Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1951488_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. oktober 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 617 (Alm. del) af 13.
september stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren uddybe, hvad han mener med ”wild
west-dage, der var i 2005, 2006
og 2007” (Berlingske den 13. september
2018) og redegøre nærmere for, hvem der
havde ansvaret for, at vi endte i de såkaldte ”wild west-dage”,
herunder om han
mener, at den enkelte lønmodtager, som fik mere i løn i tiden frem mod finanskri-
sen, havde et personligt ansvar?
Svar
Jeg ser det som et vigtigt politisk mål, at danske lønmodtagere opnår højere ind-
komster på en holdbar måde. Højere indkomster er grundlaget for et rigt sam-
fund, og jeg under den enkelte lønmodtager så høje indkomster som muligt. Det
indebærer imidlertid, at den højere løn må hænge sammen med højere produktivi-
tet. Højere løn, som alene skyldes en overophedning på arbejdsmarkedet, er ikke
holdbar, men vil på sigt føre til, at danske virksomheder taber markedsandele, og
at Danmark risikerer krise og arbejdsløshed.
Dansk økonomi blev overophedet i årene op til finanskrisen, og de ubalancer, der
i disse år blev opbygget, var medvirkende til, at genopretningsperioden efter fi-
nanskrisen blev langvarig i Danmark.
På arbejdsmarkedet steg beskæftigelsen med over 150.000 personer i årene 2005-
2007 og bruttoledigheden faldet til et meget lavt niveau på 2,7 pct. af arbejdsstyr-
ken i 2008. Presset på arbejdsmarkedet steg, der var udbredt mangel på arbejds-
kraft og lønstigningstakten nåede et uholdbart niveau, som bidrog til svækkelsen
af lønkonkurrenceevnen overfor udlandet. I kølvandet på finanskrisen og den
stigende ledighed faldt lønstigningstakten, hvilket gradvist bidrog til, at lønkonkur-
renceevnen overfor udlandet blev genoprettet.
På boligmarkedet steg priserne stærkt på kort tid. Det afspejlede blandt andet sti-
gende beskæftigelse, lave renter og højere disponible indkomster, og var knyttet til
øget låntagning. Boligpriserne toppede før finanskrisen
og faldt mærkbart efter
krisen og i forbindelse med den europæiske statsgældskrise frem til 2012. Den
forudgående låntagning og det efterfølgende boligprisfald forøgede konsolide-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 617: Spm. om wild west-dage", til finansministeren
Side 2 af 3
ringsbehovet i husholdningerne, hvilket naturligt dæmpede væksten i det private
forbrug.
I årene op til finanskrisen blev finanspolitikken endvidere for lempelig. Selv om
finanspolitikken generelt var planlagt med en cirka neutral finanseffekt i finanslo-
vene og økonomiaftalerne med kommuner og regioner/amter, endte den med at
være ekspansiv. Det skyldtes først og fremmest, at de offentlige forbrugsudgifter
steg mere end planlagt, navnlig i kommunerne
og at der i det daværende øko-
nomisk-politiske klima ikke var tilstrækkelig bred erkendelse af behovet for at
gribe ind over for høj udgiftsvækst og uforudsete skred i det offentlige forbrug.
Med begrebet ”wild-west-dage” sigter jeg til den manglende ansvarsfølelse, som
herskede i samfundet - og navnlig på venstrefløjen i dansk politik. Oppositionens
leder, Helle Thorning-Schmidt, gjorde sig til talsmand for, at det offentlige for-
brug skulle stige. Socialdemokraternes finanslovsudspil fra efteråret 2006 ville
f.eks. øge de offentlige udgifter med tre milliarder kroner i forhold til regeringens
forslag i en tid, hvor bl.a. Nationalbanken anbefalede mådehold.
Denne linje fortsatte, selvom problemerne med overophedning blev mere og me-
re tydelige. ”Statsministeren er for fedtet i forhold til velfærdssamfundet” sagde
Helle Thorning-Schmidt således 1. november 2007 i en duel på TV2.
Alle partier, som medvirkede til at lade det offentlige forbrug stige på uholdbar
vis, bærer en del af ansvaret for overophedningen. Men havde man lyttet til Soci-
aldemokraterne ville problemerne have været endnu større.
Først med skærpelsen af sanktionsmekanismer (2011) ved budgetoverskridelse og
budgetloven (2012) blev der etableret et system, der effektivt modvirker, at de
offentlige udgifter stiger mere end planlagt. Hertil bidrog også bedre økonomisty-
ring i kommuner og regioner. På tilsvarende måde kunne overophedningen også
være dæmpet, hvis væksten i låntagning og kreditgivning var blevet dæmpet, fx
ved mindre risikotagning eller skærpet finansiel regulering.
De såkaldte ”wild west-dage”
var således karakteriseret ved lånedrevet forbrugs-
fest, overoptimisme og utilstrækkelig styring af de offentlige udgifter. Lønninger,
boligpriser og låntagning steg uholdbart.
Afsluttende skal det bemærkes, at den uholdbart høje lønstigningstakt under
overophedningen først og fremmest afspejlede en generel mangel på arbejdskraft,
og at virksomhederne overbød hinanden for at tiltrække medarbejdere. Det er en
almindelig mekanisme i en markedsøkonomi, når arbejdsmarkedet er overophe-
det. For den enkelte lønmodtager var det naturligvis attraktivt, at job- og lønmu-
lighederne var gode. Bagsiden af medaljen var imidlertid, at udviklingen var
uholdbar og at den efterfølgende tilpasningsperiode med højere arbejdsløshed og
lavere lønstigningstakt blev relativt langvarig.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 617: Spm. om wild west-dage", til finansministeren
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister