FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 643: Spm. om, hvor meget en typisk folkepensionist årligt vil få forhøjet sit rådighedsbeløb med i kr. i 2019, 2025, 2030, 2035, 2040, 2045 og 2050, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

5. februar 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 643 (alm. del) af 24.

september 2018

Spørgsmål

Vil ministeren i tabelform oplyse, hvor meget en typisk folkepensionist årligt vil få

forhøjet sit rådighedsbeløb med i kr. i 2019, 2025, 2030, 2035, 2040, 2045 og

2050, hvis det vedtages fra 1. januar 2019, at der ikke længere skal gå 0,3 procent

af pl-reguleringen af folkepensionen til satspuljen? Vil ministeren desuden oplyse,

hvor meget en sådan øget regulering af folkepensionen med 0,3 pct. fra 1. januar

2019 vil koste staten i mio. kr. (efter skat og tilbageløb) årligt i 2019, 2025, 2030,

2035, 2040, 2045 og 2050, hvis et beløb svarende til, hvad den øgede regulering af

folkepensionen koster, tilføres satspuljen hvert år, så den er uændret i størrelse?

Svar

I 2019 er fradraget i reguleringen af satserne for folkepension (grundbeløb, pensi-

onstillæg og supplerende pensionsydelse) til satspuljen ikke på 0,3 pct.-point, men

0,2 pct.-point, idet stigningen i årslønnen i 2017 (grundlag for satsreguleringspro-

centen) er opgjort til 2,2 pct. Der er således i svaret taget udgangspunkt i en for-

højelse af reguleringen af folkepensionen med 0,2 pct.-point i 2019 og ikke de 0,3

pct.-point anført i spørgsmålet. I årene efter 2019 forventes stigningen årslønnen

(2 år tidligere) at være tilstrækkelig høj til, at fradraget til satspuljen kan udgøre 0,3

pct.-point.

Det er endvidere lagt til grund, at forhøjelsen af satserne for folkepension imple-

menteres gennem en ændring i ydelserne og ikke i satsreguleringsprincipperne.

Ændres der på satsreguleringsprincipperne vil det have konsekvenser for en række

andre indkomstoverførsler. Dog lægges det til grund, at indkomstgrænserne for

aftrapning af personlige tillæg og for pensionstillægget reguleres med samme pro-

centsats som folkepensionsydelserne. Det skal ses i sammenhæng med, at satsre-

gulering af fradragsgrænserne også bidrager til lavere udbetalt ydelse i takt med

stigende indkomst.

Det svarer til den tilgang for den fremadrettede regulering folkepensionen, der

også er lagt til grund i aftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om finans-

loven for 2019,

jf. Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk

opsparing for overførselsmodtagere.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 643: Spm. om, hvor meget en typisk folkepensionist årligt vil få forhøjet sit rådighedsbeløb med i kr. i 2019, 2025, 2030, 2035, 2040, 2045 og 2050, til finansministeren

Side 2 af 3

For en enlig folkepensionist med relativt begrænsede supplerende indkomster og

likvid formue udgør folkepensionen 176.188 kr. i 2019 med gældende regulering

(før FL19-initiativer). Uden fradrag til satspuljen ved regulering af satserne for

folkepension vil en fuld folkepension udgøre 176.600 kr. i 2019 og således være

412 kr. højere end ved gældende regler (før FL19-initiativer),

jf. tabel 1.

Tabel 1

Virkning på folkepension og rådighedsbeløb for en typisk enlig folkepensionist af er øget regulering af

satserne for folkepension, 2019-2050

2019

Folkepension

Gældende regler

Regulering med lønudvikling

Forskel

Forskel i 2019-pensionskroner

Virkning på rådighedsbeløb

176.188

176.600

412

256

205.592

209.840

4.248

3.638

2.257

234.904

243.236

8.332

6.246

3.875

268.360

281.994

13.584

8.913

5.530

305.972

326.208

20.236

11.644

7.224

347.824

376.364

28.540

14.445

8.961

395.460

434.156

38.696

17.226

10.687

2025

2030

2035

2040

2045

2050

Anm.: Opgjort relativt til gældende regler før initiativerne i aftalen om finansloven for 2019.

Opgjort efter samme principper som i grundlaget for satsreguleringsprocenten og svarer således til

reguleringsprocenten (=tilpasningsprocenten + 2).

Kilde: Egne beregninger på basis af forudsætningerne i seneste mellemfristede fremskrivning (Grundlag for

udgiftslofter 2022, august 2018).

For den typiske enlige folkepensionist afspejler en stigning i folkepensionen sig i

en stigning i rådighedsbeløbet på 256 kr.

Den øgede regulering af folkepensionen vil afspejle sig i en stigning i de offentlige

udgifter til folkepension på 0,3 mia. kr. i 2019 stigende til 13 mia. kr. i 2050 (2019-

niveau). Hertil kommer øgede afledte udgifter på op til 55 mio. kr. i 2050 (2019-

niveau) til helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck som følge af, at indkomst-

grænserne for bl.a. opgørelse af den personlige tillægsprocent antages at følge

ydelsesreguleringen, jf. ovenfor.

Det er lagt til grund, at det alene er satserne for folkepension og de tilhørende

grænser, der er omfattet af merreguleringen. Det indebærer, at satserne for før-

tidspensionister på den gamle ordning (tilkendt før 2003), som ellers følger samme

regler som folkepensionister, fastholdes uændret i forhold til gældende regler.

Imidlertid er der ikke separate grænser for indkomstaftrapning af førtidspension,

idet disse er de samme som for folkepensionister. Dermed vil merreguleringen af

satser og grænser for folkepension afspejle sig i en stigning i udgifterne til førtids-

pension for personer på gammel ordning. Dette beror naturligvis på en antagelse

om den praktiske implementering, som ved lovgivning kan elimineres (indførelse

af separate grænser for førtidspension på gammel ordning).

De øgede udgifter til folkepension, førtidspension og tillægsydelser svarer til en

umiddelbar saldosvækkelse opgjort efter boligstøtte, skat og tilbageløb på knap

140 mio. kr. i 2019 stigende til 5,7 mia. kr. i 2050 (2019-niveau),

jf. tabel 2.

Side 3 af 3

Tabel 2

Opgørelse af saldovirkningen af en fuld lønregulering af folkepensionen fra 2019 (uden afledte

konsekvenser for satspuljen), 2019-50 i 2019-niveau

Mio. kr.

Folkepension

+ Førtidspension (gammel ordning)

+ Mediecheck

- indkomstskat

+ boligstøtte

+ Varmehjælp og helbredstillæg

Umiddelbar merudgift før tilbageløb

- Tilbageløb

Umiddelbar saldosvækkelse efter tilbageløb

- Arbejdsudbudsadfærd

Samlet saldosvækkelse efter tilbageløb og adfærd

2019

320

125

-10

185

140

2025

2.780

1.085

-105

1.605

395

1.210

-20

1.230

2030

4.935

1.925

-190

2.835

700

2.150

-25

2.180

2035

6.825

2.665

-260

3.935

965

2.970

-35

3.005

2040

2045

2050

8.955 10.935 13.025

3.500

-345

5.165

1.265

3.900

-55

3.955

4.275

-420

6.300

1.545

4.760

-70

4.825

5.095

-505

7.505

1.840

5.665

-80

5.745

Anm.: Opgjort relativt til gældende regler før initiativerne i aftalen om finansloven for 2019.

Beregningsteknisk er virkningen i 2019-niveau opgjort ved at implementere den øgede regulering som en

diskretionær stigning i 2019, hvor der dog er justeret for ændringer i målgruppen som følge af indeksering af

folkepensionsalderen. Opgørelsen er således forsimplet i den forstand, at den ikke indeholder en egentlig

fremskrivning til 2050.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Den øgede folkepension skønnes at bidrage til en beskeden reduktion i arbejds-

udbuddet. En reduktion, der hovedsagelig kan tilskrives den negative indkomstef-

fekt (samme forbrug kan opnås ved mindre arbejdsindsats), og som dermed skal

ses i sammenhæng med, hvordan den øgede regulering tænkes finansieret.

Det skal til den anførte saldovirkning bemærkes, at den er opgjort relativt til et

scenarium, hvor de gældende satsreguleringsprincipper er videreført frem til 2050.

I de mellemfristede fremskrivninger, der er udgangspunktet for opgørelse af den

finanspolitikkens holdbarhed og råderummet for finanspolitiske initiativer, bygges

der i perioden efter 2025 på beregningstekniske principper, hvor bl.a. indkomst-

overførsler følger lønudviklingen. Det svarer til, at bidraget til satspuljen bereg-

ningsteknisk indgår ved, at overførselsindkomsterne forudsættes reguleret uden

fradrag til satspuljen.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister