FIU, Alm.del - 2017-18 - Foreløbigt svar på spørgsmål 603: Spm. om, hvor mange timer angivne grupper i gennemsnit har arbejdet i løbet af deres arbejdsliv, inden de varigt trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

21. februar 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 603 (Alm. del) af 10.

september 2018 stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse hvor mange timer følgende grupper i gennemsnit har arbej-

det i løbet af deres arbejdsliv inden de varigt trækker sig tilbage fra arbejdsmarke-

det, og endvidere oplyse hvor stor en andel er disse personer i forhold til deres

respektive grupper? Svaret ønskes opstillet i tabelform. De ønskede grupper er:

• Ufaglærte

• Faglærte

• Kort videregående uddannelse

• Mellemlang videregående uddannelse

• Lang videregående uddannelse

Svar

Der foreligger ikke fuldt dækkende registreringer af den enkeltes beskæftigelses-

omfang i gennem arbejdslivet. Det er således forbundet med usikkerhed at lave

opgørelser over det gennemsnitlige arbejdsomfang igennem arbejdslivet for per-

soner, der trækker sig permanent tilbage fra arbejdsmarkedet. Det skyldes blandt

andet, at der især før 2007 er upræcise oplysninger om årligt arbejdsomfang for

lønmodtagere, og at der ikke foreligger oplysninger om selvstændiges arbejdsom-

fang. Dertil kommer, at arbejde i udlandet heller ikke indgår i opgørelsen.

Selvom opgørelser af arbejdsomfanget gennem livet er forbundet med usikkerhed,

kan der med det foreliggende registergrundlag udarbejdes statistiske opgørelser,

som illustrerer forskelle i længden af arbejdsliv mellem fx uddannelsesgrupper for

personer, der trækker sig permanent tilbage fra arbejdsmarkedet. Opgørelsesme-

toden tager bl.a. udgangspunkt i registrerede ATP-indbetalinger for lønmodtagere,

som groft kan omregnes til et arbejdsomfang gennem livet,

jf. boks 1 for en beskrivel-

se af opgørelsesmetoden.

Med den anvendte metode har personer, der trækker sig permanent tilbage fra

arbejdsmarkedet i løbet af 2017 i gennemsnit været 32,1 år i beskæftigelse i gen-

nem arbejdslivet, når der er omregnet til fuldtidsår,

jf. tabel 1.

I denne opgørelse er

der set bort fra personer, som trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet før det fyld-

te 30. år. De beregnede gennemsnitlige antal fuldtidsår på arbejdsmarkedet inden

overgang til enten førtidspension, efterløn eller folkepension tager derfor ud-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Foreløbigt svar på spørgsmål 603: Spm. om, hvor mange timer angivne grupper i gennemsnit har arbejdet i løbet af deres arbejdsliv, inden de varigt trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, til finansministeren

Side 2 af 4

gangspunkt i personer som har trukket sig tilbage med en alder på mellem 30 og

75 år.

Tabel 1

Gennemsnitligt arbejdsomfang gennem arbejdslivet for personer, der trækker sig permanent tilbage fra

arbejdsmarkedet i 2017

Gennemsnitligt arbejdsomfang i arbejdslivet

Mænd

Kvinder

I alt

--------------------------- År (omregnet til fuldtid) --------------------------------

Ufaglært

Faglært

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

I alt

29,9

36,2

35,3

35,2

33,8

34,1

26,0

31,0

32,3

32,9

30,0

27,9

34,1

34,0

33,7

32,4

32,1

Anm.: Omfatter alene personer født i Danmark,

jf. boks 1.

Arbejdsomfanget er opgjort ultimo 2016 for personer i

alderen 30-75 år, der i løbet af 2017 overgår til enten førtidspension, efterløn eller folkepension. De

beregnede gennemsnit er påvirket af forskelle i aldersfordelingen mellem uddannelsesgrupperne. Ufaglærte

omfatter personer med grundskole og gymnasiale uddannelser samt personer med uoplyst uddannelse.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

På tværs af uddannelsesgrupper er der forskelle i det gennemsnitlige arbejdsom-

fang i arbejdslivet for personer, der trækker sig permanent tilbage fra arbejdsmar-

kedet. For eksempel har ufaglærte ved tilbagetrækning i gennemsnit arbejdet 27,9

år, mens faglærte har arbejdet 34,1 år (omregnet til fuldtid). Denne forskel afspej-

ler blandt andet, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er lavere for ufaglær-

te end blandt faglærte

–

blandt andet fordi forholdsmæssigt flere ufaglærte overgår

til førtidspension før 60-årsalderen,

jf. figur 1.

Forskellene afspejler også, at faglærte

typisk har en mere fast og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med

ufaglærte.

Selv om personer med videregående uddannelser i gennemsnit har en lidt højere

tilbagetrækningsalder end faglærte (jf. figur 1) er det gennemsnitlige akkumulerede

arbejdsomfang gennem livet lidt lavere for personer med videregående uddannel-

ser sammenlignet med faglærte. Det afspejler formentlig, at arbejdsomfanget i de

unge år typisk er lavere blandt personer med videregående uddannelse på grund af

længere studietid (og mindre arbejdsomfang under uddannelsen) sammenlignet

med faglærte.

Der er ligeledes forskelle mellem mænd og kvinder i det gennemsnitlige arbejd-

somfang ved tilbagetrækning. Ifølge opgørelsen har kvinder i gennemsnit arbejdet

ca. 4 fuldtidsår mindre end mænd i gennem arbejdslivet. Denne forskel kan både

afspejle betydningen af barselsperioder, og at kvinder i højere grad end mænd

vælger deltidsbeskæftigelse. Dertil kommer, at tilbagetrækningsalderen er lavere

for kvinder end for mænd.

Side 3 af 4

Personer, der trækker sig permanent tilbage fra arbejdsmarkedet i 2017 udgør om-

kring 2,2 pct. af gruppen af 30-75-årige, der ved udgangen af 2016 ikke havde

trukket sig permanent tilbage fra arbejdsmarkedet (dvs. hverken modtog førtids-

pension, efterløn eller folkepension),

jf. figur 2.

Denne andel varierer på tværs af

uddannelsesgrupper blandt andet som følge af forskelle i tilbagetrækningsalder og

forskelle i aldersfordeling mellem uddannelsesgrupperne. Den relativt lave andel

af personer med lang videregående uddannelse, som trækker sig tilbage hænger

således sammen med at andelen af unge med lange videregående uddannelser er

forholdsvis høj, fordi der i de senere år er sket en markant stigning i antallet, der

afslutter en lang videregående uddannelse

Figur 1

Gennemsnitlige alder for personer, der trækker

sig permanent tilbage fra arbejdsmarkedet, 2016

År

62,5

61,5

År

Figur 2

Andel, der trækker sig permanent tilbage fra

arbejdsmarkedet, 2016

Pct.

64,4

61,7

59,7

62,0

2,8

2,3

2,1

1,6

1,3

2,2

Ufaglært Faglært

KVU

MVU

LVU

I alt

Ufaglært Faglært

KVU

MVU

LVU

I alt

Anm.: Se anmærkning til tabel 1.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

I forbindelse med tidligere politiske drøftelser, om ændringer i efterløns- og fol-

kepensionsalder, er det blevet foreslået at undersøge muligheden for at differentie-

re pensionsalderen efter fx længden af arbejdslivet. Som nævnt ovenfor foreligger

der på nuværende tidspunkt ikke et fuldt dækkende datagrundlag til at lave en

præcis opgørelse af den enkeltes samlede beskæftigelsesomfang igennem hele ar-

bejdslivet.

Selvom der ovenfor er lavet en opgørelse af det gennemsnitlige arbejdsomfang for

personer, der trækker sig permanent tilbage fra arbejdsmarkedet, er det således

ikke ensbetydende med, at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til fastsættelse

af individuelle efterløns- og folkepensionsalder på baggrund af antal år på ar-

bejdsmarkedet.

Forhøjelsen af efterlønsalderen fra 61 til 61�½ år pr. 1. januar 2017 bidrager til reducerer antallet, der overgår til efterløn i

2017 og bidrager dermed til, at

den beregnede andel, der trækker sig tilbage bliver lavere end i et ”normalår” uden forhøjel-

se af efterlønsalderen.

Side 4 af 4

Boks 1

Datamæssige begrænsninger ved opgørelse af antal års beskæftigelse

Til beregning af antal års beskæftigelse for personer, der permanent trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er

anvendt oplysninger om lønmodtageres beskæftigelsesomfang (fortrinsvis vurderet ud fra ATP-indbetalinger) samt

samt oplysninger om beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende. Hver af disse er behæftet med

registreringsmæssige usikkerheder.

Lønmodtageres beskæftigelsesomfang

Lønmodtageres beskæftigelsesomfang er i perioden frem til 2007 beregnet på baggrund af indbetalinger til ATP.

Det indebærer en vis usikkerhed bl.a. fordi personer, der arbejder under 9 timer om ugen, som udgangspunkt ikke

indbetaler ATP, og at alle personer med en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer betaler fuld ATP, og dermed

medregnes som fuldtidsbeskæftigede. Fra og med 2008 er lønmodtageres beskæftigelsesomfang baseret på

timeregistreringer i Danmarks Statistiks register over beskæftigede lønmodtagere.

Selvstændige

Personer, der står registreret som selvstændige i henhold til den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra

Danmarks Statistik, indgår som fuldtidsbeskæftigede i hele året. Det bidrager til at overvurdere

beskæftigelsesomfanget, fordi det reele arbejdsomfang kan være lavere. Denne registrering er ikke tilgængelig før

1980, hvorfor beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende i disse år ikke indgår i opgørelsen.

Baseret på disse oplysinger der hvert

år beregnet en ”fuldtidsgrad” på arbjdsmarkedet, som maksimalt kan antage

værdien én. Personer, der fx arbejder mere end fuldtid i et givet år

–

fx ved bijob

– indgår således ”kun” som

fuldtidsbeskæftiget. I opgørelsen er kun medtaget beskæftigelsesomfang i Danmark. Eventuel erhvervserfaring fra

udlandet indgår således ikke.

I opgørelsen er kun medtaget personer født i Danmark.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister