlet koordineret havmiljøindsats i et

større perspektiv.

5.2

IT-system

Det fremgår af afs. 4.3.4, at der skal investeres i et IT-system, med henblik på en digital under-

støttelse af administrative opgaver. IT-systemet er forudsætningsskabende for en udnyttelse af

koncernfælles løsninger – i dette tilfælde administration af det frivillige personel.

Det anbefales, at Hjemmeværnskommandoen i samarbejde med Forsvarsministeriets Regnskabs-

styrelse og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse snarest muligt tilvejebringer et konso-

lideret grundlag for en digital understøttelse af administrative opgaver relateret til administration

af det frivillige personel. Der afsættes 10 mio. kr. i 2017 til investering i et IT-system som beskre-

vet.

5.3 Opbygning af kapacitetsopbygningsenhed

Hjemmeværnet opstiller en kapacitetsopbygningsenhed med henblik på at varetage Hjemmevær-

nets bidrag til militær kapacitetsopbygning, civil genopbygning samt øvrige internationale bidrag.

Enheden er pt. opbygget med otte årsværk.

Enheden blev forud for indeværende forlig oprettet som en del af Hjemmeværnsstaben og har fra

begyndelsen af forliget været opstillet som et pilotprojekt – delvis ved prioriteret udsparing af års-

værk fra andre dele af Hjemmeværnets struktur, delvis ved at anvende ikke-forbrugte midler på

lønsummen på grund af en meget stor personaleomsætning og dermed en del vakante stillinger

samt generel prioritering. Centeret benævnes Center for Stabiliseringsindsatser (CSI).

Internationale kapacitetsopbygnings- og stabiliseringsopgaver løses nu flere steder inden for For-

svarsministeriets område. Forsvarsministeriet har som konsekvens af implementeringen af koncer-

nens nye virksomhedsmodel besluttet, at indsatsen på området i endnu højere grad skal samtæn-

kes og i muligt omfang integreres. Der igangsættes derfor et arbejde med deltagelse af Den

Værnsfælles Forsvarskommando og Hjemmeværnskommandoen og i relevant omfang Beredskabs-

styrelsen, hvis formål er at udarbejde et fælles grundlag for etablering af en koncernfælles løsning

for kapacitetsopbygningsopgaven. Arbejdet har tillige sammenhæng med det igangværende ar-

bejde omkring implementering af HR-strategien, Delstrategi 9.

Det anbefales, at Hjemmeværnet fortsætter arbejdet med kapacitetsopbygningsenheden inden for

de nuværende rammer, idet en endelig dimensionering af en koncernfælles løsning først finder

sted i forbindelse med beslutningen om den fremtidige organisering i løbet af 2017.

5.4 Styrkelse af Hjemmeværnets støtte til Forsvaret

Hjemmeværnets rolle i forhold til støtte og bistand til Forsvaret i såvel nationale som internationale

opgaver skal styrkes i løbet af forligsperioden. Siden indgåelse af forsvarsaftalen har terrorhændel-

serne i København i 2015 og de seneste erfaringer med bl.a. flygtninge og migranter aktualiseret

behovet for et endnu tættere samarbejde og koordination mellem Hjemmeværnet og Forsvaret i

forhold til den nationale opgaveløsning. Samtidig har de seneste års udvikling vist, at behovet for,

at Hjemmeværnet er i stand til at løse nationale sikringsopgaver i forbindelse med konkrete trus-

ler. Eksempelvis når udenlandske enheder opholder sig i Danmark og ved deployering af danske

enheder til udlandet.

Hjemmeværnet er i den forbindelse af Forsvaret blevet anmodet om at iværksætte en række kon-

krete tiltag som led i den styrkede støtte til Forsvaret. Som en konsekvens heraf har Hjemmevær-

net iværksat en række initiativer til styrkelse af støtten til Forsvaret.

Opstilling af en beredskabsstyrke

Med henblik på at kunne støtte Forsvarets øgede nationale indsats i forhold til bl.a. terrortrussel og

håndtering af flygtningesituationen har Hjemmeværnet iværksat etablering af grundlaget for op-

rettelse af en Beredskabsstyrke. Styrken opstilles lokalt i alle hærhjemmeværnsdistrikterne, men

kan indsættes nationalt ved behov. Beredskabsstyrken opstilles af 1.000 – 1.500 frivillige, der på-

tager sig en yderligere forpligtigelse til at gennemføre uddannelse og indgå på et varigt beredskab.

Styrkens personel vil således blive udvalgt og uddannet, så de frivillige i styrken generelt vil være

på et højere uddannelsesmæssigt niveau end traditionelle hjemmeværnsenheder.

Det er hensigten, at styrken opbygges gradvist i perioden frem til ultimo 2017, hvor styrken skal

være på fuldt opstillet. Dele af Beredskabsstyrken forventes at kunne indsættes allerede fra 2.

halvår 2016.

Forsvarets Totalstyrke

Der er i rammen af den HR-strategien, Delstrategi 9 iværksat et arbejde med udarbejdelse af et

såkaldt

Totalstyrkekoncept.

Konceptet har til formål at sikre den størst mulige udnyttelse af kombi-

nationen af fastansatte (professionelle) soldater, reserven og frivillige. Dette arbejde har nået et

niveau, hvor de principielle forhold omkring totalstyrken er afklaret, og de indledende planer for

opstilling af styrken kan udarbejdes.

Sammenfattende vedrørende opstilling af beredskabsstyrke og Forsvarets Totalstyrke

Det anbefales, at de allerede iværksatte projekter omkring tættere samarbejde og koordination

mellem Hjemmeværnet og Forsvaret i indeværende forlig løbende videreudvikles og evalueres i

takt med udviklingen i både efterspørgsel og de opsamlede erfaringer i rammen af HR-strategien,

Delstrategi 9. Evalueringen skal gennemføres så betids, at resultatet kan indgå i analysen som

beskrevet nedenfor i pkt. 5.5.

Materiel

En gennemgang af Hjemmeværnets materielforhold som led i arbejdet i arbejdsgruppen har vist,

at der er behov for at gennemføre en række større materielanskaffelser, inkl. udskiftning af mari-

nehjemmeværnsfartøjer i årene fremover med udgangspunkt i en videreførelse af eksisterende

kapaciteter. Hjemmeværnskommandoen har således anbefalet fremrykning og gennemførelse af

en række materielanskaffelser inden for nuværende forligsperiode, herunder våben og radiomate-

riel. Hjemmeværnets langsigtede behov for ny- og erstatningsanskaffelser af materiel bør integre-

res i den i pkt. 5.5 anbefalede analyse af Hjemmeværnets udvikling.

Ydelser til frivillige

Erfaringerne fra den seneste tids opgaver relateret til flygtninge og migranter har givet anledning

til overvejelser, om muligheden for at kunne yde kompensation til de frivillige hjemmeværnssolda-

ter, der indsættes i længerevarende opgaver, i videre omfang end tilfældet er i dag.

Det anbefales, at det tilvejebragte råderum på 5 -10 mio. kr. vil blive genanvendt i forbindelse

med Hjemmeværnets øgede støtte til Forsvaret som beskrevet ovenfor som kompensation for det

øgede aktivitetsniveau. Det bemærkes, at den endelige tilførsel afhænger af det tilvejebragte rå-

derum fra omstillingen af ydelsesområdet.

Såfremt den skitserede forøgelse af aktivitetsniveauet mv. fortsætter ind i næste politiske aftalepe-

riode, kan det medføre behov for en mere principiel stillingtagen til spørgsmålet om kompensation

til frivillige i Hjemmeværnet, der er indsat over en længere periode.

