FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om ministeren vil redegøre for effekten på BNP og arbejdsudbud af de aftaler, regeringen har indgået siden regeringsskiftet den 28. juni 2015, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

19. januar 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 79 (Alm. del) af 23.

november 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere og redegøre for effekten på BNP og arbejdsudbud af

de aftaler, regeringen har indgået siden regeringsskiftet den 28. juni 2015,

herunder Jobreform fase I (kontanthjælpsloft), Integrationsydelse, Aftale om et

tryggere dagpengesystem, FL16 (lavere registreringsafgift), FL17 (lavere registre-

ringsafgift), PSO-aftalen, Aftalen om flere år på arbejdsmarkedet, Aftale

om omlægning af bilafgifterne og Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel

voksen-, efter- og videreuddannelse? Effekten bedes vist frem til dags dato og

frem til 2025, herunder både samlet effekt og isoleret effekt for hvert vedtagne

tiltag. Svaret bedes opstillet i en tabel.

Svar

Siden regeringsskiftet i juni 2015 er der gennemført en række initiativer, der øger

velstanden (BNP) gennem højere strukturel beskæftigelse (arbejdsudbuddet) og

øget produktivitet. I alt skønnes gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i

juni 2015 at løfte strukturelt BNP i 2025 med 10 mia. kr.

Gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i juni 2015, der øger velstanden

gennem højere strukturel beskæftigelse, skønnes samlet set at øge den strukturelle

beskæftigelse med ca. 2.100 fuldtidspersoner, hvilket skønsmæssigt svarer til et

løft i strukturelt BNP på 1¾ mia. kr.,

jf. tabel 1.

Den positive virkning skal blandt

andet ses i sammenhæng med indførelsen af kontanthjælpsloftet, integrationsydel-

sen og de gennemførte nedsættelser af registreringsafgiften.

I beregningen indgår også et negativt bidrag fra justeringen af 2010-dagpenge-

reformen i

Aftale om et tryggere dagpengesystem, 2015

(V, S, DF) på ca. 850 personer.

Endvidere indebærer

Aftale om en ny ferielov

(VLAK, DF, S, RV, Å, SF) et negativt

bidrag på 1.400 personer. I aftalen indgår dog også retten til en individuel aftale

om udbetaling af den 5. ferieuge. Det vurderes, at denne mulighed vil betyde, at

nogle lønmodtagere vil vælge at afholde mindre ferie. Dermed vil der være en

positiv arbejdsudbudseffekt, der delvist kan modgå den opgjorte negative virkning

af aftalen. Der er imidlertid ikke tilstrækkeligt vidensgrundlag til at skønne over

størrelsen af effekten.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om ministeren vil redegøre for effekten på BNP og arbejdsudbud af de aftaler, regeringen har indgået siden regeringsskiftet den 28. juni 2015, til finansministeren

Side 2 af 4

Det bemærkes, at aftalen om en ny ferielov skal ses i sammenhæng med, at Dan-

mark har modtaget en begrundet udtalelse fra EU-Kommissionen om, at den hid-

tidige danske ferielov ikke er i overensstemmelse med EU-retten. Problemet er, at

den forskudte ferie bl.a. medfører, at nyansatte ikke kan afholde fire ugers betalt

ferie i det første år på arbejdsmarkedet.

Tabel 1

Gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i juni 2015, der øger den strukturelle beskæftigelse

Fuldtidspersoner

Gennemførte initiativer siden juni 2015

Jobreform fase I

(kontanthjælpsloft)

Integrationsydelse

Aftale om et tryggere dagpengesystem

FL16 (lavere registreringsafgift)

FL17 (lavere registreringsafgift)

PSO-aftalen

Initiativer gennemført af VLAK-regeringen

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

Aftale om omlægning af bilafgifter

Aftale om ny ferielov

Erhvervs- og iværksætterinitiativer

FL 18 (sorgorlov)

I alt

BNP effekt, mia. kr.

700

600

-1.400

350

-100

2.100

1¾

700

500

-850

500

350

750

Anm. Enkelt tiltag er afrundet til nærmeste hele gange 50 personer. Totalen er afrundet til hele antal 100 personer.

Der er usikkerhed om de anførte skøn.

Kilde: Diverse aftaletekster og egne beregninger.

Med

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

fra juni 2017 styrkes tilskyndelsen til at bli-

ve længere tid på arbejdsmarkedet bl.a. gennem muligheden for skattefri tilbagebe-

taling af efterlønsbidrag og muligheden for hurtigere udbetaling af den udskudte

(opsatte) folkepension ved beskæftigelse efter folkepensionsalderen. Desuden

tages der skridt til at løse det såkaldte samspilsproblem, som betyder, at en stor

gruppe i dag har forholdsvis begrænset økonomisk tilskyndelse til pensionsopspa-

ring. Med målretningen af aldersopsparingen mod slutningen af arbejdslivet løses

samspilsproblemet helt i de år, hvor det ellers er størst. Der er endvidere afsat en

pulje på ca. 2�½ mia. kr. fuldt indfaset til reduktion af beskatningen af pensions-

indbetalinger, som udmøntes i forbindelse med Jobreformens fase II.

Det bemærkes, at der i aftalen

Flere år på arbejdsmarkedet

alene er indregnet effekt

på den strukturelle beskæftigelse af forslaget om mulighed for skattefri udbetaling

af efterlønsbidrag. Der indgår en række yderligere forslag i aftalen, som kan have

positive virkninger på arbejdsudbuddet i form af senere tilbagetrækning. Det har

imidlertid ikke været muligt på forhånd at fastlægge konkrete skøn for arbejdsud-

Side 3 af 4

budsvirkningerne af disse forslag. Det skyldes, at der ikke har været tilstrækkeligt

empirisk grundlag herfor, jf. også besvarelsen af FIU spørgsmål nr. 527 (alm. del)

af 31. august 2017 og FIU spørgsmål 11 (alm. del) af 5. oktober 2017.

Det samme forhold

–

begrænset empirisk grundlag

–

gjorde sig også gældende i

forhold til to- og trepartsaftalerne fra 2016, hvor der tages en række initiativer,

herunder at flygtninge som udgangspunkt mødes som jobparate i beskæftigelses-

systemet og den nye integrationsgrunduddannelse (IGU). Disse initiativer vil lige-

ledes kunne bidrage til øget beskæftigelse, men er ikke omfattet af tabel 1. Siden

foråret 2016 har andelen af flygtninge, der erklæres jobparate eller åbenlyst ud-

dannelsesparate, været stigende. De seneste ti måneder er omkring 60 pct. af inte-

grationsydelsesmodtagerne erklæret jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate.

Det er ligeledes ikke muligt at fastlægge konkrete skøn for arbejdsudbudsvirknin-

gerne som følge af trepartsaftalen fra 2017 om voksen- og efteruddannelse, da der

ikke vurderes at være et tilstrækkeligt empirisk grundlag herfor

Fra

Aftale om finansloven for 2018

er alene indregnet, at indførelsen af adgang til

sorgorlov skønnes at reducere arbejdsudbuddet med 100 personer. I

Aftale om

finansloven for 2018,

indgår desuden en række skattelempelser, herunder permanent-

gørelse af BoligJobordningen samt afskaffelse af beskatningen af fri telefon. Der

er ikke indregnet virkninger på arbejdsudbuddet af disse initiativer. Den perma-

nente BoligJobordning skønnes at medføre et reduceret omfang af sort arbejde

svarende til ca. 300 personer, der i stedet vil blive udført hvidt. Da sort arbejde i

princippet allerede indgår i nationalregnskabets opgørelser af beskæftigelsen tages

udgangspunkt i, at permanentgørelsen af BoligJobordningen ikke ændrer på ar-

bejdsudbuddet.

Positive arbejdsudbudseffekter, som ligger ud over det, der kan indregnes på for-

hånd, vil isoleret set styrke de offentlige finanser. Det vil dog først være muligt at

disponere over sådanne midler, når de positive effekter på beskæftigelsen og de

offentlige finanser kan konstateres. Effekterne indregnes dermed først i de mel-

lemfristede fremskrivninger i takt med, at de indtræder.

Regeringen og folketinget har ligeledes gennemført en række initiativer, der øger

velstanden ved at styrke erhvervslivets rammevilkår og produktivitetsudviklingen.

Det gælder navnlig forsyningsstrategien, erhvers- og iværksætterinitiativer, PSO-

aftalen, samt fødevare- og landbrugspakken. Samlet set vurderes de gennemførte

initiativer at øge strukturelt BNP med godt 8 mia. kr. i 2025,

jf. tabel 2.

Med initiativerne i trepartsaftalen forventes det, at aktiviteten i efteruddannelsessystemet vil stige, hvilket umiddelbart vil

reducere det effektive arbejdsudbud, fordi en større del af arbejdsstyrken er i uddannelse frem for i beskæftigelse. Omvendt

kan en stigning i arbejdsstyrkens kompetencer og uddannelsesniveau på lidt længere sigt have positive virkninger på ar-

bejdsudbuddet i form af en højere beskæftigelsesgrad - og på BNP i form af øget produktivitet.

Side 4 af 4

Tabel 2

Gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i juni 2015, der via øget produktivitet løfter strukturelt BNP

BNP-effekt, mia. kr., 2025-virkning

Gennemførte initiativer siden juni 2015

Modernisering af planlov

Vækst i hele Danmark

–

øvrige initiativer

Fødevare- og landbrugspakke

Udbudslov

FL16

PSO-aftalen

Initiativer gennemført af VLAK-regeringen

Erhvervs- og iværksætterinitiativer

Delelementer af forsyningsstrategien

I alt

0,7

3,3

8¼

0,7

0,2

1,2

0,2

0,4

1,5

Kilde: Diverse aftaletekster og egne beregninger.

Anm.: 1) Ny regulering af elsidtributionssektoren og fjernvarmesektoren.

Dansk økonomi er inde i et opsving og beskæftigelsen har været støt stigende i en

årrække. Et stigende antal virksomheder melder imidlertid allerede nu om rekrut-

teringsudfordringer. Nye reformer som øger arbejdsudbuddet og styrker vækstpo-

tentialet vil kunne styrke og forlænge opsvinget i dansk økonomi og mindske risi-

koen for, at der på ny opstår pres på arbejdsmarkedet, som bremser fremgangen i

økonomien.

Regeringen ønsker at fortsætte det seneste årtis reformkurs, som har været grund-

laget for de seneste års fremgang i beskæftigelsen.

Vækst og velstand 2025

har regeringen fremlagt en målsætning om at øge den

strukturelle beskæftigelse med 55-60.000 personer og løfte velstanden (målt ved

BNP) med i alt 80 mia. kr. frem mod 2025. Regeringen har anvist fem veje til ind-

frielse af beskæftigelsesmålet, herunder større incitament til at arbejde og færre på

offentlig forsørgelse. Derudover kan tidligere indtræden på arbejdsmarkedet for

unge, flere aktive år på arbejdsmarkedet og international rekruttering bidrage til at

øge arbejdsudbuddet.

Regeringen vil løbende fremlægge nye udspil som målrettet styrker grundlaget for

vækst og beskæftigelse.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister