Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del
Offentligt
1833571_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
12. december 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 14. november 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 22 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyv-
holm (EL).
Spørgsmål nr. 22:
”Ministeren
bedes oplyse, om dansktrænede tropper, herunder både irakisk militær og Al
Furat-brigaden, overleverer fanger til tilbageholdelsesfaciliteter på Al Asadluftbasen og hvil-
ken procedure, der følges i behandlingen
af de tilbageholdte.”
Svar:
Irakiske sikkerhedsstyrkers frihedsberøvelser er et nationalt irakisk anliggende, som de dan-
ske bidrag ikke har indblik i.
Værnsfælles Forsvarskommando har kun kendskab til Ali al-Furat Brigadens operationer i
det omfang, at danske specialoperationsstyrker aktivt har deltaget heri.
Ali al-Furat Brigaden, der trænes af det danske specialoperationsstyrkebidrag, har, så vidt
det er Værnsfælles Forsvarskommando bekendt, ikke overdraget frihedsberøvede til de ira-
kiske tilbageholdelsesfaciliteter på Al Asad-luftbasen. Værnsfælles Forsvarskommando har
pr. 10. december 2017 kendskab til ét tilfælde, hvor Ali al-Furat-brigaden under en operati-
on har frihedsberøvet formodede ISIL-krigere og overdraget disse til andre irakiske sikker-
hedsstyrker.
Med venlig hilsen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om dansktrænede tropper, herunder både irakisk militær og Al Furat-brigaden, overleverer fanger til tilbageholdelsesfaciliteter på Al Asad-luftbasen og hvilken procedure der følges i behandlingen af de tilbageholdte, til forsvarsministeren
Claus Hjort Frederiksen