FOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om ministeren vil opgøre Folkerepublikken Kinas oprustning – udgifter til materiel som personel – i samtlige værn, år for år fra og med 2000 til og med 2017, til forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2017-18
FOU Alm.del
Offentligt

22. august 2018

Dokumentnr.: 102613

Udviklingen i forsvarsbudget og væbnede styrker i Kina og Rusland mellem 2000

og 2017

De russiske forsvarsudgifter er generelt steget over de seneste 18 år

De officielle russiske forsvarsudgifter er fra 2006 til 2017 steget med ca. 60 %, mens forsvarsudgif-

terne som procent af BNP steg fra ca. 2,5 % til over 3 % (jf. figur 1). Det russiske finansministerium

oplyser ikke forsvarsudgifternes størrelse før 2006. Årsagen er sandsynligvis, at tallene ikke er di-

rekte sammenlignelige, da Rusland i 2005 ændrede sin metode til at opgøre det føderale budget.

Estimater af forsvarsbudgettet fra Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) for den

fulde periode fremgår i figur 3.

Figur 1. Ruslands forsvarsudgifter 2006-2017 (Ruslands finansministerium)

4500

4000

3500

3000

Mia. RUB

2500

2000

1500

1000

500

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Afbetaling af lån

Afholdte forsvarsudgifter i faste RUB 2017-priser (mia. RUB)

Forsvarsudgifter som pct. af BNP

Forsvarsudgifter som pct. af BNP uden afbetaling af lån

5,00%

4,50%

4,00%

3,50%

Pct. af BNP

3,00%

2,50%

2,00%

1,50%

1,00%

0,50%

0,00%

1/9

FOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om ministeren vil opgøre Folkerepublikken Kinas oprustning – udgifter til materiel som personel – i samtlige værn, år for år fra og med 2000 til og med 2017, til forsvarsministeren

Kilde: Rosstat for BNP og det russiske finansministerium for forsvarsudgifter (Budgetposten

”Nationalt forsvar”). Udgif-

terne i 2016 var særligt høje på grund af afbetaling af lån i forsvarsindustrien for ca. 800 mia. RUB.

Uanset kilden til informationer om budgettet er der dog tale om en klar stigning i de russiske mili-

tære udgifter i perioden trods finanskrisen i 2008-2009 og olieprisens fald i 2014-2017. Udgifter til

forsvaret er i perioden blevet opprioriteret i forhold til andre udgifter i det føderale budget (jf.

figur 2). Den opadgående tendens i forsvarsudgifterne blev afbrudt i 2017, hvis de officielle tal

sammenlignes, eller allerede i 2016 hvis afbetalingen på lån i forsvarsindustrien trækkes fra. I beg-

ge år var forsvaret dog en af de få sektorer, der blev tilgodeset med ekstra bevillinger, selvom ud-

giftsniveauet i forvejen var højere end i årene før 2015. Siden da er de budgetterede forsvarsudgif-

ter stagneret i perioden 2017-2019.

Figur 2. Ruslands forsvarsudgifters andel af de samlede føderale udgifter

16%

14%

12%

10%

2002

2000

2001

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde: SIPRI

2017

2/9

Figur 3. Ruslands forsvarsudgifter 2000-2017 (SIPRI)

5500

5000

4500

4000

3500

Mia. RUB

3000

3,00%

2500

2000

1500

1000

500

0,00%

1,00%

2,00%

4,00%

Pct. af BNP

5,00%

6,00%

Afbetaling af lån

Afholdte forsvarsudgifter i faste RUB 2017-priser (mia. RUB)

Forsvarsudgifter som pct. af BNP

Forsvarsudgifter som pct. af BNP uden afbetaling af lån

Kilde: Rosstat for BNP og SIPRI for forsvarsudgifter. SIPRI har data, der strækker sig tilbage til år 2000. SIPRI oplyser

ikke, hvorfra deres BNP-mål stammer, hvorfor Rosstats BNP-mål er benyttet i denne graf. SIPRI's angivelse af forsvars-

udgifterne som pct. af BNP adskiller sig derfor fra de ovenfor angivne, da SIPRI's BNP-mål ikke stemmer overens med

Rosstats BNP-mål.

Stor usikkerhed om størrelsen på russiske forsvarsudgifter

Det russiske fi a s i isteriu opgør forsvarsudgifter e u der budgetposte ”Natio alt forsvar”.

Disse tal danner grundlag for graferne ovenfor. Det er imidlertid meget sandsynligt, at andre bud-

getposter so f.eks. ”Natio al sikkerhed og retshå dhævelse”,

"National økonomi" og "Sundhed"

også dækker udgifter, som i NATO-regi opgøres som forsvarsudgifter, og at de reelle forsvarsudgif-

ter i Rusland dermed er

større, e d budgetposte ”Natio alt forsvar” giver i dtryk af.

Stockholm

International Peace Research Institute (SIPRI) medregner i deres estimater af budgettet bl.a. dele

af udgifterne under budgetposten

”Natio al sikkerhed og retshå dhævelse”.

Derfor er de russiske

forsvarsudgifter ifølge SIPRI større, end det russiske finansministerium oplyser (jf. figur 3).

Det er ikke muligt ud fra det russiske finansministeriums egne tal at opgøre, hvor store udgifterne

er til de tre værn, ligesom det heller ikke er muligt at opgøre, hvor stor en andel af budgettet der

går til henholdsvis aflønning af personel og materielindkøb samt vedligehold. Årsagen er, at ca. 66

3/9

% af forsvarsudgifterne er hemmelige. Det fremgår derfor ikke af underkategorierne i budgettet,

hvor store beløb der er afsat til eksempelvis indkøb af nyt materiel eller til hvert af de tre værn.

Udviklingen i Ruslands væbnede styrker

Eftersom Rusland ikke offentliggør tal for fordelingen af udgifter på henholdsvis materiel og per-

sonel eller på de forskellige værn, er fordelingen af personel på ansættelsestyper og værn i 2017

beskrevet nedenfor. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at budgettet er fordelt derefter,

da oplysninger om lønninger ikke er offentligt tilgængelige.

Ruslands væbnede styrker bestod i 2017 samlet af ca. 884.000 soldater, hvoraf omtrent 250.000 er

værnepligtige, ca. 384,000 er kontraktansatte soldater, 220.000 officerer og befalingsmænd samt

ca. 30.000 kadetter på Ruslands forskellige militære skoler og akademier. Rusland indkalder vær-

nepligtige to gange om året. I foråret 2017 indkaldte Rusland ca. 147.000, og dette tal faldt allere-

de i efteråret 2017, hvor der blev indkaldt ca. 134.000 værnepligtige. Med et faldende antal vær-

nepligtige og et stagnerende antal af kontraktsoldater ser det ud til, at det samlede antal soldater

er stagnerende og muligvis faldende.

Figur 4. Antallet af kontraktansatte soldater i de russiske væbnede styrker 2013-2018

450.000

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde: The Jamestown Foundation

De russiske væbnede styrker er sammensat af en række forskellige værn, tjenestegrene og en-

hedstyper. De seneste militære reformer har både ændret værnenes sammensætning og benæv-

elser. Det sa lede styrketal for de la d ilitære e heder esti erer USA’s ilitære efterret i gs-

tjeneste til ca. 350.000 soldater. Heri er ikke medregnet det russiske modstykke til Hjemmevær-

net, Nationalgarden. De russiske specialstyrker er en selvstændig kapacitet under forskellige mili-

tære og ikke-militære institutioner. Den største enhed på ca. 10.000 mand er forankret under den

russiske militære efterretningstjeneste (GRU). Det samlede antal specialstyrker er estimeret til ca.

4/9

20.000 mand. De strategiske raketstyrker er estimeret til ca. 60.000 soldater og styrketallet for

flådestyrkerne er estimeret til ca. 130.000 soldater. De russiske luftstyrker er estimeret til ca.

148.000 soldater.

Figur 5. Russiske soldater fordelt på værn i 2017

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

De strategiske

raketstyrker

De russiske

landstyrker

De russiske

luftstyrker

De russiske

flådestyrker

De russiske

specialstyrker

Kilde: Defence Intelligence Agency

Moderniseringen af Ruslands væbnede styrkers materiel

Moderniseringen af Ruslands væbnede styrker følger den langsigtede Materielinvesteringsplan

(SAP), som strækker sig over en 10-årig periode. Den seneste SAP blev ifølge åbne kilder godkendt

af præsident Putin i begyndelsen af 2018 og strækker sig fra 2018 til 2027. Planen er hemmelig,

men medlemmer af Ruslands ledelse giver ofte offentligheden kendskab til enkelte detaljer i pla-

nen. SAP'en for 2018-2027 indebærer ifølge åbne kilder investeringer i materiel for ca. 19.000 mia.

RUB. Da inflationen har været betydelig siden 2011, er der derfor tale om et mindre ambitiøst

program for de næste 10 år sammenlignet med SAP 2011-2020, der var på ca. 20.000 mia. RUB i

2011-priser. FE har ikke oplysninger om, hvorledes den økonomiske ramme i SAP 2018-2027 er

fordelt.

Rusland er godt på vej til at gennemføre materiel modernisering

Selv om moderniseringen af Ruslands væbnede styrker ikke har været helt så omfattende som den

russiske ledelse havde håbet, har der stadig været tale om en omfattende modernisering og ud-

skiftning af russisk materiel over de seneste 10 år.

Ved udgangen af 2017 oplyste det russiske forsvarsministerium, at den russiske modernisering har

opnået ca. 59 % af de opstillede mål for moderniseringen af de væbnede styrkers materielbehold-

ninger (jf. figur 6). De russiske luftstyrker har moderniseret omkring 73 % af deres materielbehold-

ning, mens de strategiske rakettropper vurderes at have moderniseret ca. 79 %. For landstyrker-

5/9

nes vedkommende er tallet ca. 45 %, mens flådestyrkernes er ca. 53 %. Tallene udviser både de

russiske prioriteringer men identificerer samtidig problemområder, som eksempelvis Ruslands

militære industris manglende evne til at udvikle, producere og finde erstatninger på sanktionsbe-

lagt materiel og komponenter.

Figur 6. Moderniseringsgraden af de russiske værns materiel 2017

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

De strategiske

rakettropper

De russiske

luftstyrker

De russiske

landstyrker

De russiske

flådestyrker

Kilde: Defence Intelligence Agency

6/9

Kinas forsvarsudgifter er steget markant siden år 2000

Det kinesiske forsvarsbudget er fra år 2000 til 2017 øget fra 129,75 mia. renminbi til 1044 mia.

renminbi (jf. figur 7). Det kinesiske forsvarsbudget indeholder ikke oplysninger om fordelingen på

løn, drift og materiel eller fordelingen på værn. Trods væksten i Kinas forsvarsbudget er udgifter til

forsvaret som andel af Kinas samlede statsbudget imidlertid faldet mellem 2000 og 2017 (jf. figur

9).

Figur 7. Kinas forsvarsbudget og andelen af BNP fra 2000 til 2017 (Kina)

1200

1,60%

1,40%

1000

1,20%

800

Mia. Renminbi

1,00%

600

0,80%

0,60%

400

0,40%

200

0,20%

0,00%

Pct. af BNP

7/9

Forsvarsbudget i faste 2017-priser

Forsvarsbudget som % af BNP

Kilder: Statslige kinesiske medier for forsvarsbudgettet og IMF for BNP.

De kinesiske forsvarsudgifter er større end forsvarsbudgettet

Der er ikke i åbne kilder oplysninger om, hvorvidt Folkets Befrielseshær køber våben, andet mate-

riel og forbrugsvarer, f.eks. brændstof, hos de statsejede leverandører til markedspriser. Samtidig

indgår en del udgifter til forskning, udvikling og udenlandske våbenanskaffelser ikke i budgettet.

Udgifter til pensioner og Folkets Væbnede Politi, der er en paramilitær styrke underlagt Folkets

Befrielseshær, medregnes heller ikke. SIPRI vurderer derfor, at de kinesiske forsvarsudgifter er ca.

halvanden gang større end det officielle budget (jf. figur 8).

Figur 8. Kinas forsvarsbudget og andelen af BNP fra 2000 til 2017 (SIPRI)

1800

1600

1400

1200

Mia. Renminbi

1000

800

600

400

200

0,0%

0,5%

Pct. af BNP

8/9

1,5%

2,0%

2,5%

1,0%

Forsvarsudgifter i faste 2017-priser

Forsvarsudgifter som % af BNP

Figur 9. Kinesiske forsvarsudgifters andel af de statslige udgifter

Kilde: Kinas Nationale Statistikbureau for statslige udgifter 2014-2016, IMF for statslige udgifter 2000-2014 og officiel-

le kinesiske medier for forsvarsudgifter.

Folkets Befrielseshær har gennemgået en omfattende modernisering

Den reelle vækst i forsvarsudgifter har samtidig med personelreduktioner på omtrent 20 % til godt

2 mio. mand fra 2002 til 2017 betydet, at Folkets Befrielseshær har gennemført en omfattende

modernisering og en vis forøgelse af kapaciteter. Særligt er antallet af ballistiske missiler i raket-

styrkerne vokset.

Personellet i Folkets Befrielses hær er fordelt med omtrent 1,3 mio. mand i hæren, ca. 400.00 i

luftvåbnet, ca. 250.000 i flåden og ca. 100.000 i Raketstyrkerne. De ovenfor nævnte personelre-

duktioner er stort set foregået i hæren.

Den omfattende modernisering betyder, at omtrent 55 % af hærens større materielgenstande som

kampvogne, infanterikampkøretøjer, pansrede mandskabsvogne, artilleripjecer og helikoptere er

tilført efter 2000. Omtrent 60 % af luftvåbnets kampfly og luftforsvarsmissiler er tilført efter 2000.

Omtrent 70 % af flådens skibe, ubåde, fly og helikoptere er tilført siden 2000. Omtrent 90 % af

Raketstyrkernes missiler er tilgået efter 2000.

Den lave moderniseringsgrad i hæren dækker over, at en stor del af den kinesiske hær tidligere var

motoriseret infanteri og ikke havde pansrede mandskabsvogne eller infanterikampkøretøjer. Der-

for er det meste af det gamle materiel fortsat i anvendelse. Sammen med en omstrukturering af

hærens organisation er den kinesiske hær blevet mere mobil og deployerbar både indenfor og

ude for Ki as græ ser, so f.eks. ed bataljo ska pgrupper i FN’s fredsbevare de operatio er.

I flåden har nyt materiel heller ikke kun erstattet gammelt. Med moderne sensor- og våbensyste-

mer har enhederne fået en betragteligt større slagkraft. Primært har moderniseringen og udbyg-

ningen af flåden været rettet mod at kunne etablere lokalt søherredømme i Det Østkinesiske Hav

og Det Sydkinesiske Hav. Det har også dannet grundlag for, at Kina har opnået en evne til at de-

ployere flådestyrker globalt, som det bl.a. ses med tilstedeværelsen ved Afrikas Horn, som Kinas

flåde har opretholdt siden 2009. Med de nuværende byggeprogrammer er det sandsynligt, at Kina

på mellemlangt sigt vil kunne udsende større flådestyrker med hangarskibe og amfibieskibe glo-

balt i op til et halvt år ad gangen.

Det kinesiske luftvåben var før moderniseringsprocessen allerede stort og havde forældet materi-

el. Det kinesiske luftvåben har med moderniseringen fået øget sine kapaciteter betragteligt. I for-

hold til moderniseringen og forøgelsen af Folkets Befrielseshærs samlede globale deployerbarhed

er der dog mangel på strategiske lufttransportfly, lufttankningsfly og luftvarslingsfly (Airborne Ear-

ly Warning).

Moderniseringen af Raketstyrkerne omfatter en meget massiv udbygning af især kortrækkende

ballistiske missiler, men også antallet af mellemdistancemissiler og interkontinentale missiler er

blevet forøget de seneste år.

Samlet set har moderniseringen flyttet Folkets Befrielseshær fra at kunne forsvare Kina til på mel-

lemlangt sigt at kunne agere mere globalt.

9/9