Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
30. maj 2018
Folketingets Forsvarsudvalg har den 9. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 86 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjarne Laust-
sen (S).
Spørgsmål nr. 86
”Ministeren
bedes redegøre for forsvarets indkøbspolitik m.h.t. kildevand, idet spørgeren
undrer sig over, at der indkøbes udenlandsk kildevand af forsvaret, selvom Danmark er et af
de lande, hvor der findes og produceres noget af det reneste kildevand.”
Svar:
Forsvarsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Forsvarsministeri-
ets Ejendomsstyrelse, der administrerer facility management-kontrakten, hvori indkøb af
kildevand indgår, på vegne af hele Forsvarsministeriets koncern.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har oplyst følgende:
”Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse har jf. forsvarsforlig 2010-2014 konkurrenceudsat
forsvarets etablissementsdrift. Senest i 2016-2017 blev Facility Management således genud-
budt. Jf. denne aftale har leverandøren eneret til levering af drikkevarer.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse var underlagt EU’s udbudsregler i
forbindelse med
udbuddet af Facility Management. Udover de specifikke udbudsregler, indeholder disse også
en reference til de generelle EU-retlige principper om blandt andet ligebehandling, herunder
forbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200