Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. marts 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 602 (Alm. del) af 7.
september 2018 stillet efter ønske fra udvalget
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget det lavere asyltal siden 2015 har sparet
kommunerne og staten for?
Svar
Indledningsvis skal det bemærkes, at det ikke er muligt at udarbejde en udtøm-
mende oversigt over de udgiftsmæssige konsekvenser ved et lavere antal asylansø-
gere. Det skyldes primært, at der er en række udgifter, som ikke kan opgøres spe-
cifikt for flygtningegruppen. Det gælder bl.a. udgifter til sundhed, uddannelse og
daginstitutioner. I forlængelse heraf er det heller ikke muligt at opgøre udgifterne
til flygtninge særskilt i staten, regionerne og kommunerne.
Udgifterne til asylansøgere og flygtninge afhænger endvidere af en lang række un-
derliggende faktorer ud over antallet af asylansøgere, herunder bl.a. familiesam-
mensætning, beskæftigelsesfrekvens for flygtninge samt eventuelle politiske æn-
dringer af området.
Med henblik på at illustrere effekten af de seneste års faldende antal asylansøgere
tages der i nedenstående udgangspunkt i de realiserede og budgetterede udgifter
på hovedområderne
§ 14.3. Udlændinge
(asylindkvartering, sagsbehandling i
Udlændingestyrelsen mv.) samt
§ 14.7. Ydelser og refusioner vedrørende indvandrere mv.
(integrationsydelse, integrationsprogram mv.) under
§ 14. Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet
på finansloven.
De offentlige udgifter til asylindkvartering, integrationsydelse mv.,
jf. ovenfor,
ud-
gjorde ca. 8,1 mia. kr. i 2015 og forventes på nuværende tidspunkt at udgøre ca.
5,7 mia. kr. i 2019. Samlet set er der således tale om et forventet fald i de årlige
offentlige udgifter på de to hovedområder på ca. 2,3 mia. kr. fra 2015 til 2019 (af-
runding gør, at differencen adskiller sig med 0,1 mia. kr.),
jf. tabel 1 nedenfor.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk