FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 596: Spm. om ministeren vil vurdere finanslovsoplægget fra SF ud fra dets effekter på de offentlige finanser, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Bilag 1

4. oktober 2018

Vurdering af initiativer og finansiering i SF’s finanslovsudspil 2019,

Stop fattigdommen, styrk velfærden, giv os

alle mere ro på og sæt fart på den grønne omstilling

Tabel 1

Vurdering af konkrete initiativer og finansiering i SF’s

udspil til FFL19

Udgiftsskøn angivet i

udspillet i 2019

Initiativer

SF afsætter 600 mio. kr. til forslaget i 2019, hvilket er lagt til grund for vurderingen, da det

er muligt at bruge 600 mio. kr. til bedre normeringer i daginstitutionerne.

Danmarks Statistiks normeringsstatistik er endnu ufuldstændig og har aktuelt opgørelser

for 70 kommuner, ligesom data for private daginstitutioner mangler. Et skøn for de umid-

delbare udgifter (samt eventuelt potentielle afledte virkninger) ved indførelse af mini-

mumsnormeringer baseret på normeringsstatistikken vurderes at ville være baseret på et

så usikkert grundlag, at beregningen ikke nødvendigvis ville være retvisende. Det samme

gælder de eventuelle afledte virkninger, om hvilke det i øvrigt gælder, at litteraturen er

sparsom,

jf. Finansministeriets redegørelse om regneprincipper for dynamiske effekter af

offentligt forbrug og offentlige investeringer, maj 2018.

Det bemærkes herudover, at den rette normering i det enkelte dagtilbud afhænger af en

lang række forhold, som kræver kendskab til børnegruppen, det pædagogiske personales

kompetencer og de rammer, som pasningen foregår i. Det afgøres bedst i kommunerne.

Der henvises til svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 490 af 23. august 2018 for be-

mærkninger til beregningerne af de økonomiske konsekvenser. Provenuet i svaret er

opregnet fra 2018-pl til 2019-pl til denne besvarelse.

Der forventes at være et vist samspil mellem forslagene om afskaffelse af integrations-

ydelse, kontanthjælpsloft og 225-timersreglen. Der er ikke taget højde for de prove-

numæssige konsekvenser ved en samtidig afskaffelse af elementerne. Vurderingen af de

provenumæssige konsekvenser er således blot en sum af provenuerne efter skat, tilbage-

løb og adfærd i svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 490.

Det bemærkes i relation til forslaget, at ydelsesstigninger i kontanthjælpssystemet isoleret

set mindsker tilskyndelsen til at finde beskæftigelse. Det vurderes således at have negati-

ve konsekvenser for beskæftigelsen og de offentlige finanser at afskaffe integrationsydel-

sen, kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen. Samtidig kan en afskaffelse af integrations-

ydelsen ændre indrejsemønstre og dermed medføre øget indvandring til Danmark. Forsla-

get skønnes at reducere indkomstforskelle.

SF foreslår, at der indføres et loft over den maksimale forældrebetaling for SFO på 40 pct.

SF angiver, at forslaget skal indfases over 3 år, men angiver ikke en konkret indfasnings-

profil. SF afsætter 185 mio. kr. til at påbegynde indfasningen i 2019, hvilket er lagt til grund

for vurderingen af udgiftsskønnet.

3. Loft for forældrebetaling i SFO

185 mio. kr.

Det vurderes, at forslaget fuldt indfaset vil være forbundet med en årlig offentlig merudgift

på 570 mio. kr. opgjort efter tilbageløb og afledte virkninger på arbejdsudbuddet. En

førsteårsvirkning på 185 mio. kr. vurderes derfor omtrent at svare til lineær indfasning i en

treårig indfasningsperiode.

Vurdering af udgiftsskøn i 2019

Bemærkninger til vurdering af udgifter

1. Højere normeringer i daginstitutionerne

600 mio. kr.

2. Kontanthjælpsloft, 225-timers-regel og integrationsydelse

afskaffes

1.300 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 596: Spm. om ministeren vil vurdere finanslovsoplægget fra SF ud fra dets effekter på de offentlige finanser, til finansministeren

Side 2 af 7

I vurderingen af udgiftsskønnet er der beregningsteknisk lagt til grund, at det nuværende

frivillige kommunale tilskud bortfalder i de kommuner, hvor forældrebetalingsandelen

udgør mere end 40 pct. af bruttodriftsudgifterne.

Det skal bemærkes, at der, særligt ved store ændringer i forældrebetalingen, må forventes

at være betydelig usikkerhed knyttet til den skønnede adfærdsvirkning. Endvidere bemær-

kes det, at Finansministeriet aktuelt kun har adgang til individoplysninger om brug af SFO

mv. frem til 2014, samt at der for kommuner, der ikke har indberettet eller kun delvist

indberettet data, foretages en opregning, hvorfor skønnet er behæftet med usikkerhed.

SF afsætter 1 mia. kr. til at ansætte ekstra hjemmehjælpere, hvilket er lagt til grund for

vurderingen.

Det bemærkes, at hvis der fra statslig side stilles krav om eller afsættes afgrænsede

midler til etablering af faste teams vil det bryde med det nuværende princip om, at den

enkelte kommune i dag har betydelig frihed til at organisere leveringen af hjemmehjælp.

Flere kommuner arbejder endvidere i dag med organiseringen af teams i hjemmeplejen.

4. Faste teams i ældreplejen

1.000 mio. kr.

Statens styring af kommunerne hviler i udpræget grad på mål- og rammestyring. Det

indebærer et decentralt ansvar for opgaveløsningen og en begrænset detailstyring fra

statens side. Forslaget er i strid hermed og vil være et proceskrav, der griber ind i den

lokale tilrettelæggelse af opgaveløsningen og samtidig skaber øget bureaukrati. Dertil

kommer, at et krav om etablering af faste teams alt andet lige kan indebære en dårligere

kapacitetsudnyttelse i de enkelte kommuner.

Regeringen har

–

for at understøtte kommunerne

–

løbende afsat løft til ældreområdet,

herunder 500 mio. kr. årligt til bedre bemanding ved FL18.

SF foreslår, at loftet over antal videregående uddannelser afskaffes. Den politiske aftale

om begrænsning af dobbeltuddannelse tilvejebragte et provenu på ca. 284 mio. kr. i 2019

og ca. 312 mio. kr. (2019-pl) årligt fra 2020.

5. Uddannelsesloftet afskaffes

450 mio. kr.

281 mio. kr.

Aftaleøkonomien er efterfølgende blevet opdateret, jf. UFU alm. del 129 af 18. april 2017,

således at provenuet udgør 281 mio. kr. i 2019 og 320 mio. kr. fra 2020 og frem (2019-pl).

Det angivne udgiftsskøn i 2019 vedrører den opdaterede aftaleøkonomi.

Provenuet fra aftalen bidrager til finansieringen af Aftale om et tryggere dagpengesystem.

Der henvises til bemærkningerne til Beslutningsforslag B 16 om et loft over antal elever i

en folkeskoleklasse, hvor Undervisningsministeriet på baggrund af foreliggende oplysnin-

ger om elevtal i folkeskolens klasser i skoleåret 2016/17 skønnede, at en indførelse af et

klasseloft på 24 elever vil medføre merudgifter til løn i størrelsesordenen 1,7 mia. kr.

(2017-niveau),

6. Færre børn i klasserne

50 mio. kr.

170 mio. kr.

Antages det, at udgifterne er nogenlunde jævnt fordelt på tværs af klassetrin, vil indførslen

af et klasseloft alene for 0. klasse medføre merudgifter på i størrelsesordenen 170 mio. kr.

i 2019. Vurderingen afspejler en helårseffekt. Udgiftsvirkningen vil være lavere i 2019, hvis

forslaget først indfases fra skoleåret 2019/2020, så helårsvirkningen først har fuldt gen-

nemslag fra 2020. Skønnet er behæftet med væsentlig usikkerhed.

Det bemærkes, at hvis en klassekvotient på 24 elever skal fastholdes på øvrige klassetrin,

vil dette medføre stigende merudgifter fra 2020 og frem.

Det fremgår af SF’s udspil, at de afsatte midler til lånepuljen er udover anlægsrammen.

Det er dermed uklart, om forslaget indebærer, at kommunernes anlægsramme holdes

uændret eller om rammen øges med 200 mio. kr.

7. Bedre indeklima i skolerne (lånepulje 200 mio. kr.)

Hvis lånepuljen oprettes inden for samme økonomiske ramme som i dag, vil forslaget

alene øge kommunernes likviditet og ikke have virkning på den samlede udgiftsramme.

Dette er lagt til grund for vurderingen.

Hvis forslaget udover de afsatte midler til lånepuljen indebærer en forhøjelse af kommu-

nernes anlægsramme, vurderes de udgiftsmæssige konsekvenser tilsvarende højere. De

årlige udgifter svarer i så fald til lånepuljens størrelse.

8. Plejepulje til sygehusene

200 mio. kr.

SF afsætter 200 mio. kr. til mere plejepersonale, hvilket er lagt til grund for vurderingen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 596: Spm. om ministeren vil vurdere finanslovsoplægget fra SF ud fra dets effekter på de offentlige finanser, til finansministeren

Side 3 af 7

I SFs finanslovsudspil er plejepersonale på sygehusene ikke nærmere defineret. Plejeper-

sonale kan bl.a. være sygeplejersker, SOSU-assistenter mv. Tilsvarende er det ikke

nærmere beskrevet, hvordan de afsatte midler forventes fordelt på hhv. løn, rekruttering

samt øvrige omkostninger.

Et isoleret regneeksempel, der har til formål at vise, hvor mange ansatte, som 200 mio. kr.

svarer til, viser, at der kan ansættes i størrelsesordenen 400 fuldtidsbeskæftigede SOSU-

assistenter for 200 mio. kr.

Regneeksemplet er en gennemsnitsbetragtning for en offentlig fuldtidsansat og er baseret

på overenskomst- og løndata fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) for

2017 i regionerne. Der foreligger ikke en opgørelse af overhead for personalegruppen. Der

er i beregningen antaget et overhead på 20 pct. af lønudgiften. Der er foretaget en opreg-

ning til 2019-priser og afrundet til nærmeste 10.000 kr.

SF afsætter 100 mio. kr. til Arbejdstilsynet, hvilket er lagt til grund for vurderingen.

SF bemærker, at antallet af tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet er blevet reduceret. Det

bemærkes, at reduktionen skal ses i lyset af et styrket risikobaseret tilsyn. Det indebærer,

at tilsynet i dag i højere grad målrettes virksomheder med de største arbejdsmiljøproble-

mer. Det følger af en række politiske aftaler, herunder

Aftale af marts 2011 om strategi for

arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020

samt

Aftale af marts 2015 om en styrket arbejdsmil-

jøindsats

–

alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Der vurderes ikke at være grundlag for at budgettere med et merprovenu sfa. forslaget.

Der er således ikke belæg for at konkludere, at den marginale værdi af flere ansatte i

skattevæsenet vil øge skattebetalingerne. Det vurderes derfor, at budgetteringen skal

modsvare den foreslåede forhøjelse af udgiftsniveauet med 12 mio. kr.

Udgiftsskønnet vedrører skøn for omprioriteringsbidraget på uddannelser under Under-

visningsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort.

Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på de aktivitetsprognoser, som ligger til grund for

FFL19. Der sker løbende opdateringer af aktivitetsprognoserne, som påvirker bevillingsni-

veauet.

Det er forudsat, at Kulturministeriets departement samt Slots- og Kulturstyrelsen fortsat er

omfattet af omprioriteringsbidraget. Der er afrundet til nærmeste hele 5 mio. kr. (som i SF's

udspil).

SF afsætter 250 mio. kr. til forslaget i 2019, hvilket er lagt til grund for vurderingen, da det

er muligt at bruge 250 mio. kr. til at reducere brugerbetaling.

SF lægger op til, at brugerbetailingen i sundhedsvæsenet på sigt skal afvikles, herunder

på psykologbehandling og tandlæge. SF vil prioritere 250 mio. kr. i 2019 og "foreløbigt

stigende til 1 mia. kr. i 2022". Det er ikke nærmere specificeret, hvordan afviklingen skal

udmøntes i praksis, herunder udfasningsprofil og udgiftsvirkning ved fuld udfasning.

Vedrørende udgifter til afvikling af brugerbetaling til psykologbehandling

Sundheds- og Ældreministeriet skønner på et usikkert grundlag, at merudgifterne til at

indføre gratis psykologhjælp for de borgere, som i dag får tilskud til psykolog via psykolog-

ordningen, vil udgøre ca. 150 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022. Der tages forbehold for

udgiftsskønnet, idet der bl.a. ikke er taget højde for eventuelle afledte effekter af tiltaget,

herunder i form af øget efterspørgsel på psykologbehandling, som må forventes, når et

tilbud gøres gratis. Den faktiske udgiftsvirkning kan derfor være større. Hertil kommer

yderligere ca. 64 mio. kr. (2018-pl) i 2019-2021 og yderligere ca. 4 mio. kr. i 2022, da dele

af den nuværende finansiering af psykologordningen udløber ved udgangen af hhv. 2018

og 2021. De samlede udgifter til at fjerne brugerbetaling på psykologordningen skønnes

derfor at udgøre ca. 215 mio. kr. i 2019-2021 og ca. 220 mio. kr. i 2022.

Vedrørende udgifter til afvikling af brugerbetaling til tandpleje

I besvarelsen af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 203 af 23. januar 2018, er det skønnet, at

de umiddelbare udgifter til at gøre tandlægebehandlinger gratis vil udgøre 6,4 mia. kr.

årligt (2018-niveau), hertil kommer dog evt. afledte virkninger, herunder især ændret

forbrugeradfærd,

jf. også ovenfor.

SF har i deres finanslovsudspil angivet, at initiativerne vil give positive afledte effekter på

samfundsøkonomien.

9. Et bedre arbejdsmiljø

100 mio. kr.

10. Indsats mod social dumping, netto

-12 mio. kr.

12 mio. kr.

11. Stop grønthøster på uddannelserne

767 mio. kr.

826 mio. kr.

12. Stop grønthøster på kulturen

75 mio. kr.

Ca. 75 mio. kr.

13. Start på afvikling af brugerbetaling på tandlæge og psykolog

250 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 596: Spm. om ministeren vil vurdere finanslovsoplægget fra SF ud fra dets effekter på de offentlige finanser, til finansministeren

Side 4 af 7

Det kan hertil bemærkes, at det offentlige tilskud på tværs af behandlinger i dag varierer,

og at der eksisterer en række særregler for bl.a. udsatte borgere. Det betyder, at en evt.

ændring af egenbetalingen ved tandlægebehandlinger kan påvirke gevinsten ved at være i

arbejde fremfor overførsler for visse grupper jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål

nummer 440 af 6. juli 2017.

Hvis alle takster til tandlægeydelser eksempelvis reduceres proportionalt, skønnes det alt

andet lige at reducere arbejdsudbuddet, jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål

nummer 440 af 6. juli 2017. Generelt vil eventuelle arbejdsudbudsvirkninger afhænge af

den konkrete udmøntning. Hvis de konkrete tiltag vurderes at reducere (øge) arbejdsud-

buddet, betyder det alt andet lige, at taksterne kan reduceres for et mindre (større) umid-

delbart provenu. Det bemærkes yderligere, at der udover de negative virkninger på de

offentlige finanser via ændret forbrugeradfærd og ændret arbejdsudbud, kan være andre

forhold, som er relevante i forhold til den samlede virkning på samfundsøkonomien (i bred

forstand).

SF afsætter 100 mio. kr. til at styrke socialpsykiatrien i 2019, hvilket er lagt til grund for

vurderingen.

14. Socialpsykiatri

100 mio. kr.

Det er ikke angivet i udspillet, hvilken karakter de påtænkte initiativer i en styrkelse af

socialpsykiatrien forventes at antage, hvorfor en nærmere vurdering af udgiftsskønnet ikke

er mulig. Det er på den baggrund lagt til grund, at eventuelle tiltag skaleres, så de kan

afholdes inden det angivne udgiftsniveau.

SF afsætter 50 mio. kr., hvilket er lagt til grund for vurderingen. Beskæftigelsesministeriet

vurderer med betydelig usikkerhed, at 50 mio. kr., der afsættes som ”sikkerhed” i SF’s

udspil, er dækkende.

SF afsætter 100 mio. kr. i 2019 til at reducere aftrapningen af førtidspension med arbejds-

indkomsten for samlever/ægtefælle, hvilket lægges til grund for vurderingen.

Forslaget forventes at have en positiv effekt på arbejdsudbuddet, da ægtefæl-

ler/samlevende til førtidspensionister med de nuværende regler kan være udsat for en høj

effektiv marginalskat. Dermed medfører forslaget til en tilsvarende mindre fordelingsmæs-

sig målretning af førtidspensionen.

En fuld afskaffelse af aftrapningen af førtidspension i forhold til partners indkomst forven-

tes at medføre en merudgift på 500 mio. kr. efter skat, tilbageløb og arbejdsudbud i 2019.

En afskaffelse vil i gennemsnit medføre lavere marginalskatter for partnere til førtidspensi-

onister og dermed øget arbejdsudbud, hvilket giver en positiv selvfinansieringsgrad af

forslaget og reducerer udgiften. Der er indregnet en timeeffekt på partnernes arbejdsud-

bud men ikke en deltagelseseffekt, som forventes at være lille.

SF afsætter 1 mia. kr. til en klimastrategi, hvilket er lagt til grund for vurderingen, eftersom

det ikke er specificeret nærmere, hvad en klimastrategi skal indeholde, er det angive

udgiftsskøn lagt til grund.

1.300 mio. kr.

1.000 mio. kr.

SF foreslår, at der afsættes 300 mio. kr. til

øget

klimabistand. Klimarelateret udviklingsbi-

stand (”klimabistand”) er forudsat finansieret inden for rammen af udviklingsbistanden,

hvorfor der ikke er merudgifter hertil.

SF afsætter en 1 mia. kr. til indsatser for miljø, natur mv., hvilket er lagt til grund for vurde-

ringen. Det er ikke konkretiseret, hvordan midlerne skal udmøntes.

Det bemærkes, at det er regionerne, som varetager indsatsen over for jordforurening og

afholder udgifterne hertil. Regionerne har tidligere vurderet, at oprydning af de tre nævnte

grunde i SF’s finanslovsudspil vil være fsva. Cheminova inkl. Høfte 42 minimum 650 mio.

kr., fsva. Collstrop 200-250 mio. kr. og fsva. Grindstedværket og nærområde minimum 100

mio. kr. Regionerne skønner således, at en oprydning af disse tre forureninger alene vil

koste minimum 950 mio. kr.

Udgifter til initiativet om stop af brug af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder

(BNBO) vil afhænge af den konkrete model. Det er derfor ikke muligt at opgøre et konkret

udgiftsskøn herfor på baggrund af de angivne oplysninger. Ud fra de angivne oplysninger i

SF’s finanslovsudspil har det desuden ikke været muligt at kvalificere udgiftsskønnet for

de resterende indsatser nærmere.

19. Et anstændigt antal kvoteflygtninge

65 mio. kr.

110 mio. kr.

Udgiftsskønnet bygger på besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 498 (Alm. del) af

18. juni 2018.

15. Reel adgang til seniorførtidspension

50 mio. kr.

16. Førtidspension uafhængig af partners indtægt, trin 1

100 mio. kr.

17. Klimastrategi og klimabistand

18. En grøn milliard

–

rent vand, mere natur etc.

1.000 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 596: Spm. om ministeren vil vurdere finanslovsoplægget fra SF ud fra dets effekter på de offentlige finanser, til finansministeren

Side 5 af 7

Det er lagt til grund for udgiftsskønnet, at de ekstra kvoteflygtninge opholder sig i landet

hele 2019. Fordeler tilgangen af kvoteflygtninge sig jævnt over året, vil kvoteflygtninnge i

gennemsnit opholde sig i landet halvdelen af året, og de samlede udgifter vil dermed blive

omtrent det halve af udgiftsskønnet. Det bemærkes, at en fordeling over året lægges til

grund i SF's udgiftsskøn.

Udgiftsskønnet er forbundet med usikkerhed, da det bygger på en antagelse om, at fremti-

dige kvoteflygtninge i gennemsnit opfører sig som flygtninge, der allerede opholder sig i

landet.

Det bemærkes, at udgiftsskønnet er voksende over tid, idet antallet af kvoteflygtninge i

Danmark vil akkumulere.

Kvoteflygtninge har et lavt men positivt arbejdsudbud. Forslaget må derfor forventes at

øge BNP over tid. Der er dog ikke tale om en velstandseffekt, da kvoteflygtninge har en

lavere beskæftigelse og lavere produktivitet, hvorfor det må forventes, at BNP per capita

vil falde som følge af forslaget. Da forslagets BNP-virkning ikke afspejler øget velstand, er

den varige BNP-virkning ikke beregnet.

SF afsætter 750 mio. kr. til en pulje til diverse forslag, hvilket er lagt til grund for vurderin-

gen. SF nævner efteruddannelse, grønt national regnskab og cykelpulje som eksempler

på prioriteter inden for puljen. Det er ikke umiddelbart muligt at foretage en konkret

vurdering af forslagene på grundlag af SF's udspil.

20. Diverse andre forslag

750 mio. kr.

Finansiering

SF foreslår, at der anvendes en række reserver fra finanslovens § 35 til finansiering

af initiativerne.

Finansieringsbidraget fra Reserve til finansloven for 2019, Regeringsreserve og

Reserve til grønne initiativer udgør i 2019 henholdsvis 1.350 mio. kr., 1.271,6 mio.

kr. og 260 mio. kr. Dvs. i alt 2.881,6 mio. kr.

Herudover forudsættes det, at SFs forslag indebærer, at 50 pct. af forslag 12 og hele

forslag 15 finansieres af satspuljen, svarende til 87,5 mio. kr. i alt (se ovenfor), samt

at Reserve til afgifts- og erhvervspakke er lagt til grund at udgøre den resterende

finansiering,

jf. nedenfor.

Det vurderes umiddelbart, at SF's forslag til satspuljefinansiering ikke er mulig fsva.

forslag 12, jf. nedenfor. Det skaber en manko i den forudsatte reservefinansiering på

37,5 mio. kr. Mankoen ville kunne neutraliseres ved at anvende tilsvarende flere

midler fra Reserve til afgifts- og erhvervspakke, jf. nedenfor.

Vedr. satspuljefinansiering: SF foreslår bl.a., at satspuljen finansierer halvdelen af

forslag 12

Annullering af grønthøsterbesparelser

på kultur. Satspuljen anvendes til

foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på

forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper.

Det lægges til grund, at SF's forslag om en annullering af omprioriteringsbidraget på

kulturområdet indebærer, at midlerne 1:1 tilbageføres til institutionerne på kulturmi-

nisteriets område, hvorved tiltaget imidlertid ikke umiddelbart vurderes at falde inden

for satspuljens anvendelsesområde.

Provenuskønnet for ’Reserver og puljer’ er på

den baggrund reduceret med 37,5 mio. kr.

Reserve til afgifts- og erhvervspakke (forudsat 290,9 mio. kr.):

SF vil anvende ”en

del af erhvervslettelserne”. Det forudsættes, at SF foreslår at anvende

290,9 mio.

kr. fra reserven til en afgifts- og erhvervspakke, svarende til forskellen mellem den

samlede forudsatte finansiering og de øvrige reserver beskrevet ovenfor, herunder

SF's forudsætning om satspuljefinansiering på 87,5 mio. kr.

Det bemærkes, at det vil være muligt at anvende yderligere midler fra Reserve til

afgifts- og erhvervspakke til at kompensere for den mindre end forudsatte satspulje-

finansiering, i det omfang finansieringen kan kobles med udgifter, der ligger uden for

udgiftsloftet.

1. Reserver og puljer

3.260 mio. kr.

3.222,5 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 596: Spm. om ministeren vil vurdere finanslovsoplægget fra SF ud fra dets effekter på de offentlige finanser, til finansministeren

Side 6 af 7

Det fremgår af FIU nr. 269. af 27. marts 2018, at staten i 2017 brugte ca. 4,4 mia. kr.

på konsulenter. I samme periode var der udgifter til Kammeradvokaten på ca. 460

mio. kr.

Det vurderes ikke muligt at vurdere, hvorvidt det nuværende niveau for indkøb af

konsulentydelser i staten er hensigtsmæssigt. Køb af konsulentydelser kan fx være

en nødvendig og hensigtsmæssig løsning ift. tidsmæssigt afgrænsede opgaver, hvor

ministerierne ikke selv besidder de nødvendige kompetencer til at løse en opgave.

Regeringen revurderer årligt statens indkøbsstrategi inden for juridiske tjenesteydel-

ser, herunder om der er områder, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at staten selv

løser sine advokatopgaver. På den baggrund har regeringen på nuværende tids-

punkt truffet beslutning om at hjemtage opgaver til en samlet værdi af ca. 62 mio. kr.

fra Kammeradvokaten og konkurrenceudsætte opgaver til en samlet værdi af yderli-

gere ca. 20 mio. kr.

Såfremt SF's forslag om at frigøre 500 mio. kr. skal realiseres, vil det kræve en

reduktion af ministeriernes nuværende bevillinger. Det er lagt til grund for vurderin-

gen, at SF vil foretage en sådan reduktion af ministeriernes bevilling. Det vil imidler-

tid som udgangspunkt være op til de enkelte ministerier, hvordan de på eget områ-

de konkret udmønter reduktionen af deres bevilling. Det er ikke muligt at vurdere, i

hvilket omfang det eventuelt vil føre til, at udgifter til konsulent- og advokatydelser

reduceres.

Udmønter ministerierne besparelsen som en reduktion af udgifter til konsulent- og

advokatydelser, vil der skulle tages stilling til, i hvilket omfang ministeriet fortsat skal

løse de opgaver, som hidtil har været varetaget af konsulenter og Kammeradvoka-

ten. En fortsat opgaveløsning internt i ministeriet vil isoleret set medføre merudgifter.

Besparelsen på 500 mio. kr. vil derfor i udgangspunktet ikke kunne realiseres, uden

der prioriteres i ministeriets opgavevaretagelse.

SF foreslår at indføre en formueskat på �½ pct. på nettoformue over 5 mio. kr. samt

at topskatteydere skal betale samme indkomstskat af renteindtægter og aktieudbyt-

ter som af arbejdsløn.

En formueskat på 0,5 pct. om året for alle nettoformuer over 5 mio. kr. skønnes at

give et umiddelbart merprovenu på 4 mia. kr. i 2019 og 2,7 mia. kr. efter tilbageløb

og adfærd. Ca. 133.750 personer skønnes at ville skulle betale en sådan formue-

skat.

Beskattes positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst som arbejdsindkomst vil det

indebære en sammenlægning af aktie- og kapitalindkomst. En sådan omlægning af

personskattesystemet skønnes isoleret set at medføre et umiddelbart merprovenu

på ca. 6,1 mia. kr. i 2025 (2018-niveau,

jf. SAU 503 af 7. august 2018).

Der kan ikke

for nærværende skønnes over de adfærdsmæssige konsekvenser af en sådan

omfattende justering af skattesystemet.

2. Spar på konsulenter og kammeradvokaten

500 mio. kr.

3. Retfærdig skat på formue, renter og aktieudbytte

Formueskat: I størrelsesord-

nen 2,7 mia. kr. efter tilbage-

løb og adfærd

2.200 mio. kr.

Ændret personskattesystem:

Betydeligt merprovenu efter

tilbageløb og adfærd.

SF foreslår at tilbagerulle nedsættelsen af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af

en erhvervsvirksomhed (personligt ejede virksomheder samt selskaber) til et nært

familiemedlem m.v. Nedsættelsen af satsen sker gradvist fra 15 pct. i 2015 til 5 pct.

fra og med 2020. Satsen udgør i 2019 6 pct.

4. Nyt progressivt trin i boafgiften og forhøjelse af bo- og gave-

afgiften ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed (personligt

ejede virksomheder samt selskaber) til et nært familiemedlem

m.v.

Det skønnes med markant usikkerhed, at en forhøjelse af satsen til 15 pct. fra og

med 2019 vil medføre et umiddelbart merprovenu på i størrelsesordenen 1,2 mia. kr.

i 2019 og 1,4 mia. kr. fra 2020 og frem. Efter tilbageløb (og adfærd) udgør det

skønnede merprovenu i størrelsesordenen 0,9 mia. kr. i 2019 og 1 mia. kr. fra og

med 2020 (2019-niveau).

Det skal understreges, at en nedsat arbejdsgruppe har foreslået, at generationsskif-

te til en erhvervsdrivende fond skal kunne foregå uden afgiftsbetaling,

jf. Beskatning

ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde (Skattemini-

steriet, juni 2018).

Såfremt en forhøjelse af satsen ved overdragelse af en erhvervs-

virksomhed til et nært familiemedlem m.v. indebærer, at mere egenkapital overdra-

ges til erhvervsdrivende fonde uden afgiftsbetaling, vil det isoleret set trække i

1.450 mio. kr.

I størrelsesordenen 1,5 mia.

kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 596: Spm. om ministeren vil vurdere finanslovsoplægget fra SF ud fra dets effekter på de offentlige finanser, til finansministeren

Side 7 af 7

retning af, at merprovenuet bliver lavere end det angivne.

SF foreslår yderligere at indføre et nyt progressionstrin i bo- afgiften, således at boer

over 2.000.000 kr. (2019-niveau) beskattes med yderligere 15 pct. (dvs. at boafgifts-

satsen for fx nærtstående personer i alt er 30 pct. for boer over 2.000.000 kr.).

Endelig foreslår SF at forhøje bundfradraget for boafgiften fra 295.300 kr. (2019-

niveau) til 500.000 kr. (2019-niveau).

Samlet set skønnes forhøjelsen af bundgrænsen og indførelsen af et nyt progressi-

onstrin at medføre et umiddelbart årligt merprovenu på i størrelsesordenen 0,8 mia.

kr. svarende til 0,6 mia. kr. efter tilbageløb (og adfærd).

Det skal bemærkes at det beregningsteknisk er lagt til grund, at tilbagerulningen af

nedsættelsen af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed

(personligt ejede virksomheder samt selskaber) sker først.

Provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd er opregnet til 2019-niveau på bag-

grund af skøn angivet i svar

af SAU B 89

–

spørgsmål 2 af 30. april 2018.

Der er

afrundet til nærmeste 10 mio. kr.

SF foreslår at reducere tilskudsprocenten til de frie grundskoler fra 76 pct. til 71 pct.

Det skønnes at indebære et provenu på ca. 370 mio. kr. årligt. Vurderingen af

finansieringsbidraget i 2019 afspejler en antagelse om helårseffekt i 2019. Finansie-

ringsbidraget vil være lavere i 2019, hvis forslaget først indfases fra skoleåret

2019/2020, så helårsvirkningen først har fuldt gennemslag fra 2020.

Finansloven for 2019 finansieres 1:1 i 2019: Det økonomiske råderum er udmøntet

fuldt ud på finanslovforslaget for 2019. Nye tiltag vil således kræve finansiering fra

nye budgetforbedringer eller afsatte bevillinger og reserver på FFL19. Uforbrugte

midler fra 2018 kan ikke medgå til at finansiere nye tiltag i 2019.

5. Rygning skal være dyrere

–

50 kr. for en pakke cigaretter

680 mio. kr.

700 mio. kr.

6. Bedre balance mellem fri- og folkeskoler

150 mio. kr.

371 mio. kr.

7. Uforbrugte midler fra 2018 til grøn milliard

1.000 mio. kr.