Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1847266_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. januar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 75 (Alm. del) af 21.
november 2017 stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren i detaljer redegøre for de antagelser og fremgangsmåder Finansmi-
nisteriet anvender i udregningen af virkninger på familietypernes rådighedsbeløb
af skatte- og afgiftsstigninger, jf. svaret på FIU alm. del
spørgsmål 93 (2016-17)?
Svar
Det skal indledningsvist bemærkes, at nedenstående dokumentation af beregnin-
gerne har givet anledning til at oversende et revideret svar på finansudvalgets
spørgsmål nr. 93 af 3. november 2016.
Når Finansministeriet opgør virkninger af skatte- og afgiftstiltag for familietyper,
sker det med udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemo-
del. I modellen er der opstillet 22 typer med bestemte karakteristika. De 22 fami-
lietyper og de overordnede karakteristika er kort opsummeret i bilagstabel 1 sidst i
dette svar. Det skal bemærkes, at typerne er i samme situation år efter år. Det er
alene løn-, pris- og huslejeniveau mv. der ændre sig fra år til år. Familiernes sam-
mensætning, personernes alder, antallet af børn og boligens størrelse mv. ændrer
sig ikke.
Typeeksemplerne er således velegnet til at illustrere den isolerede virkning af re-
gelændringer, idet typerne er stiliserede eksempler med faste antagelser om ar-
bejdsmarkedstilknytning, samlivsforhold, boligudgift mv. Typernes karakteristika
er valgt så de så vidt muligt afspejler det typiske. De afspejler imidlertid ikke den
spredning, der også er, og typeberegninger er således mindre egnede til at illustrere
fordelingsvirkninger og virkninger for andre grupper end de typiske.
Der kan opstilles andre typer ud fra standardtyperne med henblik på at illustrere
virkning af lovgivning for mindre typiske grupper eller med henblik på at få et
indtryk af fordelingsvirkningen. Sidstnævnte ved at variere på fx lønindkomst og
holde øvrige karakteristika faste. En sådan justering i antagelserne skal dog tolkes
varsomt, idet billedet nemt kan blive misvisende, hvis der i virkeligheden er en
korrelation mellem de forskellige karakteristika fx indkomst og boligudgift.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om de antagelser og fremgangsmåder som Finansministeriet anvender i udregningen af familietypernes rådighedsbeløb, til finansministeren
Side 2 af 10
Givet de antagelser, der karakteriserer den enkelte type, kan der ud fra gældende
regler for skat og boligstøtte mv. opgøres en disponibel indkomst for hver type,
og det er således også relativt simpelt at opgøre virkningen på den disponible ind-
komst af at ændre i reglerne, fx for indkomstskat, indkomstoverførsler eller bolig-
støtte.
Ændringer i afgifter påvirker ikke umiddelbart de opgjorte disponible indkomster,
men en højere eller lavere afgift indebærer selvsagt, at værdien af den disponible
indkomst ændrer sig. For at illustrere virkningen af en ændring i en afgift kan af-
giftsændringen indregnes som en ækvivalent ændring i den disponible indkomst.
Det skal bemærkes, at illustration af virkning af afgiftsændringer ikke er en del af
modelsetuppet, men en opgørelse der kan udarbejdes, og hvor der ofte vil skulle
tages stilling til, hvordan opgørelsen skal laves for at være så retvisende som mu-
lig.
Med fx afgift på diesel som eksempel, kan der tænkes mindst tre tilgange til en
opgørelse af virkningen af en ændring i afgiften for familietyperne. Det kunne
lægges til grund, at det ikke har nogen virkning, fordi de betragtede typer ikke har
dieselbiler. En anden tilgang kunne være at opgøre virkningen under antagelse af,
at familien har en dieselbil. Det er måske ikke det typiske, men kan være relevant i
forhold til netop en illustration af dieselafgiftens betydning. Endelig kan der tages
udgangspunkt i, at den enkelte familietype repræsenterer familier med lignende
karakteristika, men med et forskelligartet forbrugsmønster, hvor nogen kører die-
selbil andre ikke. På den baggrund kan der argumenteres for at indregne en gen-
nemsnitlig virkning.
I svaret på finansudvalgets spørgsmål nr. 93 af 3. november 2016 er der i forhold
til bilforbruget foretaget en konkret antagelse, mens der for de øvrige afgifter er
anlagt en gennemsnitsbetragtning.
Bil- og brændstofsafgifter
For så vidt angår Alternativets forslag til højere afgifter på brændstof og højere
registreringsafgift er den opgjorte virkning givet ved det forudsatte bilforbrug,
jf.
anmærkningen til tabel 1 i svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 af 3. november 2016.
Eksempelvis kan virkningen af Alternativets forslag om en forhøjelse af benzinaf-
giften fra 4,61 øre/liter til 6 øre/liter opgøres som (6,00-4,61 øre pr. liter) x
(15.000 km årligt/12,5 km pr. liter) = 1.668 kr. for den enlige LO-arbejder uden
børn, hvilket inkl. moms er 2.085 kr., svarende til de 2.100 kr. i svaret, hvor der er
afrundet til nærmeste 100 kr.
For virkningen af Alternativets forslag om øget registreringsafgift kan bereg-
ningsmetoden illustreres med udgangspunkt i den anførte virkning for pensionist-
parret, som antages at have en benzinbil, der kører 20 km pr. liter. Efter gældende
regler (før 2. oktober 2017) opnås et fradrag i registreringsafgiften på 4.000 kr. for
hver km pr. liter, bilen tilbagelægger ud over 16 km pr. liter. Med Alternativets
forslag øges bundgrænsen fra 16 km pr. liter til 20 km pr. liter. Nyprisen på den
bil, som pensionistparret har, stiger således med 4 x 4.000 kr.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om de antagelser og fremgangsmåder som Finansministeriet anvender i udregningen af familietypernes rådighedsbeløb, til finansministeren
1847266_0003.png
Side 3 af 10
Bilen er antaget købt brugt og er tre år gammel. Hvis afgiften fordeles ligeligt over
en 10-årig periode kan 3/10 af afgiftsstramningen henføres til den tidligere ejer og
prisstigningen på den brugte bil udgør dermed 7/10 af afgiftsstigningen, dvs.
11.200 kr. inkl. moms. Under antagelse af at bilen finansieres over 7 år til en rente
på 4,5 pct., svarer prisstigningen på 11.200 kr. til en årlig merudgift til finansiering
af bilkøbet på ca. 1.900 kr. og ca. 1.800 kr. efter indregning af højere fradrag for
renteudgifter
1
.
I det oprindelige svar på finansudvalgets spørgsmål nr. 93 er der angivet en
stramning fra registreringsafgiften på 2.800 kr. for pensionistparret. Dette er rettet
til 1.800 kr. i det reviderede svar. Tilsvarende er stigningen i registreringsafgiften
og nedjusteret fra 600 kr. til 500 kr. for LO-parret og fra 1.500 kr. til 1.100 kr. for
funktionærfamilien i det reviderede svar.
Tilgangen med en konkret antagelse vedr. typernes biler indebærer, at forslaget
om at ændre på dieselafgiften ikke umiddelbart har betydning for de betragtede
typer. Dog vil den del af forhøjelsen af dieselafgiften, der vedrører erhvervenes
forbrug, påvirke husholdningerne og dermed familietyperne gennem nedvæltning i
løn og/eller overvæltning i pris, jf. nedenfor.
Øvrige afgiftsstigninger
Ved de øvrige anførte virkninger af Alternativets forslag til afgiftsstigninger (to-
bak, sodavand, biomasse, passager og oksekød) er der anlagt en gennemsnitsbe-
tragtning.
I gennemsnitsbetragtningen tages der udgangspunkt i den skønnede umiddelbare
provenuvirkning af afgiftsstigningerne samt i forbruget af de varer, som afgifts-
stigningerne vurderes at berøre. I Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse fin-
des der detaljerede oplysninger om familiers forbrug af forskellige vare. Undersø-
gelsen er særdeles detaljeret med hensyn til opdeling af forbruget, men omfatter et
relativt lille udsnit af familier i Danmark (knap 2.500 familier).
Med udgangspunkt i forbrugsundersøgelsen er afgiftsstigningerne (de skønnede
afgiftsprovenuer) fordelt ud på de knap 2.500 familier opregnet til hele befolknin-
gen med forbrugsundersøgelsens vægtning. Fordelingen er her foretaget ud fra en
antagelse om, at afgiften/afgiftsstigningen er proportional med forbruget.
For forslaget om at hæve tobaksafgiften med 50 pct. er der således taget udgangs-
punkt i familiernes udgifter til cigaretter (varekode 22111111), cigarer (varekode
22121111), cerutter og cigarillos (varekode 22121112) samt pibetobak, cigaretto-
bak og andre tobaksvarer (varekode 22131111). Det skønnede umiddelbare af-
giftsprovenu på 3,44 mia. kr. er fordelt på de enkelte familier baseret på deres
opgjorte udgift til tobaksvarer. Den herved udledte øgede afgiftsbelastning er her-
efter fordelt på familiernes medlemmer, idet der i fordelingen tages højde for
stordriftsfordele ved at være flere i familien om de fælles udgifter. Dermed opnås
1
Den årlige ydelse udgør 1.900 kr. svarende til en samlet rentebetaling på 7 x 1.900 - 11.200 = 2.100 kr. over perioden.
Med en fradragsværdi på 33,784 pct. giver det en skattebesparelse på 709 kr., svarende til ca. 100 kr. årligt når der antages
en ens fordeling på de 7 år.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om de antagelser og fremgangsmåder som Finansministeriet anvender i udregningen af familietypernes rådighedsbeløb, til finansministeren
1847266_0004.png
Side 4 af 10
et udtryk for den afledte virkning på den familieækvivalerede disponible indkomst
af en forhøjelse af afgifterne på tobak. På den baggrund kan der estimeres en
sammenhæng mellem disponibel indkomst og den skønnede afgiftsstigning,
jf. figur
1.
Figur 1
Øget afgift på tobak fordelt efter disponibel
indkomst (pr. voksen), 2020 i 2017-niveau
Figur 2
Genindførelse af afgift på sodavand fordelt efter
disponibel indkomst (pr. person), 2020 i 2017-
niveau
Kr.
1.800
1.600
1.400
1.200
200
200
Kr.
250
Kr.
250
Kr.
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
0
100 200 300 400 500 600 700 800 900
Disponibel indkomst, 1.000 kr.
1.000
800
600
400
200
0
150
150
100
100
50
50
0
0
100
200
300
400
500
600
700
800
900
Disponibel indkomst, 1.000 kr.
0
Anm.: Stigningen i afgiften er opgjort som den afledte virkning på den familieækvivalerede disponible indkomst pr.
person i familien (i figur 1 dog pr. voksen i familien). Den disponible indkomst er ligeledes opgjort som den
familieækvivalerede disponible indkomst pr. person i familien. Punkterne i figurerne repræsenterer
befolkningen opdelt i 20 lige store grupper inddelt efter familieækvivaleret disponibel indkomst.
Kilde: Egne beregninger på basis af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse.
I figuren er den gennemsnitlige virkning af afgiftsstigningen opgjort for 20 ind-
komstgrupper efter familieækvivaleret disponibel indkomst. De relativt store afvi-
gelser fra den ene indkomstgruppe til den anden antages at være udtryk for stik-
prøveusikkerhed og derfor anvendes ikke de faktiske niveauer for de 20 ind-
komstgrupper, men i stedet en estimeret lineær sammenhæng,
jf. den røde kurve i
figur 1.
Det bemærkes, at den estimerede sammenhæng mellem øget afgift på tobak og
disponibel indkomst indebærer en større virkning for de lave indkomstgrupper
end for høje indkomstgrupper. Omvendt kan der for sodavandsafgiften estimeres
en positiv sammenhæng mellem afgiften og den disponible indkomst pr. person,
jf. figur 2.
Den estimerede sammenhæng mellem afgift på sodavand og disponibel indkomst
er baseret på en proportional fordeling af det skønnede umiddelbare provenu fra
genindførelse af sodavandsafgiften på 630 mio. kr. på familiernes samlede udgift
til mineralvand og kildevand (varekode 12211111), sodavand (varekode
12221111), Orangeade, sommerdrik og saftevand (varekode 12221112) samt iste
(varekode 12221111). I praksis vil en del af afgiftsprovenuet skulle henføres til
husholdningernes udgift til drikkevare ved bespisning ude, men altså her blot for-
delt på købet af sodavandsprodukter.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om de antagelser og fremgangsmåder som Finansministeriet anvender i udregningen af familietypernes rådighedsbeløb, til finansministeren
1847266_0005.png
Side 5 af 10
For det skønnede umiddelbare provenu fra den foreslåede klimaafgift på flyrejser
(passagerafgift) på 1,24 mia. kr., hvoraf 620 mio. kr. kan henføres til husholdnin-
gerne, er der i fordelingsopgørelsen ligeledes taget udgangspunkt i en proportional
fordeling af husholdningernes andel på de enkelte familiers udgift til flyrejser (va-
rekode 73311111 og 73311112). Principielt skulle udgiften omdannes til et skøn
for
antallet
af flyrejser den dækker over, idet forslaget er, at der indføres en afgift
pr. flyvning. Med den simple proportionale fordeling vil der være en tendens til, at
afgiften på lange og dyre flyrejser overvurderes, mens den undervurderes på korte
og billige flyrejser.
Der estimeres en positiv sammenhæng mellem passagerafgiften og niveauet for
den disponible indkomst. Den positive sammenhæng er dog i høj grad et resultat
af forholdsvis store udgifter til flyrejser blandt de 15 pct. af befolkningen med de
højeste disponible indkomster,
jf. figur 3.
Figur 3
Indførelse af afgift på flyrejser fordelt efter
disponibel indkomst (pr. person), 2020 i 2017-
niveau
Kr.
700
Kr.
700
Figur 4
Indførelse af klimaafgift på oksekød fordelt efter
disponibel indkomst (pr. person), 2020 i 2017-
niveau
Kr.
1.600
1.400
Kr.
1.600
1.400
600
500
400
600
500
400
1.200
1.000
800
1.200
1.000
800
300
200
100
0
0
100
200
300
400
500
600
700
800
900
Disponibel indkomst, 1.000 kr.
300
200
100
0
600
400
200
0
0
100 200 300 400 500 600 700 800 900
Disponibel indkomst, 1.000 kr.
600
400
200
0
Anm.: Se anmærkning til figur 1.
Kilde: Egne beregninger på basis af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse.
Også for så vidt angår den foreslåede klimaafgift på oksekød på 17 kr. pr. kg. er
det antaget, at det umiddelbare provenu kan fordeles proportionalt med de enkel-
te familiers udgift til køb af oksekød. Dvs. at der beregningsteknisk er set bort fra
forskelle i kilopris mellem forskellige typer oksekød. Klimaafgiften på okse- og
kalvekød vil omfatte en række varekoder. Konkret er der i fordelingsopgørelsen
identificeret 20 varekoder som afgiften fordeles på (alle varekoder som begynder
med 1121). Fordeling af det umiddelbare provenu på 2,6 mia. kr. fra klimaafgiften
på okse- og kalvekød proportionalt med familiernes udgift til disse varegrupper
udviser en relativ pæn lineær positiv sammenhæng mellem klimaafgiften og ni-
veauet for den disponible indkomst,
jf. figur 4.
Endelig indgår der et forslag om, at genindføre NOx-afgiften. I svaret på finans-
udvalgets spørgsmål nr. 93 af 3. november 2016 er virkningen af at genindføre
NOx-afgiften beklageligvis anført under betegnelsen Biomasse. Finansministeriet
har ikke fundet det muligt at skønne over det mulige provenu fra den foreslåede
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om de antagelser og fremgangsmåder som Finansministeriet anvender i udregningen af familietypernes rådighedsbeløb, til finansministeren
1847266_0006.png
Side 6 af 10
afgift på biomasse, idet afgiftsgrundlaget ikke vurderes at være tilstrækkelig præcist
afgrænset i forslaget. Derfor skulle der heller ikke have været indregnet en virk-
ning fra forslaget om afgift på biomasse i svaret på finansudvalgets spørgsmål nr.
93. Tilsvarende indregnes der ikke et bidrag fra forslaget om afgift på brændeov-
ne.
Den foreslåede genindførelse af NOx-afgiften vurderes at have en umiddelbar
provenuvirkning på 680 mio. kr., hvoraf 60 mio. kr. kan henføres til husholdnin-
gerne. De 60 mio. kr. er i fordelingsopgørelsen indregnet proportionalt med fami-
liernes udgift til el. Det kan på den baggrund estimeres, at NOx-afgiften vokser
med niveauet for den disponible indkomst,
jf. figur 5.
Figur 5
Genindførelse af NOx-afgiften fordelt efter
disponibel indkomst (pr. person), 2020 i 2017-
niveau
Kr.
25
Kr.
25
Figur 6
Nedvæltning af erhvervenes andel af
afgiftsstramningerne fordelt efter disponibel
indkomst (pr. person), 2020 i 2017-niveau
Kr.
3.000
2.500
2.000
Kr.
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
20
20
15
15
1.500
10
10
1.000
5
5
500
0
0
100 200 300 400 500 600 700 800 900
Disponibel indkomst, 1.000 kr.
500
0
0
0
100
200
300
400
500
600
700
800
900
Disponibel indkomst, 1.000 kr.
0
Anm.: Se anmærkning til figur 1.
Kilde: Egne beregninger på basis af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse.
Udover den direkte virkning af afgiftsstramningerne for husholdningernes øko-
nomi vil erhvervenes andel af afgiftsstramningerne påvirke husholdningerne gen-
nem nedvæltning i løn eller overvæltning i pris. Hvad enten erhvervenes andel
nedvæltes eller overvæltes vurderes virkningen for husholdningerne at være om-
trent proportional med den disponible indkomst. Når nedvæltning i løn kan svare
til en omtrent proportional skat på den disponible indkomst skal det ses i sam-
menhæng med, at en ændring i lønnen afspejler sig i en ændring i overførslerne via
satsreguleringsprincipperne samt i en ændring i de offentlige lønninger via regule-
ringsmekanismen i de offentlige overenskomster.
Erhvervenes andel af afgiftsstigningerne udgør 700 mio. kr. fra øgede afgifter på
benzin og diesel, 1.580 mio. kr. fra miljøafgift på lastbiler, 620 mio. kr. fra klima-
afgiften på flyrejser, 610 mio. kr. fra genindførelse af NOx-afgiften og 240 mio.
kr. fra øget registreringsafgift. Samlet set indregnes der således en afledt afgifts-
stramning 3.760 mio. kr. fordelt proportionalt med den disponible indkomst for
familierne,
jf. figur 6.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om de antagelser og fremgangsmåder som Finansministeriet anvender i udregningen af familietypernes rådighedsbeløb, til finansministeren
1847266_0007.png
Side 7 af 10
Med udgangspunkt i familietypernes disponible indkomster omregnet til en fami-
lieækvivaleret disponibel indkomst pr. person og de estimerede sammenhænge i
figur 1-6 ovenfor kan der udledes et skøn for afgiftsstigningerne for personerne i
familierne. Disse kan omregnes til en samlet afgiftsstigning for hele familien,
jf.
tabel 1.
Tabel 1
Opgørelse af virkning fra øvrige afgiftsstigninger for de syv familietyper, 2020 i 2017-niveau
Enlig
dagpen-
Enlig
LO-par
gemodta-
LO’er
med 2
ger uden uden børn
børn i
børn i
i lejebolig ejerbolig
lejebolig
Disponibel indkomst
- Familien
- Pr. person (ækvivaleret)
Øget afgift på tobak
- Pr. voksen (ækvivaleret)
- For familien (afrundet)
Genindfør sodavandsafgift
- Pr. person (ækvivaleret)
- For familien (afrundet)
Indfør afgift på flyrejser
- Pr. person (ækvivaleret)
- For familien (afrundet)
Klimaafgift på oksekød
- Pr. person (ækvivaleret)
- For familien (afrundet)
Genindfør NOx-afgiften
- Pr. person (ækvivaleret)
- For familien (afrundet)
Nedvæltning fra erhverv
- Pr. person (ækvivaleret)
- For familien (afrundet)
Øvrige afgifter samlet
- Ekskl. erhvervenes andel
- Inkl. erhvervenes andel
1.800
2.300
1.900
2.650
3.500
5.100
3.750
5.950
4.050
6.950
1.800
2.300
2.700
3.500
526
550
758
750
693
1.600
951
2.200
1.266
2.900
524
500
515
800
14
0
14
0
14
50
15
50
16
50
14
0
14
0
538
550
607
600
588
1.350
665
1.550
759
1.750
538
550
535
800
81
100
122
100
111
250
156
350
212
500
81
100
79
100
151
150
156
150
154
350
159
350
165
400
151
150
151
250
1.013
1.000
986
1.000
993
1.500
964
1.450
929
1.400
1.012
1.000
1.013
1.550
160.666
160.666
231.300
231.300
486.048
211.565
666.742
290.216
887.829
386.450
160.076
160.076
238.061
157.062
Funktio-
nærpar
med 2
børn i
ejerbolig
Direktør-
Enlig
Pensio-
familie
pensionist nistpar
med 2
med ATP i med ATP i
børn i
lejebolig lejebolig
ejerbolig
Anm.: De opgjorte virkninger af afgiftsstigningerne pr. person (pr. voksen for tobak) er baseret på de estimerede
sammenhænge i figur 1-6. På grund af afrunding i tabellen summer enkeltelementerne ikke nødvendigvis til
totalerne.
Kilde: Egne beregninger på basis af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse.
LO-parret med to børn i ejerbolig har en disponibel indkomst på 485.048 kr. Det
svarer til en familieækvivaleret disponibel indkomst på 211.565 kr. pr. person i
familien. Baseret på denne disponible indkomst kan der estimeres en gennemsnit-
lig virkning på den familieækvivalerede disponible indkomst af de øgede tobaksaf-
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om de antagelser og fremgangsmåder som Finansministeriet anvender i udregningen af familietypernes rådighedsbeløb, til finansministeren
Side 8 af 10
gifter på 993 kr. årligt pr. voksen ud fra den estimerede sammenhæng i figur 1,
hvilket svarer til en samlet afgiftsstigning på 1.500 kr. for familien.
Boligskat
Det sidste af de indregnede afgifts- og skattestigninger i svaret på finansudvalgets
spørgsmål nr. 93 er forslaget om at udfase ejendomsværdiskattestoppet, hæve den
lave skatteprocent fra 1 til 1,2 pct. og ophæve nedslaget til ejere, som har købt før
1/7-1998.
Der er tre af de betragtede familietyper som bor i ejerbolig. LO-parret bor i en
ejerbolig på 130 m
2
, hvor grundlaget for ejendomsværdiskatten (2001/02-
vurderingen) udgør 1.096.000 kr., mens funktionærparret og direktørparret bor i
en ejerbolig på 150 m
2
, hvor grundlaget for ejendomsværdiskatten udgør
1.338.900 kr.
Skattestoppet for ejendomsværdiskatten gælder frem til 2020. Fremskrives grund-
laget for ejendomsværdiskatten med udviklingen i kontanthusprisen fra 2002 til
2020, kan der udledes et umiddelbart skøn for ejendomsværdien i 2020 og dermed
et skøn for grundlaget for ejendomsværdiskatten i fravær af skattestoppet. Det
skal bemærkes, at en sådan opgørelse ikke tager højde for ejendomsværdiskatte-
stoppets påvirkning af prisudviklingen.
Kontanthusprisen skønnes at være knap 82 pct. højere i 2020 end i 2002. Det
indebærer et grundlag for ejendomsværdiskatten på 1.992.000 kr. for LO-parret
og på 2.433.500 kr. for funktionær- og direktørparret. Uden skattestoppet ville
grundlaget for ejendomsværdiskatten alt andet lige være hhv. 896.000 kr. og
1.094.600 kr. højere, svarende til en stigning i ejendomsværdiskatten på hhv. 8.960
kr. og 10.946 kr.,
jf. tabel 2.
Hertil kommer forhøjelsen af beskatningsprocenten fra 1,0 pct. til 1,2 pct., som
med grundlaget uden skattestop indebærer en stigning i ejendomsværdiskatten på
knap 4.000 kr. for LO-parret og godt 4.850 kr. for funktionær- og direktørparret.
Endelig er der ophævelse af nedslaget for ejere, som har købt før 1/7-1998. Den-
ne ophævelse har dog relativt beskeden betydning for de betragtede typer, idet de
er antaget at repræsenterer ”gamle” ejere i en aftagende grad.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om de antagelser og fremgangsmåder som Finansministeriet anvender i udregningen af familietypernes rådighedsbeløb, til finansministeren
1847266_0009.png
Side 9 af 10
Tabel 2
Opgørelse af stigningen i ejendomsværdiskatten for de tre familietyper i ejerbolig, 2020 i 2017-niveau
LO-parret
Grundlag for ejendomsværdiskat
- Gældende regler
- Uden skattestop
- Forskel
Alternativets forslag til stigning i ejendomsværdiskatten
- Ophævelse af skattestoppet (1 pct. af forskellen i grundlaget)
- Forhøjelse af beskatningsprocenten (0,2 pct. af grundlag uden skattestop)
- Ophævelse af nedslag til ejere der har købt før 1/7-1998
- Samlet
Gradvis indfasning over 10 år
- 2017
- 2018
- 2019
- 2020
- 2020 i 2017-niveau (afrundet)
1.318
2.636
3.954
5.272
4.800
1.608
3.217
4.825
6.434
5.850
8.960
3.984
237
13.181
10.946
4.867
271
16.084
1.096.000
1.992.000
896.000
1.338.900
2.433.500
1.094.600
Funktionærparret
og direktørparret
Anm.: Det indgår som en generel antagelse i familietypemodellen, at den gradvise udfasning af antallet af ejere, der
har købt før 1/7-1998, afspejles ved et vægtet gennemsnit af fuldt nedslag og intet nedslag. I 2020
repræsenterer typerne således 7 pct. med nedslag og 93 pct. uden nedslag.
Kilde: Egne beregninger baseret på antagelser i Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel.
Afslutningsvis vil jeg gerne beklage, at de her beskrevne opgørelser ikke er afspej-
let i det oprindelige svar på finansudvalgets spørgsmål nr. 93 af 3. november 2016.
Der henvises til det netop oversendte reviderede svar.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om de antagelser og fremgangsmåder som Finansministeriet anvender i udregningen af familietypernes rådighedsbeløb, til finansministeren
1847266_0010.png
Side 10 af 10
Tabel 3
Familietypernes overordnede karakteristika
Løn
Kr., 2017-niveau
Erhvervsaktive
Enlig LO’er uden børn i lejebolig
Enlig LO’er uden børn i ejerbolig
LO-par med 2 børn i lejebolig
LO-par med 2 børn i ejerbolig
LO-par med 2 børn i ejerbolig (1. år)
LO-par uden børn i ejerbolig
Funktionærpar med 2 børn i ejerbolig
Funktionærpar med 2 børn i lejebolig
Direktørfamilie med 2 børn i ejerbolig
Overførselsmodtagere
Enlig dagpengemodtager uden børn i
lejebolig
Enlig kontanthjælpsmodtager uden
børn i lejebolig
Enlig udeboende studerende i lejebolig
Enlig førtidspensionist i lejebolig
Enlig efterlønsmodtager i lejebolig
Enlig pensionist i lejebolig
Enlig pensionist med ATP i lejebolig
Enlig pensionist med ATP i ejerbolig
Kontanthjælpspar (op til 6 måneder)
Kontanthjælpspar (efter 6 måneder)
Par på førtidspension i lejebolig
Pensionistpar med ATP i lejebolig
Pensionistpar med ATP i ejerbolig
0
0
145.231
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
-
-
-
-
-
-
-
0
0
0
0
0
215.920
132.576
72.180
219.816
197.572
172.632
184.211
184.211
177.696
176.556
186.672
129.496
129.496
-
-
-
-
-
-
-
-
177.696
176.556
186.672
129.496
129.496
17.467
0
0
0
5.477
0
0
0
0
0
0
0
0
-
-
-
-
-
-
-
-
0
0
0
0
0
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
-
-
-
-
-
-
-
-
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
70
45
45
70
70
70
70
100
100
100
85
85
100
755
755
755
755
755
713
713
540
744
744
713
713
540
52.821
33.957
36.933
52.821
52.821
49.882
49.882
53.983
74.421
74.421
60.571
60.571
53.983
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
13.688
0
0
0
0
13.688
36
36
23
36
62
70
70
70
36
36
36
70
70
-
-
-
-
-
-
-
-
33
33
33
70
70
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
351.650
351.650
351.650
351.650
351.650
351.650
508.752
508.752
1.017.505
-
-
351.650
351.650
351.650
351.650
508.752
508.752
508.752
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
-
0
0
0
0
0
0
0
17.467
17.467
17.467
17.467
17.467
17.467
15.194
15.194
15.194
-
-
11.527
11.527
11.527
17.467
9.254
9.254
9.254
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
-
-
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
70
100
100
130
130
130
150
130
150
755
541
744
534
534
534
566
744
566
52.821
54.075
74.421
69.463
69.463
69.463
84.855
96.747
84.855
0
42.659
0
54.798
40.462
54.798
66.941
0
66.941
0
13.688
0
13.688
13.688
13.688
13.688
0
13.688
36
36
36
36
36
50
36
36
36
-
-
33
33
33
50
33
33
33
-
-
-
-
Person 1
Overførsel
1)
Faglige kontingenter
2)
Person 2
Folkekirke
Person Person
1
2
Bolig
3)
Alder (institution)
Boligud- Prioritets- Vedlige- Person Person
Barn 1 Barn 2
gift
renter
holdelse
1
2
Person 2 Person 1 Person 2 Person 1
Kvm
Kvm-
pris
5 (BH) 10 (SFO)
5 (BH) 10 (SFO)
5 (BH) 10 (SFO)
-
-
5 (BH) 10 (SFO)
5 (BH) 10 (SFO)
5 (BH) 10 (SFO)
5 (BH) 10 (SFO)
5 (BH) 10 (SFO)
-
-
-
-
-
-
Anm.: Førtidspensionisten er på ny ordning.
1) I praksis er niveauet for overførslen ikke et karakteristika for typen. Ydelsesniveauet beregnes i modellen ud fra hvilken overførselstype personen er. Udover det anførte beløb i indkomsterstattende ydelse kan typerne
modtage børnetilskud, børnefamilieydelse, tilskud til daginstitutionsbetaling og boligstøtte. Disse ydelser beregnes i modellen givet typens karakteristika og gældende regler for den pågældende ydelse.
2) Omfatter bidrag til A-kasse, fagforening og efterlønsbidrag.
3) For ejere er boligudgiften antaget at svare til 4 pct. af ejendomsværdien. Ejendomsværdien er bestemt som den offentlige vurdering i 1999 fremskrevet med udviklingen i kontanthusprisen. Prioritsrenterne er opgjort
som et simpelt gennemsnit af renteudgifterne for samme bolig købt indenfor de seneste 10 år. For førsteårsejeren er prioritetsrenterne dog opgjort som renteudgiften i en enkelt år (første år).
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel.