Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del
Offentligt
1887541_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
Folketingets Forsvarsudvalg har den 12. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 82 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen
(SF).
Spørgsmål nr. 82:
”Ministeren
bedes forklare, hvad forskellen er mellem det hollandske veteraninstitut og det
danske veterancenter.”
Svar:
Veterancentret under Forsvarsministeriets Personalestyrelse har oplyst:
”I
2000 åbnede det hollandske Veteraninstitut med 60 ansatte og 400 tilknyttede frivillige.
Instituttet består af elementer indenfor ledelse, kommunikation, social anerkendelse, uddan-
nelse, viden og forskning samt en telefonvagt/reception.
Instituttets primære opgave vurderes at bestå i at støtte veteraner og pårørende med kontakt
til relevante militære og civile myndigheder, herunder Landeluk Zorgsystem Voor Veteranen
og andre elementer i sundhedssystemet.
De væsentligste forskelle mellem det hollandske Veteraninstitut og Veterancentret vurderes
at være:
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om, hvad forskellen er mellem det hollandske veteraninstitut og det danske veterancenter, til forsvarsministeren
Veteraninstituttets støtte omfatter veteraner fra 2. Verdenskrig, konflikter i relation til Hol-
lands kolonitid og nyere internationale engagement. Veterancentrets støtte omfatter vete-
raner udsendt fra 1948 og frem.
Veteraninstituttet har tilknyttet et antal frivillige, der løser opgaver på vegne af instituttet,
herunder undervisnings- og informationsvirksomhed på veteranområdet. Veterancentret
har ikke fast tilknyttet frivillige til støtte for opgaveløsningen, men mere generel dialog og
samarbejde med frivillige aktører. Koordinationen gennemføres lokalt rundt om i landet
samt gennem Veterancentrets veteransekretariat, som bl.a. deltager i møder i frivilligt ve-
teranforum.
Veteraninstituttet anvender i høj grad elektroniske hjælpemidler/portaler til formidling af
støtte til veteraner. Veterancentret anvender primært personlig kontakt til samme opgave.
Veteraninstituttet besidder, modsat Veterancentret, ikke egne kapaciteter til psykologbe-
handling, beskæftigelses- og socialrådgivning samt opsøgende indsats.
Med baggrund i Danmarks Veteranpolitik samarbejder Veterancentret bl.a. med den regionale
psykiatri, hvoraf der er tre højt specialiserede tilbud samt fem nye regionale tilbud til patienter
med PTSD problematikker erhvervet i tjeneste. Disse fem nye tilbud blev med afsæt i service-
tjekket etableret i løbet af 2017. Den lokale forankring af Veterancentret samt de regionale
psykiatriske tilbud sikrer en tæt og lokal dialog omkring veteraner.
Supplerende bemærkninger
Generelle internationale erfaringer og sammenligninger på veteranområdet vanskeliggøres af
varierende nationale samfundsmodeller og psykosociale indsatser.
Veterancentrets kendskab til den hollandske veteranindsats beror på elektroniske oversættel-
ser af åbne kilder.”
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen