FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 29. november 2017 om fordyrede byggerier på Københavns Universitet, til transport-, bygnings- og boligministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

TALEMANUSKRIPT

Side 1 af 16

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål B

og C om Bygningsstyrelsens fordyrede

byggerier

Samråds-

spørgsmål B

stillet til

transport-,

bygnings- og

boligministeren

Samrådsspørgsmål B

Vil ministeren på baggrund af sagerne

om de fordyrede byggerier på

Københavns Universitet redegøre for

Bygningsstyrelsens rolle herunder om

han finder at rollen både som bygherre

og bygningsadministrator er

hensigtsmæssig?

Indledning

Jeg vil gerne starte med at takke

spørgeren for samrådsspørgsmålet, som

jeg hermed skal give min særskilte

besvarelse på.

Jeg vil starte med at slå fast, at jeg ser

med den allerstørste alvor på den

opståede fordyrelse af Niels Bohr

Bygningen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 29. november 2017 om fordyrede byggerier på Københavns Universitet, til transport-, bygnings- og boligministeren

Side 2 af 16

Det er naturligvis helt uacceptabelt med

en sådan voldsom fordyrelse

–

der både

nominelt og procentuelt er ekstrem og

ikke kan siddes overhørig.

Den situation, der er opstået, kalder på

handling. Og det er præcis, hvad jeg som

minister har gjort i denne sag.

Da den forventede fordyrelse på Niels

Bohr Bygningen blev indmeldt til

ministeriet, blev det meget hurtigt

besluttet at få Ernst & Young til at

granske hele projektforløbet.

Og den granskning, der blev afleveret af

Ernst & Young indeholder tre elementer:

Den indeholder for det første en

kvalitetssikring af størrelsen af den

indmeldte fordyrelse.

Den klarlægger for det andet årsagerne

til, hvordan det kunne gå så galt.

Side 3 af 16

Og så vurderer granskningen for det

tredje, hvorvidt Bygningsstyrelsen som

bygherre er rustet til at styre de meget

store og komplekse

universitetsbyggerier, der i den

kommende tid skal udføres.

Svaret på det første og andet spørgsmål

er der redegjort for i det aktstykke, som

er til behandling her i Finansudvalget.

Men jeg vil gerne her uddybe de

forskellige fremadrettede tiltag, jeg har

sat i værk for at sikre en hurtig og

resolut styrkelse af styringen af

byggeprojekterne.

EY-rapportens

konklusioner

Granskningen har vist, at der i hele

forløbet af byggeprocessen for Niels

Bohr Bygningen siden igangsættelsen i

2010 er truffet mange meget

uhensigtsmæssige valg.

Side 4 af 16

Dette gælder eksempelvis den valgte

udbudsstrategi, de indgåede kontrakter

med rådgivere og entreprenører og

organiseringen af bygherrefunktionen.

Den løbende risiko- og økonomistyring

på projektet har samtidig været

utilstrækkelig, og det må konstateres, at

Bygningsstyrelsen ikke har reageret i

tide på de udfordringer, som projektet

har været i.

Ernst & Young beskriver dog også, at

Bygningsstyrelsen har iværksat en række

initiativer, som fremadrettet vil forbedre

styringen af byggeprojekter. Dette

gælder blandt andet implementeringen

af et koncept for Ny Anlægsbudgettering

i samarbejde med departementet.

Men rapporten slår fast, at

Bygningsstyrelsen ikke i tilstrækkelig

Side 5 af 16

grad har tilvejebragt det nødvendige

styringsgrundlag for de kommende store

og komplekse byggeprojekter.

Bygningsstyrelsens

rolle som både

bygherre og

bygningsadministrator

Samrådsspørgsmål B går specifikt på,

om jeg finder Bygningsstyrelsens rolle

som både bygherre og

bygningsadministrator hensigtsmæssig.

Jeg vil starte med kort at redegøre for

formålet med den statslige

huslejeordning og dermed

Bygningsstyrelsens rolle.

Formålet med den statslige

huslejeordning har været at gøre statens

lokaleforsyning mere markedsorienteret

og sikre en større effektivitet i de

statslige brugeres lokaleanvendelse via

huslejebetaling.

Side 6 af 16

Principperne i huslejeordningen er, at

institutionerne anvender en del af deres

bevilling til huslejebetaling til

Bygningsstyrelsen.

De statslige institutioner kan vælge at

bruge Bygningsstyrelsen som udlejer og

bygherre, men det er også muligt for

institutionerne at indgå aftaler om

private lejemål.

Der er således som en del af ordningen

en konkurrenceudsættelse af den

statslige udlejningsaktivitet.

Bygningsstyrelsens rolle er at være

statens centrale bygherre og

ejendomsadministrator.

Det betyder, at Bygningsstyrelsen ejer og

vedligeholder de statslige bygninger og

Side 7 af 16

samlet administrerer de private lejemål

for de forskellige statslige institutioner.

I 2015 valgte den daværende regering at

reformere huslejeordningen på

universitetsområdet for at imødekomme

en væsentlig del af universiteternes

kritik af ordningen. Nogle af disse tiltag

er iværksat, mens nogle slår igennem fra

2020.

Det har blandt andet været et mål at

forbedre huslejeordningens fleksibilitet,

og der er aftalt en mere klar rolle- og

ansvarsfordeling mellem

Bygningsstyrelsen og universiteterne.

Det er ikke mit indtryk, at de problemer,

som vi oplever på de store komplicerede

byggeprojekter har været forårsaget af

Bygningsstyrelsens samtidige rolle som

bygningsadministrator.

Side 8 af 16

Som tidligere beskrevet, kan

problemerne på de fordyrede

universitetsbyggerier relateres til

Bygningsstyrelsens varetagelse af

bygherrerollen. Det er styrkelsen af

denne rolle, der nu sættes ind med.

Dette leder mig til besvarelsen af

samrådsspørgsmål C.

Samråds-

spørgsmål C

stillet til

transport-,

bygnings- og

boligministeren

Samrådsspørgsmål C

Vil ministeren redegøre for, om der

fremtidigt vil blive ændret i

principperne for budgetlægning i

Bygningsstyrelsen og i den midlertidige

placering i Vejdirektoratet?

Jeg vil gerne starte med at takke

Initiativer på

baggrund af

rapporten

spørgeren for samrådsspørgsmålet, som

jeg hermed skal give min særskilte

besvarelse på.

Side 9 af 16

Som tidligere nævnt, fastslår Ernst &

Youngs rapport, at Bygningsstyrelsen

ikke i tilstrækkelig grad har tilvejebragt

det nødvendige styringsgrundlag for de

kommende store og komplekse

byggeprojekter.

Og det har jeg som minister selvfølgelig

handlet på og igangsat en række

initiativer.

Styringen af Bygningsstyrelsens fire

største byggeprojekter flyttes nu til

Vejdirektoratet.

Samtidig vil Bygningsstyrelsen

midlertidigt udlåne relevante

medarbejdere til Vejdirektoratet.

Dette betyder, at ansvaret for

projekternes gennemførelse overgår til

Vejdirektoratets ledelse.

Side 10 af 16

Tiltagene skal på kort sigt styrke

gennemførelsen af projekterne og på

længere sigt udvikle kompetencerne hos

Bygningsstyrelsens medarbejdere.

Valget af

overdragede

projekter til

Vejdirektoratet

Vejdirektoratet overtager fire projekter:

- Niels Bohr Bygningen på

Københavns Universitet

- Syddansk Universitets nye

Sundhedsvidenskabelige Fakultet

- Aalborg Universitets nye

Sundhedsvidenskabelige Fakultet

- og Statens Naturhistoriske Museum

for Københavns Universitet i

Botanisk Have

Det er de fire største og mest komplekse

byggeprojekter.

Side 11 af 16

Dette gælder både i forhold til selve

byggeriet og især i forhold til

projekternes risici, økonomistyring og

interessenthåndtering.

Bortset fra Niels Bohr Bygningen er det

projekter, som er i opstartsfasen.

Valget af

Vejdirektoratet

som bygherre

Og hvorfor nu Vejdirektoratet?

Vejdirektoratet har gennem en årrække

udviklet erfaringer, kompetencer og en

dokumenteret arbejdsmetode inden for

styring af anlægsprojekter.

Vejdirektoratet er jo ikke eksperter i at

opføre bygninger.

Men det er en kendsgerning, at de i

Vejdirektoratet er gode til præcis det,

som Ernst & Young konkluderer,

mangler i Bygningsstyrelsen:

Side 12 af 16

Nemlig den løbende risiko- og

økonomistyring og styringen af

entreprenørerne gennem de store

byggeforløb, så projekterne kommer

sikkert i mål.

Det er disse erfaringer og kompetencer,

der nu skal bringes i anvendelse på de

fire store igangværende byggeprojekter

sammen med de byggefaglige

kompetencer fra medarbejderne i

Bygningsstyrelsen.

Gennemførelsen af projekterne på denne

måde skal samtidig medvirke til at

udvikle kompetencer og processer, der

på sigt kan tilbageføres til

Bygningsstyrelsen.

Overdragelsen sker pr. 1. januar 2018.

Side 13 af 16

Vejdirektoratet foretager nu en grundig

gennemgang af alle aspekter ved de

nævnte projekter, herunder status for

økonomi og risici.

Dette arbejde sker i tæt samarbejde med

Bygningsstyrelsen for at sikre en god

overførsel af projekter, viden og

medarbejdere.

Samarbejdet mellem Vejdirektoratet og

Bygningsstyrelsen vil fortsætte under

projekternes udførelse for at sikre en

løbende vidensdeling og overførsel af

kompetence til Bygningsstyrelsen.

Bygningsstyrelsen vil stadig stå for

gennemførelsen af en række mindre

komplekse byggerier både for

universiteterne og for andre statslige

kunder.

Kommende tiltag i

Bygningsstyrelsen

Side 14 af 16

Selvom disse byggerier er mindre

komplekse, er det nødvendigt at styrke

Bygningsstyrelsens

projektgennemførelse yderligere.

Der er derfor igangsat et arbejde, hvor

Ernst & Young gennemgår alle deres

anbefalinger om den fremadrettede

projektstyring med Bygningsstyrelsen.

På baggrund af denne gennemgang

udarbejdes en handlingsplan med

konkrete tiltag, der skal styrke

projektstyringen i Bygningsstyrelsen

fremadrettet.

Det er endvidere sådan, at

Bygningsstyrelsens direktør er fratrådt i

forlængelse af Niels Bohr sagen, og der

pågår derfor nu en proces med at finde

en ny direktør for styrelsen.

Side 15 af 16

Indretningen af

SEA-ordningen og

mulighed for

selveje

Jeg håber, at universiteterne vil tage

godt imod de nævnte tiltag.

Det er i alle parters interesse, at disse

byggerier går så godt som muligt og

holder sig inden for budgettet.

Afslutningsvis vil jeg sige, at det jo ikke

er nogen hemmelighed, at særligt ét

universitet gerne vil have

bygningsselveje.

Det kan der være mange årsager og

motiver til.

Men spørgsmålet om selveje eller ej for

universiteterne er jo grundlæggende et

spørgsmål om vilkår og indretning af

uddannelses- og forskningssektoren.

Og det er der altså en anden minister

–

nemlig uddannelses- og

Side 16 af 16

forskningsministeren, som er ansvarlig

for.

Og derfor har jeg ikke bemærkninger til

spørgsmålet om selveje, men henviser til

min kollega i Uddannelses- og

Forskningsministeriet.

Afrunding

Tak for ordet.