Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
4. december 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 6. november 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 16 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hæk-
kerup (S).
Spørgsmål nr. 16:
”Hvad
kan ministeren oplyse om den nyere historiske og forventede fremtidige udvikling i
Kinas luftvåben,
herunder antal og art af fly?”
Svar:
Forsvarets Efterretningstjeneste har oplyst følgende baseret på åbne kilder:
”Det kinesiske luftvåben råder ifølge åbne kilder over ca. 2.100 fly, hvoraf omtrent 1.600 er
kampfly. De seneste fem år er der blevet tilført 70-90 moderne kampfly om året, som har
erstattet ældre fly.
Det kinesiske luftvåben har i de seneste fem år især øget sin evne til at gennemføre værns-
fælles operationer med hæren og flåden.
De første eksemplarer af Kinas første femte generations stealth flytype er blevet overdraget
til luftvåbnet i år. Der er yderligere et femte generations flytype under udvikling. Hertil
kommer et nyt langtrækkende transportfly, som blev sat i serieproduktion i foråret 2017.
Dette fly forventes leveret i flere forskellige varianter, herunder transportfly, lufttankningsfly
og varslings- og kontrol.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200