Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
27. oktober 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 5. oktober 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Krarup
(DF).
Spørgsmål nr. 1:
”Er
der nogle forfatningsmæssige eller lovmæssige hindringer for, at værnepligtige soldater
kan kæmpe udenfor dansk territorium i en artikel 5 situation?”
Svar:
Det følger af § 11 i personelloven, at personel, herunder værnepligtige, efter Forsvarsmini-
sterens nærmere bestemmelse har pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser.
Det fremgår af lovforslaget til den seneste ændring af personellovens § 11, at ændringen
havde til formål at tydeliggøre, at Forsvarets personel efter formuleringen i § 11 kan pålæg-
ges at deltage i tjeneste uden for landets grænser ved løsning af opgaver i relation til ek-
sempelvis det fælles forsvarssamarbejde i NATO, herunder i en artikel 5 situation.
I lighed med andet personel vil værnepligtige imidlertid ikke blive udsendt til opgaver, som
de ikke er uddannet til.
Det bemærkes, at anvendelse af militære magtmidler jf. grundlovens § 19, stk. 2, kræver
Folketingets samtykke.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200