Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. december 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 74 (Alm. del) af 21.
november 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform oplyse den historiske vækst i det demografiske træk, år
for år, angivet i procent og i mia. kr. (2017-niveau), så langt tilbage som det er
muligt?
Svar
Det demografiske træk illustrerer udgiftstrækket på det offentlige forbrug, som
befolkningsudviklingen isoleret set medfører, såfremt den reale udgift pr. bruger
fastholdes uændret, og når der korrigeres for at befolkningen generelt bliver sun-
dere og derfor lever længere (delvis sund aldring).
I det opdaterede mellemfristede 2025-forløb fra august 2017 er det demografiske
træk beregnet på baggrund af data for individualiserbart offentligt forbrug
1
fra
2014, som skaleres til det opgjorte offentlige forbrug for 2016, der er seneste
regnskabsår. Den beregnede vækst i det demografiske træk viser således hvor me-
get det offentlige forbrug skulle vokse, hvis den reale offentlige forbrugsudgift pr.
bruger fastholdes på 2016-niveau (korrigeret for sund aldring).
Hvis man foretager beregning af væksten i det demografiske træk i mia. kr. tilbage
i tid, fx fra 2005 til 2006, vil beregningen således skulle fortolkes som det øgede
udgiftstræk i 2006 som ændringer i befolkningen mellem 2005 og 2006 isoleret set
ville medføre, hvis de reale offentlige forbrugsudgifter fastholdes på 2016-niveau,
og med den aktuelle fordeling på udgiftsområder mv.
Også når væksten opgøres i procent, skal beregninger tilbage i tid tages med det
forbehold, at den offentlige opgaveportefølje og -fordeling har ændret sig over tid.
Derfor kan der være afvigelser i de beregnede vækstrater i forhold til en bereg-
ning, hvor det anvendte data for det individualiserbare offentlige forbrug blev
opdateret løbende. Usikkerheden vil være større jo længere tilbage i tid beregnin-
1
Med individualiserbart offentligt forbrug menes offentlige forbrugsudgifter som ved brug af Lovmodellen og statistisk
metode kan henføres til borgere opdelt på køn, alder og herkomst. Det drejer sig fx om data for borgere, som bor på
plejehjem eller går i folkeskole. Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik og DREAM, som anvendes til at
beregne det demografiske træk, er netop opdelt på køn, alder og herkomst.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk