Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1838036_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2017-5674
Doknr.
504500
Dato
19-12-2017
Folketingets Finansudvalg har d. 21. november 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 78
(alm. del) til Økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).
Spørgsmål nr. 78:
”Vil ministeren i en tabel oplyse ændringen i hver enkelt kommunes samlede
indtæg-
ter fra staten i mio. kr. i 2019 som følge af Regeringen, Radikale Venstre og Dansk
Folkepartis aftale om at forenkle den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen,
der indebærer en afskaffelse af statens refusion af kommunernes udgifter til aktivering
i vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb, så kommunerne i stedet kompense-
res under ét via budgetgarantien for deres udgifter til beskæftigelsesindsatsen? Kon-
sekvenserne ønskes oplyst før adfærd i kommunerne (dvs. med uændret omfang og
sammensætning
af aktiveringen i alle landets kommuner).”
Svar:
De skønnede kommunaløkonomiske konsekvenser af en forenkling af den økonomi-
ske styring af beskæftigelsesindsatsen beregnes i denne besvarelse under forudsæt-
ning af uændret kommunal adfærd, dvs. uden ændring i sammensætningen af aktive-
ringstilbud i alle landets kommuner. De kommunaløkonomiske konsekvenser i denne
besvarelse afspejler således ikke det forventede provenu på ca. 1 mia. kr., der følger
af skønnede adfærdsændringer i kommunerne.
Regeringen vil som led i Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer forenkle den
økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen ved at afskaffe den statslige refusion,
og dermed overlade finansieringsansvaret for driftsudgifter til aktivering fuldt ud til
kommunerne. Kommunerne får i stedet dækket de udgifter, hvor der i dag ydes stats-
lig refusion, via budgetgarantien i bloktilskuddet. Kommunerne kompenseres dermed
samlet set fortsat for deres udgifter.
Da kommunerne i højere grad vil bære de direkte udgifter ved aktivering, forventes
det, at kommunerne vil gøre mindre brug af udgiftstunge aktiveringsforløb, så som
vejledning og opkvalificering. I stedet forventes det, at de vil gøre mere brug af virk-
somhedsrettede tilbud, der er mindre udgiftstunge og generelt har bedre effekter. Initi-
ativet forventes at bidrage med ca. 1 mia. kr., hvoraf 870 mio. kr. er afsat fra 2019 og
frem til finansieringen af aftalen.
I vedlagte tabel er beregnet de skønnede kommunaløkonomiske konsekvenser i 2019
under forudsætning af uændret kommunal adfærd. Som det fremgår forventes de
enkelte kommuner dog at kunne påvirke sammensætningen og dermed konsekven-
sen for kommunen.
I tabellen er i kolonne 1 vist den enkelte kommunes skønnede merudgifter i 2019 ved
en afskaffelse af den statslige refusion af kommunernes driftsudgifter til aktivering,
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om ministeren vil oplyse ændringen i hver enkelt kommunes samlede indtægter fra staten i mio. kr. i 2019, til økonomi- og indenrigsministeren
1838036_0002.png
som opgjort af Beskæftigelsesministeriet. I kolonne 2 er med udgangspunkt i tilskuds-
og udligningsmodellen for 2018 vist den enkelte kommunes merindtægt ved ændret
tilskud og udligning, når kommunerne kompenseres via budgetgarantien i bloktilskud-
det. I kolonne 3 er vist den samlede virkning for den enkelte kommune. Beløbene i
kolonne 1-3 er vist i 1.000 kr. I kolonne 4 er vist den samlede virkning angivet i pro-
cent i forhold til den enkelte kommunes beskatningsgrundlag.
Det fremgår af tabellen, at for 94 af kommunerne er tab/gevinster opgjort til under 0,1
af beskatningsgrundlaget. Højeste tab er i to kommuner på henholdsvis 0,11 og 0,14
pct. af beskatningsgrundlaget. På regionsniveau er de kommunale tab/gevinster på
0,02 pct. af beskatningsgrundlaget og derunder. Samlet vurderes de byrdefordelings-
mæssige forskydninger mellem kommunerne dermed at være forholdsvis begrænse-
de.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Bilag:
Tabel med beregning af kommunaløkonomiske konsekvenser af refusionsomlægnin-
gen.
2