FOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om den nyere historiske og forventede fremtidige udvikling i Ruslands flåde, til forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Forsvarsudvalg

Christiansborg

FORSVARSMINISTEREN

4. december 2017

Folketingets Forsvarsudvalg har den 6. november 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 15 til

forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hæk-

kerup (S).

Spørgsmål nr. 15:

”Hvad

kan ministeren oplyse om den nyere historiske og forventede fremtidige udvikling i

Ruslands flåde, herunder antal og art af orlovsfortøjer samt evt. flådebaser uden for det

russiske

fastland?”

Svar:

Forsvarets Efterretningstjeneste har oplyst følgende baseret på åbne kilder:

”Den russiske flåde er opdelt i fire flåder: Nordflåden, Stillehavsflåden, Sortehavsflåden og

Østersøflåden. Herudover eksisterer der en mindre flådestyrke i Det Kaspiske Hav.

Den russiske flåde er ifølge åbne kilder siden 2000 samlet blevet tilført 33 nye enheder:



4 fregatter,



13 korvetter,



6 patruljebåde,



3 ballistiske missilubåde,



en nuklear angrebsubåd og



6 konventionelle ubåde

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

HOLMENS KANAL 9

1060 KØBENHAVN K

TELEFON: 72 81 00 00

TELEFAX: 72 81 03 00

MAIL: [email protected]

WEB: www.FMN.DK

CVR: 25-77-56-35

EAN: 5798000201200

FOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om den nyere historiske og forventede fremtidige udvikling i Ruslands flåde, til forsvarsministeren

Det relativt begrænsede antal nybygninger skyldes primært manglende ressourcer og tekno-

logiske begrænsninger, men er også blevet påvirket af Ukraine-konflikten og sanktionerne.

Samlet set råder den russiske flåde ifølge åbne kilder over i alt 268 orlogsskibe. Disse om-

fatter:



ét hangarskib (for tiden ikke operativt),



én krydser med nuklear fremdrivning,



3 konventionelle krydsere,



14 destroyere,



11 fregatter,



68 korvetter,



28 patruljeskibe,



23 landgangsskibe,



42 mineskibe,



13 efterretningsskibe,



13 ballistiske missilubåde,



28 nukleare angrebsubåde,



23 konventionelle ubåde.



Hertil kommer et stort antal hjælpeskibe, kystvagtfartøjer, isbrydere m.m.

Det er sandsynligt, at byggetakten vil blive øget i de kommende år, og at Rusland vil ud-

bygge sin flåde med 10-15 nye enheder pr. år. Samtidig vil en lang række skibe udgå af

flådens tal. Samlet set vil antallet af orlogsskibe i den russiske flåde næppe blive væsentligt

mindre end i dag, men skibene vil være mindre og med mere effektive våbensystemer. Fo-

kus er skiftet til mindre enheder primært af korvetstørrelse samt enkelte fregatter. Samtidig

har våbenudviklingen medført, at selv skibe i korvetstørrelse kan armeres med moderne og

langtrækkende Kalibr-missiler.

På trods af reduktionen af større enheder vil Rusland fortsat prioritere at kunne indsætte sin

flåde langt fra landets grænser og territorialfarvand. Derfor vil landet søge at kompensere

gennem at anvende ubåde samt mindre enheder, der egentlig ikke er beregnet til længere

deployeringer.

I Danmarks nærområde er Østersøflåden den primære aktør. Østersøflåden, som stadig er

den lavest prioriterede flåde af Ruslands fire flåder, har som hovedopgave at forsvare Kali-

ningrad Oblast. Denne begrænsede opgave er forenelig med flådens aktuelle styrke, da den

reelt kun råder over korvetter og patruljebåde med begrænset sødygtighed. Derudover an-

vendes flåden i forbindelse med afprøvninger af nybyggede skibe og ubåde til de øvrige flå-

der og til eksport. Der er dog for nylig blevet tilført nye orlogsskibe og våbensystemer til

Østersøflåden, og dens evne til at true vestlig sejlads i Østersøen er blevet øget. Det er me-

get sandsynligt, at Rusland på mellemlangt sigt vil foretage en række yderligere tilførsler og

især moderniseringer, der samlet set vil styrke Østersøflådens sømilitære kapacitet.

Havnen i Tartus i Syrien er Ruslands eneste faste flådebase uden for Ruslands territorium.

Den understøtter Ruslands permanente flådegruppe i det østlige Middelhav. Derudover bru-

FOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om den nyere historiske og forventede fremtidige udvikling i Ruslands flåde, til forsvarsministeren

ger Rusland også havnene i Limassol på Cypern og Valletta på Malta som midlertidige an-

løbshavne for genforsyning

af flådeenhederne, der opererer i Middelhavet.”

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen