Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1948082_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 4. oktober 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 596 (Alm. del) af 6.
september 2018
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere finanslovsoplægget fra SF ud fra dets effekter på de offent-
lige finanser og på makroøkonomien? I den forbindelse ønskes en vurdering af,
om partiets skøn for udgifter og indtægter er realistisk.
Svar
Der er udarbejdet en vurdering af SF's udspil,
Stop fattigdommen, styrk velfærden, giv os
alle mere ro på og sæt fart på den grønne omstilling.
Det bemærkes, at udgifterne og indtægterne er vurderet i 2019. Desuden er det i
det omfang, udspillet giver mulighed for det, foretaget en vurdering af de makro-
økonomiske konsekvenser fsva. kapacitetspres og arbejdsudbud.
Vurderingen af SF's udspil
Der er opstillet en række konkrete prioriteringer. Vurdering af udgifterne fremgår
af bilag 1.
Det bemærkes, at SF i to tilfælde forudsætter, at forslag om nye initiativer indfases
over en årrække, mens der imidlertid ikke angives en indfasningsprofil og alene
angives en udgiftsprioritering i 2019. Det gør sig gældende for forslagene om lave-
re normeringer i daginstitutioner og et takstloft for forældrebetalingen i SFO. Det
er i disse tilfælde lagt til grund for vurderingen, at de af SF afsatte midler afspejler
den ønskede indfasning af initiativet i 2019.
SF’s finanslovsudspil indebærer overordnet set en prioritering af større
offentligt
forbrug og indkomstoverførsler, herunder en afskaffelse af kontanthjælpsloftet,
225-timers reglen og integrationsydelsen. Udspillet finansieres af udisponerede
reserver på finansloven, samt en forhøjelse af en række skatter og afgifter, herun-
der højere personskatter og indførslen af en formueskat.
En skattefinansieret forhøjelse af det offentlige forbrug trækker i retning af en
større samlet efterspørgsel, og vil dermed isoleret set øge kapacitetspresset i øko-
nomien.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 596: Spm. om ministeren vil vurdere finanslovsoplægget fra SF ud fra dets effekter på de offentlige finanser, til finansministeren
Side 2 af 2
Hertil kommer, at forslaget vil have en signifikant negativ virkning på den struktu-
relle beskæftigelse, som kan tilskrives afskaffelsen af kontanthjælpsloftet, 225-
timers reglen og integrationsydelsen samt forhøjelsen af en række skatter. Reduk-
tionen af den strukturelle beskæftigelse reducerer kapaciteten i økonomien og
svækker det strukturelle vækstgrundlag for dansk økonomi, og trækker dermed
yderligere i retning af et øget kapacitetspres på kort sigt.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister