Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 29. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 629 (Alm. del) af 20.
september 2018
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af Radikale Venstres udspil
Fremad, herunder for udgiftsskøn og skøn for finansieringen?
Svar
Der er udarbejdet en vurdering af Radikale Venstres udspil,
Fremad.
Der er i udspillet opstillet 132 forslag.
Radikale Venstres udspil indebærer overordnet set en række prioriteringer af
større offentlige udgifter, herunder offentligt forbrug, indkomstoverførsler og ud-
viklingsbistand. Hertil kommer udgifter til bedre integration samt klima og miljø,
hvor der ikke er specificeret, hvordan midlerne anvendes.
Vurdering af de økonomiske konsekvenser fremgår af
bilag 1.
Radikale Venstre angiver konkrete beløb på tre af de foreslåede udgiftsprioriterin-
ger i udspillet. De tre initiativer vedrører 1 mia. kr. til uddannelse
–
en 'frem-
tidsmilliard', 1 mia. kr. til folkeskolen og 1 mia. kr. over 10 år til en ´fremtidsfond´
til udvikling af nye undervisningsformer. For disse tre forslag er det i vurderingen
af udgiftsskønnene lagt til grund, at der kan afsættes et beløb på linje med den pri-
oritering, som Radikale Venstre angiver.
I de øvrige forslag angiver Radikale Venstre ikke beløb eller skøn for de økonomi-
ske konsekvenser. For 18 af de 132 forslag er der i vurderingen af udspillet på
baggrund af de konkrete oplysninger i udspillet foretaget konkrete skøn for de
økonomiske konsekvenser, inkl. de tre forslag hvor Radikale Venstre angiver be-
løb i udspillet, og hvor dette er lagt til grund. Heraf vurderes tre forslag at kunne
gennemføres uden udgiftsmæssige konsekvenser.
På det foreliggende grundlag vurderes det ikke muligt at foretage en konkret vur-
dering af de økonomiske konsekvenser af de resterende 114 forslag i udspillet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk