Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
12. december 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 14. november 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 24 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyv-
holm (EL).
Spørgsmål nr. 24:
”Ministeren
bedes redegøre for de situationer, hvor danske soldater eller specialtropper har
været uden for Al Asad-luftbasen og/eller i kamp, samt om der i disse situationer er blevet
taget fanger enten fra
de danske styrker eller deltagende irakiske enheder.”
Svar:
For så vidt angår spørgsmålet om danske styrkers ophold uden for Al Asad-luftbasen henvi-
ses til den samtidige besvarelse af Forsvarsudvalgets spørgsmål nr. 23 (alm. del
–
2017-18).
Specialoperationsstyrkebidraget har som led i selvforsvar eller til støtte for andre koalitions-
styrker og samarbejdspartnere været involveret i kamphandlinger flere gange. Eksempelvis
den 21. september 2017, hvor specialoperationsstyrkebidraget som led i en operation til
støtte for samarbejdspartnere, nedkæmpede et selvmordskøretøj fra ISIL.
Værnsfælles Forsvarskommando oplyser, at det danske træningsbidrag ikke har været in-
volveret i kamphandlinger, men løbende har støttet specialoperationsstyrkerne, jf. svaret på
spørgsmål 23.
De danske styrker i Operation Inherent Resolve har ikke gennemført frihedsberøvelse.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200