Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del
Offentligt
1905556_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
01-06-2018
Folketingets Forsvarsudvalg har den 8. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 84 forsvars-
ministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 84:
Ministeren bedes forklare, hvorfor det er blevet besluttet at flytte Marinehjemmeværn Di-
strikt Øst fra Ringsted til Korsør og samtidig oplyse flytteomkostningerne og hvem der af-
holder udgifterne til flytningen.
Svar:
Flytningen af Marinehjemmeværnet fra Ringsted til Korsør var en af anbefalingerne i ar-
bejdsgrupperapporten vedr. omstilling og udvikling af Hjemmeværnet, som forsvarsforligs-
kredsen den 2. marts 2016 enedes om at følge.
Tidligere bestod Marinehjemmeværnet af to Marinehjemmeværnsdistrikter placeret i hen-
holdsvis Århus og Ringsted. Herudover et Marinehjemmeværnsinspektorat placeret på Ka-
stellet i København.
Anbefalingen fra arbejdsgrupperapporten indebar, at Marinehjemmeværnsinspektoratet blev
nedlagt, og at Marinehjemmeværnet blev udskilt af Hjemmeværnskommandoen og etable-
ret som én myndighed, der skulle repræsenteres i begge landsdele. Myndigheden skulle
placeres på Flådestation Korsør med et Marinehjemmeværnselement i Århus. Korsør blev
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, hvorfor det er blevet besluttet at flytte Marinehjemmeværn Distrikt Øst fra Ringsted til Korsør, til forsvarsministeren
valgt af hensyn til dels det tætte samarbejde mellem chefen for Marinehjemmeværnet og
chefen for Hjemmeværnet, dels samarbejdet med Søværnet.
Jf. forsvarsforliget skal Søværnets Centre for henholdsvis Dykning og Sømilitær Teknik også
flyttes til Flådestation Korsør. På den baggrund arbejdes der med en helhedsplan for flåde-
stationen. Ejendomsstyrelsen har oplyst, at flytningen af Marinehjemmeværnet til Korsør, jf.
den oprindelige plan, forudsatte en estimeret investering på Bygge- og Anlægsplanen på ca.
9 mio. kr.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen