MINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
30. november 2017
2017-6570
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Finansudvalget har i spørgsmål 95 af 28. november 2017 stillet mig følgende
spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Martin Lidegaard (RV).
Spørgsmål nr. 95
Den eksterne granskning gennemført af Ernst & Young fastslår, at der ikke er et
tilstrækkeligt styringsmæssigt grundlag til at sikre den nødvendige sammen-
hæng mellem byggeriernes risikoprofil, risikostyring og reservebehov samt en
nødvendig tilpasning af bygherreorganisation inkl. rådgivere til projektets ud-
buds- og entreprisestrategi samt kompleksitet. Hvad vil ministeren gøre for at
imødegå disse forhold?
Svar:
Rapporten fra Ernst & Young påpeger, at en række tiltag er blevet igangsat af
Bygningsstyrelsen. Samtidig er principper fra Ny Anlægsbudgettering
–
som
kendes fra infrastrukturområdet - indført for nye projekter over 500 mio.kr.
som vurderedes at være særligt komplekse. Ny Anlægsbudgettering indebærer
krav om bl.a. ekstern granskning af projekternes budgetsoliditet og større risi-
koreserver.
Uanset disse tiltag, som vil forbedre den fremadrettede styring af anlægspro-
jekterne på sigt, vurderes der dog at være behov for at gennemføre yderligere
initiativer nu og her.
Det sker ved at overdrage de fire største og mest kompleks anlægsprojekter til
Vejdirektoratet. Vejdirektoratet har stor erfaring med risiko- og økonomisty-
ring af anlægsprojekter, hvilket forventes at sikre en mere solid styring af disse
komplekse byggeprojekter.
Samtidig gennemgår Ernst & Young alle deres anbefalinger om den fremadret-
tede projektstyring med Bygningsstyrelsen ift. styrelsens resterende byggepro-
jekter. På baggrund heraf udarbejdes en handlingsplan med konkrete tiltag, der
skal styrke projektstyringen i Bygningsstyrelsen fremadrettet.