5.5 Analyse forud for en kommende forsvarsaftale

Grundlaget for Hjemmeværnets virke er Lov om Hjemmeværnet, hvor § 1 beskriver, at Hjemme-

værnet er en del af det militære forsvar og deltager i løsningen af de opgaver, der påhviler hæren,

søværnet og flyvevåbnet. Omdrejningspunktet for Hjemmeværnets virke er støtten til og samar-

bejdet med Forsvaret om den militære opgaveløsning, og udviklingen af Hjemmeværnet er således

tæt knyttet til udviklingen i Forsvaret, herunder udviklingen i Forsvarets operative opgaveløsning.

Med udgangspunkt i den militære organisering støtter Hjemmeværnet endvidere samfundets sam-

lede beredskab.

Hjemmeværnet har gennem de seneste år øget det militære fokus og herved evnen til at under-

støtte Forsvarets virksomhed. Dette er sket ved opstilling af militære krav til de frivillige og en ge-

nerel øget fokus på de militære færdigheder og uddannelser.

Hjemmeværnet er en beredskabsorganisation baseret på frivillige, der træder til, når andre bered-

skabsmyndigheder har behov for støtte. De væsentligste aftagere af støtte fra Hjemmeværnet var

i 2014 Forsvaret med ca. 68 procent af støtten, Politiet med ca. 21 procent af støtten og andre

beredskabsaktører (SKAT, redningsberedskabet m.fl.) med ca. 11 procent. Indsættelse af Hjem-

meværnet er i hovedreglen omkostningsfrit for de myndigheder, der ønsker støtte, idet udgifterne

til indsættelse som udgangspunkt er dækket af Hjemmeværnets bevilling.

Hjemmeværnet bliver i større og større grad anmodet om støtte til at løse beredskabsopgaver af

de operative opgavestillere.

Siden indgåelse af forsvarsaftalen har terrorhændelserne i København i 2015 og de seneste erfa-

ringer med bl.a. flygtninge og migranter aktualiseret behovet for et endnu tættere samarbejde

mellem Hjemmeværnet og Forsvaret i forhold til den nationale opgaveløsning.

Hertil kommer at regeringen har iværksat et udenrigs- og sikkerhedspolitisk udredningsarbejde,

der bl.a. har til formål at præsentere et samlet bud på en stærkere koordinering og samtænkning

af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, forsvarspolitik, handelspolitik og eksportfremme samt

udviklingspolitik. Udredningen vil bl.a. indgå i grundlaget for kommende forhandlinger om et nyt

forsvarsforlig efter 2017.

På det foreliggende grundlag er der således en række forudsætninger, der for nærværende ikke er

kendte eller som er under bearbejdning i et samarbejde mellem Hjemmeværnet og Forsvaret.

For at sikre strategisk sammenhæng mellem Forsvarets og øvrige beredskabsmyndigheders behov

for støtte og Hjemmeværnets opstilling af kapaciteter, vurderes det relevant, at Hjemme-

værnskommandoen og Den Værnsfælles Forsvarskommando – bl.a. med afsæt i regeringens

udenrigs- og sikkerhedspolitiske udredning – analyserer Hjemmeværnets udvikling i et mere lang-

sigtet perspektiv. I analysen inddrages alle relevante forhold, herunder også Hjemmeværnets ydel-

sessystem i relation til den frivillige struktur.

Analysen bør tage udgangspunkt i Forsvarets og samfundets samlede beredskabs behov for støtte,

herunder Hjemmeværnets opstilling af kapaciteter med respekt for, at Hjemmeværnet er en frivil-

lig beredskabsorganisation. Den ovenfor nævnte evaluering af den øgede støtte til Forsvaret kan i

relevant omfang indarbejdes som en del af analysen, ligesom analysen skal koordineres med HR-

strategien, Delstrategi 9 arbejdet. Formålet med analysen er at skabe klare pejlemærker i Hjem-

meværnets strategiske udvikling og dermed skabe grundlag for, at Hjemmeværnets prioritering af

geografi, struktur, opgaver, kapaciteter og materielanskaffelser kan målrettes den forventede ud-

vikling. Analysen skal danne grundlag for politiske forhandlinger om en kommende forsvarsaftale.

Tabel 4. Skøn for trinvis indhentning af arbejdsgruppens anbefalinger, implemente-

ringsomkostninger og investeringsbehov (mio. kr., 2013-pl)

Implementeringsår

Omstilling

Realiserbart effektiviseringsprovenu (note 1)

Myndigheder og værngrensstruktur

Information, kommunikation og rekruttering

Logistikstrukturen

Uddannelsesstrukturen

Administration

Overhead

2016

5,5

4,0

1,5

2017

45,5

17,5

5,0

10,5

12,5

2,0

2018

66,2

21,5

5,0

14,0

14,7

7,5

3,5

2019

71,3

21,5

5,0

14,0

14,7

12,6

3,5

Skønnede implementeringsomkostninger

Myndigheder og værnsgrensstruktur

Logistikstrukturen

Uddannelsesstrukturen

Administration

14,1-21,6

5,0-10,0

7,2

0,9-3,4

1,0

Investeringsbehov, udviklingsprojekter (note

Førings- og støttesystem vedr. havmiljø

IT-system til digital understøttelse af admini-

strative opgaver

Fremrykning/forøgelse af materielinvesteringer

(note 3)

Secure Personal Radio effektforstærkere.

CBRN masker

Let maskingevær M/60

Våbensikkerhed

5,5

23,9-31,4

10,0

13,9 -21,4

1,0

6,8

5,0

8,6

Difference

66,2

71,3

Note: 1. Effektiviseringsprovenuet er inkl. omkostningskroner.

2. Spændet i det rådige beløb er udtryk for usikkerheden i forbindelse med fastlæggelse af de skønnede imple

menteringsomkotninger.

3. Endelige beløb og periodisering fastlægges af Hjemmeværnskommandoen i samarbejde med Forsvarsministe-

riets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Beløbene er udtryk for estimater, der først kan fastlægges endeligt i forbindelse med den afsluttende konsolidering

af implementeringen.

Bilag 1. Etablissementsplan for myndigheder og enheder

Som led i omstillingen nedlægges, sammenlægges og oprettes myndigheder, hvilket medfører, at

et antal af Hjemmeværnets nuværende myndigheder skal flytte til nye domiciler, samt at nyopret-

tede myndigheder skal garnisoneres.

Foreløbigt bud på etablissementer, der rømmes:



Odense Kaserne



Stensved Kaserne



Ringsted Kaserne



Jonstruplejren

Foreløbigt bud på etablissementer,



Almegaard Kaserne



Brabrand (Distriktet)



Brabrand (Sødalsparken)



Brødeskov Kaserne



Flyvestation Karup



der fastholdes/tilflyttes:

Nymindegablejren

Fredensborg

Højstrup

Kastellet

Flyvestation Skal-

strup



Skive Kaserne

Svanemøllen

Søgaardlejren

Vejle

Aalborg Kaserner



Vordingborg



Slipshavn



Hjørring



Haderslev

Nedenstående billede viser forslag til geografisk placering af Hjemmeværnets fremtidige myndig-

heder.

Rømning af Jonstruplejren er som udgangspunkt betinget af, at Forsvaret også fraflytter etablissementet.

Indkvarteringsfaciliteterne på Slipshavn overholder ikke de gældende krav. Der er dispenseret herfor frem til somme-

ren 2017, og der skal derfor inden da træffes beslutning om, hvorvidt der skal investeres i bygninger mv., eller om der

skal findes en ny lokalitet/alternativ løsning.

Bilag 2. Regionale årsværksreduktioner i forbindelse med Hjemmeværnets om-

stilling

Årsværkspåvirkning, regionale konsekvenser

Årsværk, nettovirkning

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Ikke regionsfordelte årsværk, reduktion (note)

I alt

-7

-27

-14

-11

-26

-8

-93

Note: De 8 årsværk kan først identificeres i forbindelse med den endelige konsolidering af omstillingen.