Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del
Offentligt
1881322_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
17. april 2018
Folketingets Forsvarsudvalg har den 26. marts 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 79 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Han-
sen (V).
Spørgsmål nr. 79:
Vil ministeren opgøre, hvor mange studiejobs der skønnes at blive udflyttet som følge af
Bedre Balance I, Bedre Balance II og de to udflytningsrunder samlet set under ministerens
ressort? Ministeren bedes også opgøre, hvor disse studiejobs forventes at blive placeret.
Svar:
Forsvarsministeriet flyttede 32 lønadministrationsstillinger fra Ballerup til Hjørring samt 13
søopmålerstillinger fra København til Aalborg i forbindelse med Bedre Balance I. Der var ikke
studiejobs blandt disse stillinger.
For Bedre Balance II tages inden for Forsvarsministeriets område afsæt i det nyligt indgåede
forsvarsforlig, der fuldt implementeret forventes at medføre en nettoeffekt på ca. 600 yder-
ligere stillinger, primært udenfor hovedstadsområdet. Der forudses ikke udflyttet studiejobs
i den forbindelse.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200