Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1952943_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. oktober 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 639 (Alm. del) af 21.
september 2018
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for det demografiske træk frem mod 2025 ved fuld kor-
rektion af sund aldring? Det demografiske træk bedes opgjort i mia. kr. og i pct.
for hvert af årene.
Svar
Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor meget res-
sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolk-
ningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr. bruger er fastholdt
uændret.
Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug således ved
mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med de senest
kendte gennemsnitlige reale udgifter pr. bruger, dog med en korrektion for delvis
sund aldring,
jf. nedenfor.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Det demo-
grafiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarhedsbereg-
ning. Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt til beregninger
af fx det præcise udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke på særskilte udgiftsområ-
der eller sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes konkret
finansiering til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige
produktivitetsforbedringer i det offentlige og indgår som ét blandt mange input i
den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan
der prioriteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og
fx lavere skat.
Det skal desuden understreges, at der i beregningen ikke tages højde for, at om-
kostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostnin-
ger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige forbrug, vil en stigning
i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportional stigning i udgifterne
til forsvar, politi, administration mv.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 639: Spm. om det demografiske træk frem mod 2025 ved fuld korrektion af sund aldring, til finansministeren
1952943_0002.png
Side 2 af 3
Derudover indregnes ikke adfærdsændringer (fx ændret uddannelsestilbøjelighed
eller ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder).
Sund aldring
Beregningen af det demografiske træk korrigeres som nævnt for, at befolkningens
forventede sundhedstilstand
–
afspejlet ved en forlænget levetid
–
skønnes at blive
forbedret fremadrettet, såkaldt
sund aldring.
En 80-årig i 2050 forventes således at
leve længere og have et bedre helbred end en 80-årig i dag, og herved ventes en
80-årig i 2050 også at have et lavere træk på helbredsrelaterede udgifter som fx
hospitaler, medicin, plejehjem og hjemmepleje end en 80-årig har i dag. Korrekti-
onen for sund aldring mindsker således isoleret set det demografiske træk.
I Finansministeriets beregning af det demografiske træk indgår en korrektion for
delvis sund aldring. Beregningen af det demografiske træk med korrektion for
delvis sund aldring indebærer, at befolkningen opdeles i en gruppe, der befinder
sig i den såkaldte terminale fase (de sidste 3 leveår) og en gruppe, der har mere
end 3 leveår tilbage. Opdelingen foretages, fordi helbredsrelaterede udgifter til
personer i en given alder er betydeligt højere, hvis personerne har mindre end tre
leveår tilbage i forhold til personer på samme alder med mere end tre leveår tilba-
ge,
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål 580 (alm. del) af 18. september 2017 og Mod nye
mål
–
Danmark 2015 Teknisk baggrundsrapport.
Fx er hospitalsudgifterne for de 70-
79-årige, der dør i løbet af ét år, omkring 8 gange højere end for de 70-79-årige,
der har en restlevetid på mere end 3 år. Tilsvarende tendens ses både for andre
aldersgrupper samt for øvrige helbredsrelaterede udgiftsområder som plejehjem,
hjemmehjælp og medicin.
Hvis det i stedet beregningsteknisk lægges til grund, at stigningen i restlevetiden
har fuldt gennemslag på udgifterne
1
, dvs. fuld sund aldring, vil det reducere den
gennemsnitlige årlige vækst i det demografiske træk fra 0,65 pct. 2019-2025 til
0,55 pct.,
jf. tabel 1.
Scenariet med fuld sund aldring anslås at overvurdere befolkningens forventede
sundhedstilstand og herved undervurdere det demografisk betingede udgiftspres.
Modsat vurderes et scenarie helt uden sund aldring at overvurdere det demogra-
fisk betingede udgiftspres. I Finansministeriets beregning af det demografiske træk
anvendes derfor en metode, der hviler på den observerede sammenhæng mellem
alder, restlevetid og udgiftstræk, og som ligger mellem et scenarie, hvor der forud-
sættes ingen sund aldring, og et scenarie, hvor der antages fuld sund aldring.
Hvis der beregningsteknisk korrigeres for fuld sund aldring, betyder det at udgifterne forskydes med stigningen i leveti-
den. Hvis restlevetiden for en 80-årig fx stiger med fem år fra 2018 til 2050, vil de helbredsrelaterede udgifter for en 80-årig
i 2050 svare til udgifterne for en 75-årig i 2018.
1
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 639: Spm. om det demografiske træk frem mod 2025 ved fuld korrektion af sund aldring, til finansministeren
1952943_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 1
Beregnet årlig vækst i det demografiske træk, 2019-2025
2019
Årlig vækst i mia. kr. (2019-priser) ved
- Ingen sund aldring
- Delvis sund aldring (nuværende)
- Fuld sund aldring
3�½
3�½
3
3�½
3
2�½
3�½
3
2�½
3�½
3
2�½
4
3�½
3
4
3�½
3
4
3�½
3
27
23�½
19�½
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2019-
2025
Årlig pct.-vis vækst ved
- Ingen sund aldring
- Delvis sund aldring (nuværende)
- Fuld sund aldring
0,7
0,7
0,6
0,7
0,6
0,5
0,7
0,6
0,5
0,7
0,6
0,5
0,7
0,7
0,6
0,8
0,7
0,6
0,8
0,7
0,6
0,75
0,65
0,55
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister