MINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
22. december 2017
2017-6525
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 27. november 2017 stillet mig følgende spørgsmål
(FIU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål nr. 87:
Hvordan vil en sænkning af den maksimale bidragssats med 0,01 pct.-point
påvirke den gennemsnitlige husleje i den almene sektor? I sit svar bedes mini-
steren samtidig oplyse den samlede reduktion i udgiften for den almene sektor.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyser:
”I
2000 blev der gennemført en omlægning af realkreditgebyrerne i det almene
byggeri. Omlægningen indebar blandt andet, at det løbende bidrag på støttede
realkreditlån for tilsagn givet efter 1. januar 2000 fuldt ud tillægges beboerbe-
talingen. Formålet med omlægningen var at styrke konkurrencen i forbindelse
med finansieringen af det almene byggeri og derved at reducere de offentlige
støtteudgifter. En reduktion af maksimalsatsen vil således alene have konse-
kvenser for byggerier med tilsagn efter 1. januar 2000.
Tabel 1 indeholder oplysninger om de knap 59.000 almene boliger (ekskl.
kommunale ældreboliger finansieret hos KommuneKredit), som har tilsagn
efter 1. januar 2000, og som er taget i brug senest i 2016. Boligerne har en sam-
let anskaffelssum på knap 78 mia. kr. og er finansieret med realkreditlån for i
alt godt 70 mia. kr. Den samlede årlige bidragsbetaling kan opgøres til omkring
189 mio. kr., og hvis bidragssatsen reduceres med 0,01 pct.point vil det betyde
et fald i bidragsbetalingen på omkring 7 mio. kr.
Den gennemsnitlige månedlige husleje (primo januar 2017) for boligerne kan
opgøres til i gennemsnit ca. 6.200 kr. En reduktion i bidragssatsen på 0,01
pct.point vil betyde en huslejereduktion på i gennemsnit 10 kr./måned, svaren-
de til et fald på 0,2 pct.
Afhængigt af boligtypen (familiebolig, ungdomsbolig eller ældrebolig) vil husle-
jereduktionen variere fra 7 kr./måned til 11 kr./måned.