FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 645: Spm. om, hvor meget det vil koste at indføre gratis tandlægehjælp til de 120.000 mest social udsatte personer, til sundhedsministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Finansudvalg

Dato: 22-10-2018

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPENR

Sagsnr.: 1807823

Dok. nr.: 707072

Folketingets Finansudvalg har den 24. september 2019 stillet følgende spørgsmål nr.

645 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 645:

”Vil

ministeren vurdere, hvor meget det vil koste at indføre gratis tandlægehjælp til de

120.000 mest socialt udsatte personer?”

Svar:

Indledningsvis bemærker jeg, at en vurdering af merudgiften ved indførelse af gratis

tandpleje til socialt udsatte forudsætter, at der kan foretages en forholdsvis præcis

afgrænsning af målgruppen af socialt udsatte.

Til brug herfor har jeg indhentet udtalelse fra børne- og socialministeren, som oplyser

følgende vedrørende socialt udsatte voksne (dvs. personer på 18 år eller derover):

”So ialt udsatte perso er er e

eget sa

e sat gruppe af perso er og er ofte

kendetegnet ved at have ikke blot et enkelt problem, men ofte flere forskellige

problemer at slås med. Det drejer sig fx om hjemløshed, misbrug, psykiske lidelser,

prostitution eller vold i nære relationer, som giver behov for hjælp efter servicelo-

ven.

Børne- og Socialministeriet udgiver årligt Socialpolitisk Redegørelse, der giver et

overblik over den socialpolitiske indsats i Danmark, herunder med en opgørelse af,

hvor mange socialt udsatte voksne, der modtager indsatser efter serviceloven. Ud-

satte voksne er i redegørelsen afgrænset til personer over 18 år, som på grund af

psykiske vanskeligheder eller særlige sociale problemer modtager en indsats efter

serviceloven samt personer, der modtager alkoholbehandling efter sundhedslo-

ven. Personer, der modtager sociale indsatser efter serviceloven på et givet tids-

punkt, vil i sagens natur kun udgøre en del af det samlede antal socialt udsatte

personer.

Af den seneste redegørelse fra 2017 fremgår, at der er 63.700 personer over 18

år med sindslidelser eller sociale problemer, der modtog en indsats efter service-

loven, jf. tabellen nedenfor.

Tabel 1

Udsatte voksne, der modtager sociale indsatser på grund af sociale problemer eller psykiske vanskeligheder,

opdelt efter indsats, 2015

Indsatser

Dag- og døgnaflastning (§ 84)

Socialpædagogisk støtte (§ 85) *)

Udsatte voksne

100

23.900

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 645: Spm. om, hvor meget det vil koste at indføre gratis tandlægehjælp til de 120.000 mest social udsatte personer, til sundhedsministeren

Afløsning, personlig hjælp og pleje samt

praktisk hjælp (§ 95)

Borgerstyret personlig assistance (§ 96)

Ledsagerordning (§ 97)

Kontaktperson for døvblinde (§ 98)

Speciallægelig og psykologisk behandling samt te-

rapi (§ 102)

Stofmisbrugsbehandling (§ 101)

Alkoholbehandling (§ 141 i sundhedsloven)

Beskyttet beskæftigelse (§ 103)

Aktivitets- og samværstilbud (§ 104)

Midlertidigt ophold (§ 107)

Længerevarende ophold **)

Socialpædagogisk støtte i botilbud ***)

Botilbud i alt ****)

Herberg og forsorgshjem (§ 110)

Modtagere i alt *****)

300

200

15.400

12.900

1.500

5.700

4.100

2.900

900

7.700

6.000

63.700

Anm.: 18 år og derover ultimo året. *) Opgjort eksklusiv, hvor der til ydelsen er registreret, at den leveres

på et botilbud samt, hvor personen i samme kalenderår er registreret med et midlertidigt eller længere-

varende botilbud.

**) Længerevarende ophold omfatter §§ 108 og 192 i lov om social service og § 105 i lov om almene

boliger samt lov om friplejeboliger.

***) Socialpædagogisk støtte i botilbud omfatter socialpædagogisk støtte efter § 85, hvor der til ydelsen

er registreret et botilbud.

****) Botilbud i alt omfatter midlertidigt og længerevarende ophold samt socialpædagogisk støtte i botil-

bud. Registreringspraksis i forhold til socialpædagogisk støtte og botilbud varierer og der kan være

usikkerhed forbundet med opgørelsen.

*****) Modtagere i alt er antal unikke personer på tværs af alle ydelser, inkl. ydelser det er frivilligt for

kommunerne at indberette, bl.a. merudgiftsydelse efter § 100. Stof- og alkoholmisbrugsbehandling samt

herberg- og forsorgshjem er baseret på nationale registre. Øvrige indsatser er baseret på De Kommu-

nale Serviceindikatorer baseret på 44 kommuner med data i perioden 2014-2016 og skal tages med

forbehold. Modtagere i alt er beregnet på baggrund af det samlede antal unikke personer registreret i

De Kommunale Serviceindikatorer samt personer i alkohol- eller stofmisbrugsbehandling med myndig-

hedskommune blandt de ovennævnte 44 kommuner samt brugere af botilbud efter § 110 med bopæls-

adresse i de 44 kommuner. Modtagere i alt og modtagere af indsatser opgjort på baggrund af De Kom-

munale Serviceindikatorer er opregnet til landsplan på baggrund af indbyggertal vægtet med køn og

alder og afrundet til nærmeste 100. Alkoholbehandling baseret på modtagere i 2014, der var seneste

tilgængelige år, da Socialpolitisk Redegørelse 2017 blev offentliggjort.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke er alle modtagere af indsatser

efter serviceloven, der er fuldt dækket af registerdata. Nogle af ydelserne i De Kom-

munale Serviceindikatorer er frivillige at indberette for kommunerne. Det drejer

sig bl.a. om dækning af merudgifter (§ 100) og støtte til hjælpemidler (§ 112). Den

fulde brug af § 99 (støtte-/kontaktperson til udsatte voksne) kendes heller ikke,

idet ordningen ikke forudsætter visitation/registrering. Det samme er tilfældet for

den forebyggende indsats på voksenområdet under §§ 10 og 12.

For så vidt angår kvinder med ophold på kvindekrisecentre efter servicelovens

§109, findes registerdata herom fra 2017. Opgørelsen omfatter desuden heller ikke

personer i anonym alkohol- eller stofmisbrugsbehandling.

Det bemærkes, at Børne- og Socialministeriet udgiver Socialpolitisk Redegørelse

2018 ultimo 2018, hvor til der udarbejdes en oversigt over det samlede antal ud-

satte voksne, der modtager en social indsats i 2016.”

Side 2

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 645: Spm. om, hvor meget det vil koste at indføre gratis tandlægehjælp til de 120.000 mest social udsatte personer, til sundhedsministeren

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra børne- og socialministeren ovenfor, og jeg

bemærker således, at der her anvendes en mere snæver afgrænsning af målgruppen

af socialt udsatte (ca. 53 % af antallet af personer i spørgsmålet). Nedenfor er der der-

for opstillet et skøn over merudgifter ift. begge afgrænsninger.

Udgiftsskøn

Der er store usikkerheder forbundet med at udarbejde skøn og merudgifter ved en

sådan ny ordning. Der må derfor tages betydelige forbehold i forhold til nedenstående

udgiftsskøn og beregningsmetoder.

Som del af grundlaget kan nævnes, at den samlede udgift for den gennemsnitlige pati-

ent i voksentandplejen skønnes at udgøre ca. 1.000 kr. om året, hvoraf egenbetalingen

skønnes at udgøre ca. 70 %. Udgiftsniveauet er her beregnet med udgangspunkt i hele

den voksne befolkning på 18 år eller derover i Danmark, dvs. ca. 4,6 mio. borgere,

hvoraf knap 60 % (ca. 2,76 mio. borgere) forventes at gå til tandlæge hvert år.

Med henblik på at vurdere gruppen af socialt udsattes forventede brug af tandlæge-

ydelser

–

idet det bemærkes, at det er meget vanskeligt at skønne herom

–

kan der fx

tages udga gspu kt i rapporte ”Socialt

udsattes dødelighed og brug af sundhedsvæ-

senet - Registeropfølgning 2007-2015

”

[1]

fra 2017. Heraf fremgår det bl.a., at socialt

udsatte borgere

–

ud fra rapportens definition

–

har ca. 1,9 gange flere (1,88) kontakter

hos alment praktiserende læger end befolkningen som helhed

–

men omvendt ca. 4

gange færre (0,27) kontakter hos tandlæger.

Hvis disse forudsætninger lægges til grund ved beregning af hhv. det aktuelle og mulige

fremtidige udgiftsniveau for socialt udsatte borgere i voksentandplejen kan der fore-

tages et teoretisk skøn. Det antages her af beregningsmæssige hensyn

–

idet ydelser

hos praktiserende læger er vederlagsfri

–

at de ca. 1,9 gange flere kontakter teoretisk

vil afspejle det ”reelle” ko takt iveau for so ialt udsatte hos ta dlæger, hvis ydelser e

blev gjort vederlagsfri. Med udgangspunkt i gennemsnitsudgiften ovenfor antages det

således videre, at den offentlige udgift til tandpleje for en socialt udsat borger i gen-

nemsnit vil udgøre knap 1.900 kr. årligt, såfremt udgiften skal være vederlagsfri

–

dermed også dække den hidtidige egenbetaling i voksentandplejen.

Tabel 1: Skønnet merudgift ved indførelse af gratis tandpleje for socialt udsatte

(mio. kr. årligt, 2018-prisniveau)

Ordning

Udgift, vederlagsfri ordning

Udgift, nuværende ordning

Merudgift, brutto

Mindreudgift, aktivlovens § 82a

Merudgift, netto

120.000 borgere

225,3

-32,3

193,0

-80,5

112,6

63.700 borgere

119,6

-17,1

102,5

-40,2

62,2

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriets egne beregninger. Niveau for udgifter i medfør af aktivlo-

vens § 82 a er baseret på finansloven for 2018, hvor der er afsat 160,9 mio. kr. til ordningen.

[1]

”Socialt

udsattes dødelighed og brug af sundhedsvæsenet - Registeropfølgning 2007-2015

” –

Rådet for Socialt Udsatte og Statens Institut for Folkesundhed. De angivne kontakter fremgår af

rapporte s ta el . ”Ko takter til pri ærsektore la dt so ialt udsatte fordelt efter kø og

sygesikringsydelse, 2007-

”, og er vægtet på aggru d af kø .

Side 3

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 645: Spm. om, hvor meget det vil koste at indføre gratis tandlægehjælp til de 120.000 mest social udsatte personer, til sundhedsministeren

I medfør af tabel 1 ovenfor skønnes det således, at en ordning med gratis tandpleje til

120.000 socialt udsatte borgere

–

netto

–

teoretisk vil kunne medføre merudgifter på

ca. 113 mio. kr. årligt. Hvis der derimod tages udgangspunkt i afgrænsningen fra

Børne- og Socialministeriet på 63.700 borgere, så vil nettomerudgiften udgøre ca. 62

mio. kr. årligt.

Der er tale om en skønsmæssig vurdering baseret på en række antagelser, og vurde-

ringen må derfor som tidligere nævnt foretages med betydelige forbehold.

Det kan samtidig bemærkes, jf. også tabel 1 ovenfor, at en indførelse af gratis tandpleje

må forventes at reducere kommunernes udgifter til tilskud i medfør af § 82 a i lov om

aktiv socialpolitik (aktivloven).

Det fremgår således af § 82 a, stk. 1, at

”ko

u e yder tilskud til etali g for ta d-

pleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til integrationsydelses-,

uddannelseshjælps-

eller ko ta thjælps iveau”. I edfør af § 8 a, stk.

-4, fremgår

det dog også, at der alene gives tilskud til personens

egne udgifter

til tandpleje.

For at tage højde for dette forventede overlap er det derfor lagt til grund i tabel 1, at

indførelse af gratis tandpleje for socialt udsatte vil reducere kommunernes udgifter i

medfør af aktivlovens § 82 a med 50 % ved målgruppen på 120.000 personer, og 25 %

ved 63.700 personer. De forventede merudgifter på hhv. 113 og 62 mio. kr. årligt er

derfor skønnede nettoudgifter, hvor denne antagelse om besparelser er medregnet.

Endelig kan der ved indførelse af en sådan ny ordning forventeligt være et opsparet

behandlingsbehov i dele af målgruppen, hvilket derfor også kan udløse en yderligere

engangsudgift i opstartsperioden. Det er dog meget vanskeligt at opstille konkrete

skøn for udgifterne i forbindelse hermed, da behandlingsbehovet i målgruppen kun

indirekte kan vurderes, jf. antagelserne ovenfor.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Emil N. Rasmussen

Side 4