Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del
Offentligt
1885991_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
25. april 2018
Folketingets Forsvarsudvalg har den 3. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 80 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjarne Laust-
sen (S).
Spørgsmål nr. 80
”Vil
ministeren oplyse status og tidshorisont på den problematik vedr. godtgørelse til tilska-
dekomne veteraner før 14. august 1996, der spørges til i henvendelsen på FOU alm. del
bilag 80?”
Svar:
Af aftale på forsvarsområdet 2018
2023 fremgår det, at der fremadrettet etableres ligestil-
ling i relation til aktstykke 425 og 426 for veteraner, der er kommet til skade før 14. august
1996, så de kompenseres fra og med 1. januar 2018.
De to ordninger (aktstykke 425 om supplerende skattepligtig løbende ydelse og aktstykke
426 om kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte) blev indført pr. 14. august 1996 og
har hidtil kun været gældende for personer, som er kommet til skade efter ordningernes
indførelse. Med initiativet i forsvarsforliget bliver personer, der er kommet til skade før 14.
august 1996 omfattet af ordningerne med virkning fra den 1. januar 2018. Det betyder, at
ydelserne beregnes fra den 1. januar 2018 og frem.
Forligsinitiativet påtænkes implementeret ved en ændring af lov om forsvarets personel, og
det lovforberedende arbejde er igangsat. Lovforslaget planlægges fremsat i Folketingets
åbningsuge i oktober 2018, med henblik på ikrafttrædelse den 1. januar 2019.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil oplyse status og tidshorisont på den problematik vedr. godtgørelse til tilskadekomne veteraner før 14. august 1996, der spørges til i henvendelsen på FOU alm. del – bilag 80, til forsvarsministeren
Såfremt lovforslaget vedtages af Folketinget, vil de veteraner, der er omfattet af ændringen,
kunne få deres sag behandlet efter de nye regler. Selvom sagerne først kan behandles efter
de nye regler, når de er trådt i kraft, vil udbetaling efter reglerne ske for perioden fra og
med 1. januar 2018 som besluttet i aftale på forsvarsområdet 2018
2023.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen