FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om de antagelser og fremgangsmåder som Finansministeriet anvender i udregningen af familietypernes rådighedsbeløb, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

19. januar 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 75 (Alm. del) af 21.

november 2017 stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT)

Spørgsmål

Vil ministeren i detaljer redegøre for de antagelser og fremgangsmåder Finansmi-

nisteriet anvender i udregningen af virkninger på familietypernes rådighedsbeløb

af skatte- og afgiftsstigninger, jf. svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 93 (2016-17)?

Svar

Det skal indledningsvist bemærkes, at nedenstående dokumentation af beregnin-

gerne har givet anledning til at oversende et revideret svar på finansudvalgets

spørgsmål nr. 93 af 3. november 2016.

Når Finansministeriet opgør virkninger af skatte- og afgiftstiltag for familietyper,

sker det med udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemo-

del. I modellen er der opstillet 22 typer med bestemte karakteristika. De 22 fami-

lietyper og de overordnede karakteristika er kort opsummeret i bilagstabel 1 sidst i

dette svar. Det skal bemærkes, at typerne er i samme situation år efter år. Det er

alene løn-, pris- og huslejeniveau mv. der ændre sig fra år til år. Familiernes sam-

mensætning, personernes alder, antallet af børn og boligens størrelse mv. ændrer

sig ikke.

Typeeksemplerne er således velegnet til at illustrere den isolerede virkning af re-

gelændringer, idet typerne er stiliserede eksempler med faste antagelser om ar-

bejdsmarkedstilknytning, samlivsforhold, boligudgift mv. Typernes karakteristika

er valgt så de så vidt muligt afspejler det typiske. De afspejler imidlertid ikke den

spredning, der også er, og typeberegninger er således mindre egnede til at illustrere

fordelingsvirkninger og virkninger for andre grupper end de typiske.

Der kan opstilles andre typer ud fra standardtyperne med henblik på at illustrere

virkning af lovgivning for mindre typiske grupper eller med henblik på at få et

indtryk af fordelingsvirkningen. Sidstnævnte ved at variere på fx lønindkomst og

holde øvrige karakteristika faste. En sådan justering i antagelserne skal dog tolkes

varsomt, idet billedet nemt kan blive misvisende, hvis der i virkeligheden er en

korrelation mellem de forskellige karakteristika fx indkomst og boligudgift.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om de antagelser og fremgangsmåder som Finansministeriet anvender i udregningen af familietypernes rådighedsbeløb, til finansministeren

Side 2 af 10

Givet de antagelser, der karakteriserer den enkelte type, kan der ud fra gældende

regler for skat og boligstøtte mv. opgøres en disponibel indkomst for hver type,

og det er således også relativt simpelt at opgøre virkningen på den disponible ind-

komst af at ændre i reglerne, fx for indkomstskat, indkomstoverførsler eller bolig-

støtte.

Ændringer i afgifter påvirker ikke umiddelbart de opgjorte disponible indkomster,

men en højere eller lavere afgift indebærer selvsagt, at værdien af den disponible

indkomst ændrer sig. For at illustrere virkningen af en ændring i en afgift kan af-

giftsændringen indregnes som en ækvivalent ændring i den disponible indkomst.

Det skal bemærkes, at illustration af virkning af afgiftsændringer ikke er en del af

modelsetuppet, men en opgørelse der kan udarbejdes, og hvor der ofte vil skulle

tages stilling til, hvordan opgørelsen skal laves for at være så retvisende som mu-

lig.

Med fx afgift på diesel som eksempel, kan der tænkes mindst tre tilgange til en

opgørelse af virkningen af en ændring i afgiften for familietyperne. Det kunne

lægges til grund, at det ikke har nogen virkning, fordi de betragtede typer ikke har

dieselbiler. En anden tilgang kunne være at opgøre virkningen under antagelse af,

at familien har en dieselbil. Det er måske ikke det typiske, men kan være relevant i

forhold til netop en illustration af dieselafgiftens betydning. Endelig kan der tages

udgangspunkt i, at den enkelte familietype repræsenterer familier med lignende

karakteristika, men med et forskelligartet forbrugsmønster, hvor nogen kører die-

selbil andre ikke. På den baggrund kan der argumenteres for at indregne en gen-

nemsnitlig virkning.

I svaret på finansudvalgets spørgsmål nr. 93 af 3. november 2016 er der i forhold

til bilforbruget foretaget en konkret antagelse, mens der for de øvrige afgifter er

anlagt en gennemsnitsbetragtning.

Bil- og brændstofsafgifter

For så vidt angår Alternativets forslag til højere afgifter på brændstof og højere

registreringsafgift er den opgjorte virkning givet ved det forudsatte bilforbrug,

jf.

anmærkningen til tabel 1 i svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 af 3. november 2016.

Eksempelvis kan virkningen af Alternativets forslag om en forhøjelse af benzinaf-

giften fra 4,61 øre/liter til 6 øre/liter opgøres som (6,00-4,61 øre pr. liter) x

(15.000 km årligt/12,5 km pr. liter) = 1.668 kr. for den enlige LO-arbejder uden

børn, hvilket inkl. moms er 2.085 kr., svarende til de 2.100 kr. i svaret, hvor der er

afrundet til nærmeste 100 kr.

For virkningen af Alternativets forslag om øget registreringsafgift kan bereg-

ningsmetoden illustreres med udgangspunkt i den anførte virkning for pensionist-

parret, som antages at have en benzinbil, der kører 20 km pr. liter. Efter gældende

regler (før 2. oktober 2017) opnås et fradrag i registreringsafgiften på 4.000 kr. for

hver km pr. liter, bilen tilbagelægger ud over 16 km pr. liter. Med Alternativets

forslag øges bundgrænsen fra 16 km pr. liter til 20 km pr. liter. Nyprisen på den

bil, som pensionistparret har, stiger således med 4 x 4.000 kr.

Side 3 af 10

Bilen er antaget købt brugt og er tre år gammel. Hvis afgiften fordeles ligeligt over

en 10-årig periode kan 3/10 af afgiftsstramningen henføres til den tidligere ejer og

prisstigningen på den brugte bil udgør dermed 7/10 af afgiftsstigningen, dvs.

11.200 kr. inkl. moms. Under antagelse af at bilen finansieres over 7 år til en rente

på 4,5 pct., svarer prisstigningen på 11.200 kr. til en årlig merudgift til finansiering

af bilkøbet på ca. 1.900 kr. og ca. 1.800 kr. efter indregning af højere fradrag for

renteudgifter

I det oprindelige svar på finansudvalgets spørgsmål nr. 93 er der angivet en

stramning fra registreringsafgiften på 2.800 kr. for pensionistparret. Dette er rettet

til 1.800 kr. i det reviderede svar. Tilsvarende er stigningen i registreringsafgiften

og nedjusteret fra 600 kr. til 500 kr. for LO-parret og fra 1.500 kr. til 1.100 kr. for

funktionærfamilien i det reviderede svar.

Tilgangen med en konkret antagelse vedr. typernes biler indebærer, at forslaget

om at ændre på dieselafgiften ikke umiddelbart har betydning for de betragtede

typer. Dog vil den del af forhøjelsen af dieselafgiften, der vedrører erhvervenes

forbrug, påvirke husholdningerne og dermed familietyperne gennem nedvæltning i

løn og/eller overvæltning i pris, jf. nedenfor.

Øvrige afgiftsstigninger

Ved de øvrige anførte virkninger af Alternativets forslag til afgiftsstigninger (to-

bak, sodavand, biomasse, passager og oksekød) er der anlagt en gennemsnitsbe-

tragtning.

I gennemsnitsbetragtningen tages der udgangspunkt i den skønnede umiddelbare

provenuvirkning af afgiftsstigningerne samt i forbruget af de varer, som afgifts-

stigningerne vurderes at berøre. I Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse fin-

des der detaljerede oplysninger om familiers forbrug af forskellige vare. Undersø-

gelsen er særdeles detaljeret med hensyn til opdeling af forbruget, men omfatter et

relativt lille udsnit af familier i Danmark (knap 2.500 familier).

Med udgangspunkt i forbrugsundersøgelsen er afgiftsstigningerne (de skønnede

afgiftsprovenuer) fordelt ud på de knap 2.500 familier opregnet til hele befolknin-

gen med forbrugsundersøgelsens vægtning. Fordelingen er her foretaget ud fra en

antagelse om, at afgiften/afgiftsstigningen er proportional med forbruget.

For forslaget om at hæve tobaksafgiften med 50 pct. er der således taget udgangs-

punkt i familiernes udgifter til cigaretter (varekode 22111111), cigarer (varekode

22121111), cerutter og cigarillos (varekode 22121112) samt pibetobak, cigaretto-

bak og andre tobaksvarer (varekode 22131111). Det skønnede umiddelbare af-

giftsprovenu på 3,44 mia. kr. er fordelt på de enkelte familier baseret på deres

opgjorte udgift til tobaksvarer. Den herved udledte øgede afgiftsbelastning er her-

efter fordelt på familiernes medlemmer, idet der i fordelingen tages højde for

stordriftsfordele ved at være flere i familien om de fælles udgifter. Dermed opnås

Den årlige ydelse udgør 1.900 kr. svarende til en samlet rentebetaling på 7 x 1.900 - 11.200 = 2.100 kr. over perioden.

Med en fradragsværdi på 33,784 pct. giver det en skattebesparelse på 709 kr., svarende til ca. 100 kr. årligt når der antages

en ens fordeling på de 7 år.

Side 4 af 10

et udtryk for den afledte virkning på den familieækvivalerede disponible indkomst

af en forhøjelse af afgifterne på tobak. På den baggrund kan der estimeres en

sammenhæng mellem disponibel indkomst og den skønnede afgiftsstigning,

jf. figur

Figur 1

Øget afgift på tobak fordelt efter disponibel

indkomst (pr. voksen), 2020 i 2017-niveau

Figur 2

Genindførelse af afgift på sodavand fordelt efter

disponibel indkomst (pr. person), 2020 i 2017-

niveau

Kr.

1.800

1.600

1.400

1.200

200

Kr.

250

Kr.

250

Kr.

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

100 200 300 400 500 600 700 800 900

Disponibel indkomst, 1.000 kr.

1.000

800

600

400

200

150

100

200

300

400

500

600

700

800

900

Disponibel indkomst, 1.000 kr.

Anm.: Stigningen i afgiften er opgjort som den afledte virkning på den familieækvivalerede disponible indkomst pr.

person i familien (i figur 1 dog pr. voksen i familien). Den disponible indkomst er ligeledes opgjort som den

familieækvivalerede disponible indkomst pr. person i familien. Punkterne i figurerne repræsenterer

befolkningen opdelt i 20 lige store grupper inddelt efter familieækvivaleret disponibel indkomst.

Kilde: Egne beregninger på basis af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse.

I figuren er den gennemsnitlige virkning af afgiftsstigningen opgjort for 20 ind-

komstgrupper efter familieækvivaleret disponibel indkomst. De relativt store afvi-

gelser fra den ene indkomstgruppe til den anden antages at være udtryk for stik-

prøveusikkerhed og derfor anvendes ikke de faktiske niveauer for de 20 ind-

komstgrupper, men i stedet en estimeret lineær sammenhæng,

jf. den røde kurve i

figur 1.

Det bemærkes, at den estimerede sammenhæng mellem øget afgift på tobak og

disponibel indkomst indebærer en større virkning for de lave indkomstgrupper

end for høje indkomstgrupper. Omvendt kan der for sodavandsafgiften estimeres

en positiv sammenhæng mellem afgiften og den disponible indkomst pr. person,

jf. figur 2.

Den estimerede sammenhæng mellem afgift på sodavand og disponibel indkomst

er baseret på en proportional fordeling af det skønnede umiddelbare provenu fra

genindførelse af sodavandsafgiften på 630 mio. kr. på familiernes samlede udgift

til mineralvand og kildevand (varekode 12211111), sodavand (varekode

12221111), Orangeade, sommerdrik og saftevand (varekode 12221112) samt iste

(varekode 12221111). I praksis vil en del af afgiftsprovenuet skulle henføres til

husholdningernes udgift til drikkevare ved bespisning ude, men altså her blot for-

delt på købet af sodavandsprodukter.

Side 5 af 10

For det skønnede umiddelbare provenu fra den foreslåede klimaafgift på flyrejser

(passagerafgift) på 1,24 mia. kr., hvoraf 620 mio. kr. kan henføres til husholdnin-

gerne, er der i fordelingsopgørelsen ligeledes taget udgangspunkt i en proportional

fordeling af husholdningernes andel på de enkelte familiers udgift til flyrejser (va-

rekode 73311111 og 73311112). Principielt skulle udgiften omdannes til et skøn

for

antallet

af flyrejser den dækker over, idet forslaget er, at der indføres en afgift

pr. flyvning. Med den simple proportionale fordeling vil der være en tendens til, at

afgiften på lange og dyre flyrejser overvurderes, mens den undervurderes på korte

og billige flyrejser.

Der estimeres en positiv sammenhæng mellem passagerafgiften og niveauet for

den disponible indkomst. Den positive sammenhæng er dog i høj grad et resultat

af forholdsvis store udgifter til flyrejser blandt de 15 pct. af befolkningen med de

højeste disponible indkomster,

jf. figur 3.

Figur 3

Indførelse af afgift på flyrejser fordelt efter

disponibel indkomst (pr. person), 2020 i 2017-

niveau

Kr.

700

Kr.

700

Figur 4

Indførelse af klimaafgift på oksekød fordelt efter

disponibel indkomst (pr. person), 2020 i 2017-

niveau

Kr.

1.600

1.400

Kr.

1.600

1.400

600

500

400

600

500

400

1.200

1.000

800

1.200

1.000

800

300

200

100

200

300

400

500

600

700

800

900

Disponibel indkomst, 1.000 kr.

300

200

100

600

400

200

100 200 300 400 500 600 700 800 900

Disponibel indkomst, 1.000 kr.

600

400

200

Anm.: Se anmærkning til figur 1.

Kilde: Egne beregninger på basis af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse.

Også for så vidt angår den foreslåede klimaafgift på oksekød på 17 kr. pr. kg. er

det antaget, at det umiddelbare provenu kan fordeles proportionalt med de enkel-

te familiers udgift til køb af oksekød. Dvs. at der beregningsteknisk er set bort fra

forskelle i kilopris mellem forskellige typer oksekød. Klimaafgiften på okse- og

kalvekød vil omfatte en række varekoder. Konkret er der i fordelingsopgørelsen

identificeret 20 varekoder som afgiften fordeles på (alle varekoder som begynder

med 1121). Fordeling af det umiddelbare provenu på 2,6 mia. kr. fra klimaafgiften

på okse- og kalvekød proportionalt med familiernes udgift til disse varegrupper

udviser en relativ pæn lineær positiv sammenhæng mellem klimaafgiften og ni-

veauet for den disponible indkomst,

jf. figur 4.

Endelig indgår der et forslag om, at genindføre NOx-afgiften. I svaret på finans-

udvalgets spørgsmål nr. 93 af 3. november 2016 er virkningen af at genindføre

NOx-afgiften beklageligvis anført under betegnelsen Biomasse. Finansministeriet

har ikke fundet det muligt at skønne over det mulige provenu fra den foreslåede

Side 6 af 10

afgift på biomasse, idet afgiftsgrundlaget ikke vurderes at være tilstrækkelig præcist

afgrænset i forslaget. Derfor skulle der heller ikke have været indregnet en virk-

ning fra forslaget om afgift på biomasse i svaret på finansudvalgets spørgsmål nr.

93. Tilsvarende indregnes der ikke et bidrag fra forslaget om afgift på brændeov-

ne.

Den foreslåede genindførelse af NOx-afgiften vurderes at have en umiddelbar

provenuvirkning på 680 mio. kr., hvoraf 60 mio. kr. kan henføres til husholdnin-

gerne. De 60 mio. kr. er i fordelingsopgørelsen indregnet proportionalt med fami-

liernes udgift til el. Det kan på den baggrund estimeres, at NOx-afgiften vokser

med niveauet for den disponible indkomst,

jf. figur 5.

Figur 5

Genindførelse af NOx-afgiften fordelt efter

disponibel indkomst (pr. person), 2020 i 2017-

niveau

Kr.

Figur 6

Nedvæltning af erhvervenes andel af

afgiftsstramningerne fordelt efter disponibel

indkomst (pr. person), 2020 i 2017-niveau

Kr.

3.000

2.500

2.000

Kr.

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

1.500

1.000

500

100 200 300 400 500 600 700 800 900

Disponibel indkomst, 1.000 kr.

500

100

200

300

400

500

600

700

800

900

Disponibel indkomst, 1.000 kr.

Anm.: Se anmærkning til figur 1.

Kilde: Egne beregninger på basis af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse.

Udover den direkte virkning af afgiftsstramningerne for husholdningernes øko-

nomi vil erhvervenes andel af afgiftsstramningerne påvirke husholdningerne gen-

nem nedvæltning i løn eller overvæltning i pris. Hvad enten erhvervenes andel

nedvæltes eller overvæltes vurderes virkningen for husholdningerne at være om-

trent proportional med den disponible indkomst. Når nedvæltning i løn kan svare

til en omtrent proportional skat på den disponible indkomst skal det ses i sam-

menhæng med, at en ændring i lønnen afspejler sig i en ændring i overførslerne via

satsreguleringsprincipperne samt i en ændring i de offentlige lønninger via regule-

ringsmekanismen i de offentlige overenskomster.

Erhvervenes andel af afgiftsstigningerne udgør 700 mio. kr. fra øgede afgifter på

benzin og diesel, 1.580 mio. kr. fra miljøafgift på lastbiler, 620 mio. kr. fra klima-

afgiften på flyrejser, 610 mio. kr. fra genindførelse af NOx-afgiften og 240 mio.

kr. fra øget registreringsafgift. Samlet set indregnes der således en afledt afgifts-

stramning 3.760 mio. kr. fordelt proportionalt med den disponible indkomst for

familierne,

jf. figur 6.

Side 7 af 10

Med udgangspunkt i familietypernes disponible indkomster omregnet til en fami-

lieækvivaleret disponibel indkomst pr. person og de estimerede sammenhænge i

figur 1-6 ovenfor kan der udledes et skøn for afgiftsstigningerne for personerne i

familierne. Disse kan omregnes til en samlet afgiftsstigning for hele familien,

jf.

tabel 1.

Tabel 1

Opgørelse af virkning fra øvrige afgiftsstigninger for de syv familietyper, 2020 i 2017-niveau

Enlig

dagpen-

Enlig

LO-par

gemodta-

LO’er

med 2

ger uden uden børn

børn i

i lejebolig ejerbolig

lejebolig

Disponibel indkomst

- Familien

- Pr. person (ækvivaleret)

Øget afgift på tobak

- Pr. voksen (ækvivaleret)

- For familien (afrundet)

Genindfør sodavandsafgift

- Pr. person (ækvivaleret)

- For familien (afrundet)

Indfør afgift på flyrejser

- Pr. person (ækvivaleret)

- For familien (afrundet)

Klimaafgift på oksekød

- Pr. person (ækvivaleret)

- For familien (afrundet)

Genindfør NOx-afgiften

- Pr. person (ækvivaleret)

- For familien (afrundet)

Nedvæltning fra erhverv

- Pr. person (ækvivaleret)

- For familien (afrundet)

Øvrige afgifter samlet

- Ekskl. erhvervenes andel

- Inkl. erhvervenes andel

1.800

2.300

1.900

2.650

3.500

5.100

3.750

5.950

4.050

6.950

1.800

2.300

2.700

3.500

526

550

758

750

693

1.600

951

2.200

1.266

2.900

524

500

515

800

538

550

607

600

588

1.350

665

1.550

759

1.750

538

550

535

800

100

122

100

111

250

156

350

212

500

100

151

150

156

150

154

350

159

350

165

400

151

150

151

250

1.013

1.000

986

1.000

993

1.500

964

1.450

929

1.400

1.012

1.000

1.013

1.550

160.666

231.300

486.048

211.565

666.742

290.216

887.829

386.450

160.076

238.061

157.062

Funktio-

nærpar

med 2

børn i

ejerbolig

Direktør-

Enlig

Pensio-

familie

pensionist nistpar

med 2

med ATP i med ATP i

børn i

lejebolig lejebolig

ejerbolig

Anm.: De opgjorte virkninger af afgiftsstigningerne pr. person (pr. voksen for tobak) er baseret på de estimerede

sammenhænge i figur 1-6. På grund af afrunding i tabellen summer enkeltelementerne ikke nødvendigvis til

totalerne.

Kilde: Egne beregninger på basis af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse.

LO-parret med to børn i ejerbolig har en disponibel indkomst på 485.048 kr. Det

svarer til en familieækvivaleret disponibel indkomst på 211.565 kr. pr. person i

familien. Baseret på denne disponible indkomst kan der estimeres en gennemsnit-

lig virkning på den familieækvivalerede disponible indkomst af de øgede tobaksaf-

Side 8 af 10

gifter på 993 kr. årligt pr. voksen ud fra den estimerede sammenhæng i figur 1,

hvilket svarer til en samlet afgiftsstigning på 1.500 kr. for familien.

Boligskat

Det sidste af de indregnede afgifts- og skattestigninger i svaret på finansudvalgets

spørgsmål nr. 93 er forslaget om at udfase ejendomsværdiskattestoppet, hæve den

lave skatteprocent fra 1 til 1,2 pct. og ophæve nedslaget til ejere, som har købt før

1/7-1998.

Der er tre af de betragtede familietyper som bor i ejerbolig. LO-parret bor i en

ejerbolig på 130 m

, hvor grundlaget for ejendomsværdiskatten (2001/02-

vurderingen) udgør 1.096.000 kr., mens funktionærparret og direktørparret bor i

en ejerbolig på 150 m

, hvor grundlaget for ejendomsværdiskatten udgør

1.338.900 kr.

Skattestoppet for ejendomsværdiskatten gælder frem til 2020. Fremskrives grund-

laget for ejendomsværdiskatten med udviklingen i kontanthusprisen fra 2002 til

2020, kan der udledes et umiddelbart skøn for ejendomsværdien i 2020 og dermed

et skøn for grundlaget for ejendomsværdiskatten i fravær af skattestoppet. Det

skal bemærkes, at en sådan opgørelse ikke tager højde for ejendomsværdiskatte-

stoppets påvirkning af prisudviklingen.

Kontanthusprisen skønnes at være knap 82 pct. højere i 2020 end i 2002. Det

indebærer et grundlag for ejendomsværdiskatten på 1.992.000 kr. for LO-parret

og på 2.433.500 kr. for funktionær- og direktørparret. Uden skattestoppet ville

grundlaget for ejendomsværdiskatten alt andet lige være hhv. 896.000 kr. og

1.094.600 kr. højere, svarende til en stigning i ejendomsværdiskatten på hhv. 8.960

kr. og 10.946 kr.,

jf. tabel 2.

Hertil kommer forhøjelsen af beskatningsprocenten fra 1,0 pct. til 1,2 pct., som

med grundlaget uden skattestop indebærer en stigning i ejendomsværdiskatten på

knap 4.000 kr. for LO-parret og godt 4.850 kr. for funktionær- og direktørparret.

Endelig er der ophævelse af nedslaget for ejere, som har købt før 1/7-1998. Den-

ne ophævelse har dog relativt beskeden betydning for de betragtede typer, idet de

er antaget at repræsenterer ”gamle” ejere i en aftagende grad.

Side 9 af 10

Tabel 2

Opgørelse af stigningen i ejendomsværdiskatten for de tre familietyper i ejerbolig, 2020 i 2017-niveau

LO-parret

Grundlag for ejendomsværdiskat

- Gældende regler

- Uden skattestop

- Forskel

Alternativets forslag til stigning i ejendomsværdiskatten

- Ophævelse af skattestoppet (1 pct. af forskellen i grundlaget)

- Forhøjelse af beskatningsprocenten (0,2 pct. af grundlag uden skattestop)

- Ophævelse af nedslag til ejere der har købt før 1/7-1998

- Samlet

Gradvis indfasning over 10 år

- 2017

- 2018

- 2019

- 2020

- 2020 i 2017-niveau (afrundet)

1.318

2.636

3.954

5.272

4.800

1.608

3.217

4.825

6.434

5.850

8.960

3.984

237

13.181

10.946

4.867

271

16.084

1.096.000

1.992.000

896.000

1.338.900

2.433.500

1.094.600

Funktionærparret

og direktørparret

Anm.: Det indgår som en generel antagelse i familietypemodellen, at den gradvise udfasning af antallet af ejere, der

har købt før 1/7-1998, afspejles ved et vægtet gennemsnit af fuldt nedslag og intet nedslag. I 2020

repræsenterer typerne således 7 pct. med nedslag og 93 pct. uden nedslag.

Kilde: Egne beregninger baseret på antagelser i Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel.

Afslutningsvis vil jeg gerne beklage, at de her beskrevne opgørelser ikke er afspej-

let i det oprindelige svar på finansudvalgets spørgsmål nr. 93 af 3. november 2016.

Der henvises til det netop oversendte reviderede svar.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Side 10 af 10

Tabel 3

Familietypernes overordnede karakteristika

Løn

Kr., 2017-niveau

Erhvervsaktive

Enlig LO’er uden børn i lejebolig

Enlig LO’er uden børn i ejerbolig

LO-par med 2 børn i lejebolig

LO-par med 2 børn i ejerbolig

LO-par med 2 børn i ejerbolig (1. år)

LO-par uden børn i ejerbolig

Funktionærpar med 2 børn i ejerbolig

Funktionærpar med 2 børn i lejebolig

Direktørfamilie med 2 børn i ejerbolig

Overførselsmodtagere

Enlig dagpengemodtager uden børn i

lejebolig

Enlig kontanthjælpsmodtager uden

børn i lejebolig

Enlig udeboende studerende i lejebolig

Enlig førtidspensionist i lejebolig

Enlig efterlønsmodtager i lejebolig

Enlig pensionist i lejebolig

Enlig pensionist med ATP i lejebolig

Enlig pensionist med ATP i ejerbolig

Kontanthjælpspar (op til 6 måneder)

Kontanthjælpspar (efter 6 måneder)

Par på førtidspension i lejebolig

Pensionistpar med ATP i lejebolig

Pensionistpar med ATP i ejerbolig

145.231

215.920

132.576

72.180

219.816

197.572

172.632

184.211

177.696

176.556

186.672

129.496

177.696

176.556

186.672

129.496

17.467

5.477

Nej

100

755

713

540

744

713

540

52.821

33.957

36.933

52.821

49.882

53.983

74.421

60.571

53.983

13.688

351.650

508.752

1.017.505

351.650

508.752

17.467

15.194

11.527

17.467

9.254

Nej

100

130

150

130

150

755

541

744

534

566

744

566

52.821

54.075

74.421

69.463

84.855

96.747

84.855

42.659

54.798

40.462

54.798

66.941

13.688

Person 1

Overførsel

Faglige kontingenter

Person 2

Folkekirke

Person Person

Bolig

Alder (institution)

Boligud- Prioritets- Vedlige- Person Person

Barn 1 Barn 2

gift

renter

holdelse

Person 2 Person 1 Person 2 Person 1

Kvm

Kvm-

pris

5 (BH) 10 (SFO)

Anm.: Førtidspensionisten er på ny ordning.

1) I praksis er niveauet for overførslen ikke et karakteristika for typen. Ydelsesniveauet beregnes i modellen ud fra hvilken overførselstype personen er. Udover det anførte beløb i indkomsterstattende ydelse kan typerne

modtage børnetilskud, børnefamilieydelse, tilskud til daginstitutionsbetaling og boligstøtte. Disse ydelser beregnes i modellen givet typens karakteristika og gældende regler for den pågældende ydelse.

2) Omfatter bidrag til A-kasse, fagforening og efterlønsbidrag.

3) For ejere er boligudgiften antaget at svare til 4 pct. af ejendomsværdien. Ejendomsværdien er bestemt som den offentlige vurdering i 1999 fremskrevet med udviklingen i kontanthusprisen. Prioritsrenterne er opgjort

som et simpelt gennemsnit af renteudgifterne for samme bolig købt indenfor de seneste 10 år. For førsteårsejeren er prioritetsrenterne dog opgjort som renteudgiften i en enkelt år (første år).

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel.